Superligaen ruller igen – mit bud på slutstillingen
Der er ingen tvivl om, at rigtig mange har set frem til denne weekend hen over sommeren – jeg har helt sikkert, da denne sommer har været uden slutrunder, og dermed ret fattig på fodbold.
Jeg har allerede før denne weekend gjort mine tanker om denne sæson. Jeg har blandet andet allerede annonceret mine bud på en top 3 og et bud på hvilke klubber der kommer til at kæmpe om nedrykning på Twitter. Jeg er på alle måder farvet i mine betragtesler som F.C. København fan, hvilket jeg aldrig vil ligge skjul på. Jeg mener dog også jeg er fair i mine analyser af de andre hold, da jeg ikke udelukkende ser “mine” hold, men også nyder blot at se en fodboldkamp, bare for at se noget god fodbold.
Som skrevet på Twitter, så ser mit bud på en top 3 i Superligaen 2011/2012 således ud:
- F.C. København
- OB
- FC Midtjylland
Ikke nogle overraskelser der, det kan dog meget vel ske, at OB og FCM bytter plads, men jeg er ikke i tvivl om, at det er disse 3 hold der indtager top placeringerne. Både OB og F.C. København lagde da også fint ud – OB allerede i går mod et meget tamt FC Nordsjælland, der mest af alt lignede et hold der bare skulle have kampen overstået med så meget selvtillid i behold som muligt. Hans Henrik Andreasen scorede 2 noget lette mål, det første på et frispark hvor muren er mere eller mind ikke til stede, ligesom FCN målmanden heller ikke så for god ud. Det andet mål blev sat ind efter en kæmpe forsvarsfejl, som FCN skal gøre noget ved, hvis de ikke skal slutte helt nede omkring bunden. Jeg er dog ret sikker på FCN nok skal klare sig igennem denne sæson i Superligaen, med en placering som 7-9, men meget bliver det heller ikke til.
FC Midjylland lavede den største overraskelse mod Silkeborg IF, da de tabte 1-2 på hjemmebane. Det var absolut ikke noget katastrofe nederlag, da FCM viste gode takter, selv med en mand i undertal i det meste af kampen. Jeg er sikker på FCM nok skal give OB kamp til stregen og måske mere end blot kamp, mens Silkeborg IF kan være dette års store overraskelse og har chancen for at forbedre sidste års 5. plads med en 4. plads og dermed europæisk kvalifikations kampe.
I dagens mere eller mindre glemt kamp mellem AC Horsens og oprykkerne fra HB Køge, blev HB Køge mere eller mindre kørt over og fik en lektion i tempoet i Superligaen, der om noget er en god del højere end i 1. Division. Jeg har rent faktisk set en stor del af HB Køges kampe i sidste sæson, uden de på et eneste tidspunkt overbeviste mig om at de kvaliteter til Superligaen. Jeg er da også helt overbevist om, at HB Køge vender hurtigt tilbage til 1. Division, da de vil bruge for meget til på at vende sig til tempoet og når det sker, så er de for sent. AC Horsens er jeg ret sikker på holder skindet på næsen endnu et år, med en placering som 7-9.
Søndagens sene kamp stod mellem sidste års nummer 3, Brøndby IF og AaB der blev redet af en sen Esbjerg fB scoring der sendte Rander FC ned i stedet. AaB har ikke lavet de store indkøb i sommerpausen, men jeg er overbevist om, at Ålborg også vil klare den denne gang, da Kent Nielsen ser ud til at have fået styr på tropperne og dagens 2-2 resultat giver helt sikkert et godt skud selvtillid til hele truppen. Brøndby viste endnu engang store svaghedder, de samme svaghedder som blev udstillet igen og igen i sidste sæson. Min vurdering er at så snart at Brøndby IF bliver ramt af et par skader, så vil det vise hvor tynd truppen er.
Mandag aften spilles rundens sidste kamp mellem AGF og Lyngby Boldklub. Efter min mening kommer Lyngby til kort i denne sæson, efter de på mere end held end dygtighed fik reddet sig endnu en sæson i den bedste række. Jeg er sikker på, at AGF har lært noget af nedrykningen og får placeret sig midt i Superligaen, specielt hvis der kommer gang i samspillet mellem Graulund og Søren Larsen, som må siges at være noget af et scoop som AGF fik lavet.
Mit bud på slutstillingen er hermed:
- F.C. København
- OB
- FC Midtjylland
- Silkeborg IF
- Brøndby IF
- AC Horsens
- AGF
- AaB
- FC Nordsjælland
- SønderJyskE
- Lyngby Boldklub
- HB Køge
Meget kan selvfølgelig ske i det næste lille års tid – jeg er dog helt sikker på, at F.C. København tager mesterskabet endnu engang, lige så sikker er jeg dog også på, at det ikke bliver med samme margen som sidste år.
Har du et bedre bud på slutstillingen, så skriv den gerne i en kommentar, så tager vi den op igen når sæsonen er overstået…
Relaterede blog indlæg
Tags: AaB, AC Horsens, AGF, Brøndby IF, F.C. København, FC Midtjylland, FC Nordsjælland, Fodbold, HB Køge, Lyngby Boldklub, OB, Silkeborg IF, Stillingen, Superliga, SønderJyskE



















