termansen.info » Fodbold

Archive for the ‘Fodbold’ Category

Superliga spillere på Twitter

mandag, december 5th, 2011

Jeg er en af dem der efterhånden har fået Twitter godt og grundigt ind under huden. Faktisk er det efterhånden et minimum af tid jeg bruger på Facebook, der mest af alt kun bliver brugt til at ligge billeder af ungerne til bedsteforældrene, samt kontakt med forældre til mine U11/12 drenge jeg træner.

Et spørgsmål jeg ofte møder på Twitter er, hvilke Spuerliga spillere man kan finde på Twitter. Jeg har her lavet en lille foreløbig liste over de Superliga spillere jeg har fundet på Twitter.

Tore Reginiussen (OB) – @ToreReg
Rasmus Falk (OB) -  @RasmusFalk9
Nathan Coe (SønderJyskE) – @coenathan
Michael Falkesgaard (Brøndby IF) - @MFalkesgaard
Brent McGrath (Brøndby IF) - @Brentmac32
Espen Ruud (OB) - @eruud2
Osama Akharraz (AGF) - @Oakharraz
Christian Bolaños (F.C. København) - @BOLACRIS7
Patrice Bernier (Lyngby Boldklub) - @pbernier10
Kenneth Zohore (F.C. København) - @KennethZohore
Thomas Kristensen (F.C. København) - @Thomas_TK_16
Andreas Granskov (FC Nordsjælland) - @AGranskov
Bashkim Kadrii (OB) - @BashkimKadrii
Mads Laudrup (HB Køge) - @MadsLaudrup
Simon Makienok (HB Køge) - @SimonMakienok
Bajram Fetai (Lyngby Boldklub) - @BajramFetai11
Brad Rusin (HB Køge) - @BradfordRusin
Mikkel Thygesen (Brøndby IF) - @MikkelThygesen
Thomas Delaney  (F.C. København) - @delaneydk
Christian Gytkjær (FC Nordsjælland) - @ChrGytkjaer21
Andreas Laudrup (FC Nordsælland) - @AndreasLaudrup
Morten Nordstrand (F.C. København) – @M_Nordstrand
Mathias “Zanka” Jørgensen (F.C. København) – @Mzanka
Jens Stryger Larsen (Brøndby IF) – @JensStryger

Dette er de spillere jeg selv har fundet frem til, kender du til flere så send dem gerne til mig på Twitter (@termansen), så opdatere jeg listen, så andre også har mulighed for at finde spillerne fra Superligaen.

Vi er nu – næsten – halvejs i sæsonen

tirsdag, november 8th, 2011

Tilbage i juli måned begav jeg mig ud i spådommens kunst, da jeg gav mit bud på en slut stilling i denne sæsons Superliga. Der er nu spillet 15 runder af Suerligaen, altså næsten halvvejs og der er landsholdspause, hvorfor dette måske er et udmærkede tidspunkt at lave en lille status for hvordan det er gået.

Her er mit bud fra juli på en endelig slutstilling:

  1. F.C. København
  2. OB
  3. FC Midtjylland
  4. Silkeborg IF
  5. Brøndby IF
  6. AC Horsens
  7. AGF
  8. AaB
  9. FC Nordsjælland
  10. SønderJyskE
  11. Lyngby Boldklub
  12. HB Køge

(mere…)

Min oplevelse af F.C. København vs. Hannover 96

søndag, november 6th, 2011

Jeg har gået og vendt og drejet dette indlæg i mit hoved siden torsdag aften. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af det med mig selv, om jeg ville skrive dette indlæg, var det bare mig der gik i små sko, eller var der virkelig noget galt…

Da jeg vågnede her til morgen tog jeg min beslutning. Når jeg stadig ikke havde fået oplevelsen ud af hovedet her mere end 48 timer efter kampen, så skulle det ud på en eller anden måde.

Det er som sådan ikke selve kampen der bragte mit sind i kog, F.C. København spillede en fin kamp indtil de scorede – så glemte de at spille fodbold i resten af kampen. Længere er den sådan set ikke, det tror jeg de fleste kunne se, ligesom jeg er sikker på spillerne selv er klar over det.

Det der virkelig kan pisse mig af, er den håndtering af de tyske fans på tribunerne. Jeg har fulgt F.C. København side det første år, helt tilbage fra den tid hvor vi stod placeret på Nedre A, hvorefter vi blev flyttet til Nedre C. Jeg er personligt rykket tilbage til A tribunen, det er faktisk det sted hvor jeg befinder mig bedst til en kamp. Kald mig blot magelig, det passer nok meget godt, jeg har dog taget mine 10+ år på Nedre C – been there, done that. Jeg har stået i de vildeste brænderter på Amsterdam Arena og Stamford Bridge, kørt til Århus Stadion for at se en kamp i pisse regnvejr hvor vi tabte.

Torsdag aften befandt jeg mig i Parken sammen med min bror, vi skulle se noget fodbold. Vi havde plads på Nedre A, et sted man kan forvente at sidde stille og roligt og se noget - forhåbentlig – god fodbold. Det skulle dog vise sig, at F.C. København havde valgt at lukke store grupper af Hannover 96 fans ind på netop Nedre A.

Jeg har de sidste dage godt set, at der har været flere artikler omkring problemet på Øvre C, hvor folk med sæsonkort ikke har kunne få deres plads, da der pludselig stod tyskere på deres pladser. Det er selvfølgelig under alt kritik og helt ude i hampen. F.C. København har efterfølgende været ude og sige undskyld, tilbudt kompensation til de omtalte fans, for derefter at sende lorten videre til Hannover 96, med “undskyldningen” om, at Hannover 96 jo var en ny klub i europæisk hensende.

Det er simpelthen den værste undskyldning jeg har hørt længe, lige som Anders Hørsholt kommentar om, at han har snakket med 28.000 tilfredse fans. Er du klar til at tage et vædemål om den Anders? Jeg stiller mig gerne op i pausen af en F.C. København kamp – midt på plænen med en mikrofon og giver dig en undskyldning, samt kalder mig selv et fjols 20 gange, hvis du bare har talt med 1/3 del af 28.000 FCK fans – IKKE sponsorer – i hele din tid som direktør i F.C. København.

Faktum er, at F.C. København ikke havde nogen som helst kontrol over de tyske fans til kampen. Jeg tvivler rent faktisk på, at man havde en ide om hvilke strategi man ville ligge for dagen da billetterne til kampen kom til salg. Problemet kan aldrig ligge i Hannover, hvis man blot lader alle købe billetter over nettet. Hvor svært kan det være at sende 6.000 billetter til Hannover, fortælle dem det er hvad de får, og hvis der er nogen af deres fans der køber billetter til andre sektioner af Parken, vil de blive afvist ved døren. Længere er den ikke, alt andet er amatør arbejde!

Vi så op til flere slagsmål under opsejling på Nedre A (!!!), fordi folk følte sig voldsomt provokeret af en gruppe på 50-100 tyskere omkring A4. Hvem der startede kan jeg ikke udtale mig om, men jeg syntes selv det var en provikation som FCK fan, at jeg pludselig skulle sidde under 20 meter fra udebane fans, uden den mindste sikkerhed imellem os. Kunne man forstille sig 50-100 Brøndby fans blive sluppet ind i fuldt fan gear på Nedre A til en Superliga kamp? … Jeg tror alle godt kender svaret, så hvorfor fanden skal det være anderledes til en Europa League kamp…?

Svaret på spørgsmålet er naturligvis ganske enkelt … Penge… og derfor kan jeg kun gentage overskriften på mit tidligere indlæg … Anders Hørsholt du er uduelig!

Anders Hørsholt du er uduelig!

onsdag, oktober 19th, 2011

Jeg kan blive så harm på ledelsen i F.C. København og F.C. Københavns Fan Club, ikke fordi en pokal kamp betyder det store for mig, det er nok den turnering der betyder mindst for mig i løbet af en hel sæson. Jeg kan blive harm af den grund, at man allerede for en uge siden meldte klart ud, at man denne gang ikke ville pisse på de folk, der nu efterhånden har fulgt klubben i snart 20 år.

Jeg har selv for mange år siden taget en aktiv del i FCKFC, den gang fanklubben ville ha’ sendt en klokke klar fuck finger afsted mod ledelsen, hvis de blot havde nævnt et forslag som dette.

“Anders Hørsholt ærgrer sig over pokal-farcen, men afviser, at kampen kan spilles i Brøndby. – Vi har gjort det én gang før, og det var en klokkeklar fejl, som ikke kommer til at ske igen. I forbindelse med Melodi Grand Prix 2001 rykkede vi en kamp til Brøndby Stadion, og det gav en kæmpe intern ballade blandt fans og sponsorer. Alle andre steder end Brøndby, slår FCK-direktøren fast.”

Anders Hørsholt nævner, at alternativet var at spille kampen på Østerbro Stadion foran 1500 tilskuere… Jamen så gør da for fanden det! Send 150 billetter til Brøndby IF, med besked om at holde deres kæft og dukke op til kampen. Selvfølgelig ville der være mange FCK fans der så ikke ville se kampen, men det er for fanden da ikke første gang vi ser en kamp i fjernsynet.

Nu står man i stedet med cirka 95% fans man har pisset op og ned af ryggen igen… næste gang jeg ser dig Anders, så forvent at blive fugtig på ryggen, for så pisser jeg lige så meget på dig, som du lige har pisset på klubbens fans!

Mit bud på rundens kampe (Superligaen runde 8) – del 2/2

lørdag, september 10th, 2011

Så er jeg klar med mine bud på de sidste 3 superliga kampe i runde 8, efter jeg har fået en god omgang søvn og lidt mere pencelin i kroppen, så jeg kan slippe af med min lungebetændelse.

AaB – FC Nordsjælland (Søndag klokken 14:00)
AaB har fået en rigtig flot start på denne sæson af Superligaen, hvor de før denne runde er placeret på en flot 2. plads, blot 4 point efter F.C. København. Efter de med en sen Esbjerg scoring med nød og næppe fik endnu et år i Superligaen sidste sæson, var det nok de færreste der havde forventet, at AaB skulle ligge så godt til i ligaen.

FC Nordsjælland er også kommet godt med i Superligaen, efter en noget skuffende start i de første par runder, har de fået vendt skuden og ligger placeret i midten af ligaen, uden dog at imponere på nogen måde.

Jeg er overbevist om, at AaB klarer ærterne på hjemmebane med en 2-0 sejr.

SønderJyskE – AC Horsens (Søndag klokken 16:00)
En spændende kamp, der efter min bedste overbevisning kan gå begge veje. SønderJyskE er kommet godt i gang, hvor man specielt kan fremhæve den flotte 2-4 sejr over OB i Odense, hvor specielt Antipas viste rigtig gode takter. Horsens er faldet lidt af på den efter deres flotte start på sæsonen, hvilket vist mest af alt blot viser, at holdet overpræsterede voldsomt i de første runder, og nu mere og mere er tilbage på det plan som man kan forvente af dem.

Jeg tror SønderJyskE holder fast i takterne fra før landskamps pausen og kører en 3-1 sejr hjem.

(mere…)

Mit bud på rundens kampe (Superligaen runde 8) – del 1/2

fredag, september 9th, 2011

Efter et par runders fravær, blandt andet på grund af et større projekt på jobbet, er jeg nu klar til endnu engang, at våge mig ud som spåmand på de danske superliga kampe.

I de seneste par runder – hvor jeg ikke har haft tid til at skive – har der tegnet sig et billede af, at F.C. Købehavn absolut ikke har vist samme styrke som sidste sæson. Til gengæld har ingen af de klubber der burde stå på spring for at udnytte dette (OB, FC Midtjylland og Brøndby IF), dog kunne vise blot den mindste stabilitet, hvorfor F.C. København lige nu fører med 4 point ned til AaB og 7 point til SønderJyskE på henholdsvis anden og tredje pladsen. Faktisk skal man helt ned til fjerde og femte pladsen for at finde henholdsvis FC Midtjylland og OB, mens Brøndby IF er placeret på 9. pladsen, hele 13 point efter – og de er dermed i min bog ikke engang tæt på at være en reel konkurrent til dette års mesterskab.

Læs mere efter breaket for at se mine bud på denne rundes superliga kampe  (mere…)

Mit nye projekt: Sofabold.dk

fredag, august 19th, 2011

Jeg har længe tænkt på at gå i gang med et nyt web projekt, noget der skulle “kodes” i PHP op imod en MySQL server. Jeg havde dog svært ved at finde ud af hvad det entlig var jeg ville lave. Det skulle ikke bare være for min egen fornøjelse, men også være noget andre skulle være interesseret i at bruge.

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at jeg har en interesse i fodbold, ligesom jeg efterhånden er blevet godt magelig. Jeg ved næsten ikke noget bedre, end at smide mig på sofaen en søndag eftermiddag, hvor der ikke er nogen planer på programmet, for at se en Superliga kamp. Men hvilke kampe er på programmet og hvilke kanaler bliver de sendt på? Jeg kan selvfølgelig checke tv programmet, men hvorfor ikke en hurtig webside, der bare gav mig informationerne nemt og overskueligt…

Hermed var idéen om Sofabold.dk fanget. Jeg lagde mig allerede fra start fast på, at jeg på intet tidspunkt ville tjene penge på siden, så der er ikke plads til reklamer på siden, ligesom der helt sikkert heller ikke vil blive gjort plads til dem på et senere tidspunkt. Siden kræver selvfølgelig noget administration, da kampene jo på den ene eller den anden måde skal indtastes eller fanges. Hvis jeg dog kan se at bare én person har glæde af siden, så gennemtrævler jeg gerne tv kanalernes programmer for fodboldkampe.

Til at starte med, er det dog kun kampe fra Superligaen, 1. Division og Champions League der vil være på siden, dette vil dog ændre sig efterhånden som siden kommer mere og mere igang.

Lige nu køre siden dog, de kommende kampe er publiceret … nu mangler du bare en sofa og et TV… :)

Mit bud på rundens kampe (Superligaen runde 5)

tirsdag, august 9th, 2011

Med et par lange arbejdsdage i vente i denne uge, samt fodboldtræning med Køge FC’s U11 og U12 i morgen, tænkte jeg, at jeg hellere måtte begive mig ud i spådommene lidt tidligere end jeg plejer.

Sidste uge gik det ikke helt god med mine forudsigelser, F.C. København hev dog en forventet sejr hjem mod HB Køge, omend den ikke blev så overbevisende som jeg havde forventet. AC Horsens og AaB leverede nok rundens mest underholdende kamp, selvom resultatet ikke blev en sejr til AaB som jeg havde forventet, men derimod 3-3 som vel også var en fair resultat af en kamp jeg vil huske fra runde 4.

Silkeborg kom planmæssigt foran mod FC Nordsjælland i første halvleg, hvorefter FCN må siges at komme i gang i de sidste 45 minutter og fik scoret 2 mål, hvilket jeg ikke lige havde forudset.

(mere…)

FCK-Away virker ikke – beklager…

tirsdag, august 9th, 2011

Jeg har tidligere været fortaler for FCK-Away kortet, dog velviden at kortet ikke er perfekt eller nogen perfekt løsning på at få ballademagere væk fra stadions rundt omkring i landet.

Jeg har også tidligere løbet ind i problemer med kortet, som jeg ikke selv har, men det er mere fordi jeg stort set ikke ser udebanekampe og hvis jeg gør, så fortrækker jeg at sidde anonymt blandt “neutrale” fans. Jeg har en gang løbet ind i problemer, på Randers Stadion, da jeg havde en FCK hue på, som jeg pænt måtte pakke væk da jeg skulle købe billet til mig og knægten på – dengang – 10 år.

Jeg har hele tiden haft det indtryk, at hvis man kom med FCK trøje på til en af F.C. Københavns udebane kampe, så blev man automatisk guidet ned i den ende hvor FCK fans havde afsnit, som man så kun havde adgang til hvis man havde et FCK-Away kort… Sådan fungere det åbenbart ikke altid! (mere…)

Mit bud på rundens kampe (Superligaen runde 4)

fredag, august 5th, 2011

Vi er nået til runde 4 af dette års Superliga, der allerede nu har budt på et par solide overraskelser med sig. Alene i sidste runde, må alle nok indrømme, at selvom en del havde set en AC Horsens sejr over Brøndby IF, så var det nok de færreste der havde forudset, at kampen ville ende 1-4 efter et totalt Brøndby kollaps i anden halvleg – noget de iøvrigt gentog torsdag aften i Europa League kvalifikationen.

Denne runde af Superligaen byder dog på mange lige kampe, hvor der efter mit bedste skøn kun er 2-3 kampe, hvor jeg er ret sikker på udfaldet af kampen på forhånd.

SønderJyskE – AGF (Lørdag klokken 17:00)
Utrolig svær kamp for begge hold der begge er kommet ganske fint i gang med 1 sejr, 1 uafgjort og ét nederlag. AGF fik ganske flot 2-2 mod OB i sidste runde, noget der helt sikkert har givet selvtillid til truppen, mens SønderJyskE måtte “nøjes” med 1-1 ude mod Silkeborg IF, i en kamp hvor de ellers fuldstændig satte sig på anden halvleg.
(mere…)