termansen.info

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har ikke haft noget at skrive om her siden i søndags. Det er ikke fordi der ikke er sket noget her, men jeg har simpelthen ikke haft et emne som jeg ville spille hverken din eller min egen tid med.

Jeg er sikker på, at hvis jeg virkelig havde sat mig for at skrive noget, så ville jeg også ha’ fået det gjort, sikkert også på en nogenlunde underholdende måde, måske ville der endda være nogen der ville føle sig underholdt i et par minutter ved at læse det. Jeg har det dog sådan, at hvis jeg ikke har mit hoved 100 procent med i det, så vil jeg hellere tage en pause fra bloggen og fokusere på noget andet.

Jeg har faktisk fået rigtig positiv response på mit tidligere indlæg omkring fodboldtræning af “mine” drenge. Onsdag havde vi (Tommy, Hans-Henrik og jeg) et lille holdmøde, hvor vi fik snakket lidt om en masse praktiske ting – hvem sender holdudtagelser ud, hvad tid skal vi mødes før kampene – den slags ting som man ikke lige tænker over når man lige er startet som træner. Tro mig, der er mange ting som jeg ikke lige havde tænkt over, da jeg sagde ja til at være træner.

Faktisk skete der en sjov ting til træning onsdag, Daniel startede noget sløvt til opvarmningen, hvorefter han åbenbart gjorde en forkert bevægelse og fik lidt ondt i skulderen. Daniel besluttede sig så for, at han nu ville gå igennem hele opvarmningen, uden at nævne at han havde ondt. Da noget af det værste jeg ved ved en træning er folk der bare tror de kan luske sig igennem, fik han flere gange besked på at komme igang. Da alle var kommet igennem øvelsen 3 gange – som de havde fået besked på – kom Daniel luskede ind efter sin anden gennemgang og mente han også var færdig. Daniel fik naturligvis besked på at komme i gang med tredje gennemgang, mens resten af holdet fik besked på at løbe rundt om banen, så de ikke bare skulle stå og vente.

Jeg var 100 procent klar over, at alle andre drenge ville blive utilfredse og der faldt da også et par ord fra drengene om, at det altså var hans skyld at de nu skulle løbe den her omgang. Jeg vidste også, at når vi kom hjem, ville få chancen for at fortælle Daniel, hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde… Hvis det havde været hvilken som helst anden, ville jeg havde nemlig ha’ gjort det samme, for at vise drengene, at hvis der er én der ikke yder 100 procent, så går det ud og alle de andre på holdet – både til træning og i kampe.

På holdmødet efter kampen, nævnte Tommy og Hans-Henrik – i de absolut bedste meninger – at de måske mente, at jeg var lidt hård ved Daniel ved denne træning, hvilket jeg godt kan forstå, hvis man ikke kender det forhold som Daniel og jeg har. Jeg ved hvad Daniel kan på en fodboldbane, ligesom jeg ved 100 procent hvor meget jeg kan sige til ham, samt på hvilken måde jeg kan sige det. Det er naturligvis klart at ingen andre har mulighed for at være opmærksom på dette, og jeg skal nok også passe på med at bruge det for meget, da de andre drenge måske også reagere forkert på det.

Da jeg kom hjem om aften, var jeg derfor indstillet på at tage en snak med Daniel, så vi begge var helt klar på, hvorfor jeg havde været efter ham i starten af træningen. Jeg kom dog først hjem lidt efter klokken 9 om aften, så Daniel lå i sin seng og sov. Jeg snakkede derfor med Camilla om det, så hun også lige havde en idé om hvad der var sket. Camilla begyndte med det samme at grine, da noget af det første Daniel havde sagt da han kom hjem fra træning, var at det havde været en super god træning og han syntes jeg havde rost ham helt vildt.

Dermed var der ikke den store grund til at spørge Daniel næste dag, om han syntes jeg havde været meget efter ham, da han tydeligvis ikke havde samme opfattelse. Vi fik dog en snak alligevel omkring træningen, så jeg var helt sikker på, at han var klar over hvad jeg forventede af ham – og resten af holdet – til træning og kamp. Jeg skal dog helt sikkert være opmærksom på, hvilket billede de andre drenge får, når Daniel lige får besked på at stramme op og yde sit maksimale. Grunden til at jeg måske presser Daniel mere end de andre, er at jeg allerede ved hvor langt Daniel kan presses, det er jeg først ved at lære om de andre drenge nu her.

Jeg har gjort det klart for alle drengene, at man skal yde sit maksimale til alle træninger. Hvis man er frisk nok til at kunne træne mere, eller gå hjem og spille fodbold efter træning, så er det fordi man ikke har ydet 100 procent til træningen. Det er måske store krav at sætte til 9-10-11 årige drenge, men efter mine oplevelser med børn i den alder, så er de klar til at der blive sat krav til dem, så længe ens krav ikke er fuldstændig urealistiske.

For mig som træner, gælder det om at sætte nogle krav som de kan nå, så de får nogle succesoplevelser på banen. De skal have lov til at lave fejl også 20 gange, så længe jeg kan se at de yder deres bedste. Som jeg har fortalt dem 20 gange (og kommer til at gentage 230 gange mere (mindst)), så forventer jeg ikke de umulige af dem. Så længe jeg kan se de gør deres bedste, så er jeg super glad, men jeg vil også fortælle dem det, hvis jeg mener de sløser og prøver at snige udenom og hoppe over hvor gæredet er lavest.

Det er nu blevet lørdag, der er cirka 3 timer til næste træning med drengene. Lige præcis træningerne om lørdagen er super for mig, der kommer ikke så mange drenge, da det udelukkende er ekstra træning og mange forældre har lagt andre planer for weekenden end at køre deres børn til ekstra træning. Det passer mig faktisk rigtig godt, da det giver mig de drenge der dukker op lidt individuel træning, noget der ikke er så meget tid til mandag og onsdag.

Nu håber jeg blot at Birthe Rønn Hornbech ikke kommer og afbryder træningen, lige som hun skabte et par vendte hoveder da hun pludselig dukkede op i Ravnsborghallen onsdag aften under vores lille teammøde…

Så skete det, datoen skiftede i går til 1. april og jeg har nu officielt overtaget Køge FC’s U12 (årgang 00-01) hold som træner. Efter utallige kampe som sofa træner for diverse hold, er jeg nu træner for 13-14 drenge der de næste måneder skal guides igennem mindst 2 ugentlige træningspas under mit falkeblik.

Allerede i går kom vi dog i kamp, i det Køge FC er en af HB Køges utallige netværks klubber og var valgt til klub i årets første hjemmebanekamp. Dermed skulle drengene spille forkamp mod et hold fra Herfølge Boldklub, samt løbe ind på banen sammen med spillerne, noget som Daniel helt sikkert havde glædet sig utrolig meget til.

Jeg må indrømme, at jeg selv var en smule nervøs, ikke så meget for resultatet af kampen, da det ikke var en kamp der betød noget som sådan, men om hvordan drengene ville reagere når der pludselig stod en anden end Bo og dirigerede ude på sidelinjen. Heldigvis havde jeg Tommy og Hans-Henrik vores 2 holdledere ved min side, da min viden om drengene er yderst begrænset. Bare det er finde rundt i navnene på alle ungerne er en udfordring.

Heldigvis tog drengene oplevelsen i stiv arm og startede kampen i et hæsblæsende tempo. Herfølge Boldklub kom kun op omkring feltet en enkelt gang i første halvleg på en noget heldig kontra, hvor dommeren så – som den eneste på stadion – så et straffespark begået. Heldigvis nappede William straffesparket, så vi kunne gå til pause 0-0 – dybt uretfærdigt efter spil og chancer, men sådan er fodbold jo engang imellem.

I anden halvleg mistede drengene koncentrationen, hvilket medførte to hurtige mål til Herfølge Boldklub, helt retfærdigt efter spil og chancer i anden halvleg. Drengene fra Køge viste dog god moral og fik fint reduceret til 2-2. Daniel – der var målmand i hele anden halvleg – besluttede sig dog pludselig for at begynde at drible med bolden i eget felt, hvilket kostede et mål og pludselig var vi igen bagud.

Hele holdet viste dog en fantastisk moral til slut og fik ikke blot udlignet men også bragt sig foran til sidst i kampen og taget revanche for nederlaget til Herfølge Boldklub sidste år på 7-2. Holdet fik vist en rigtig god moral og spillede en rigtig god kamp, specielt med tanker på, at vi først begynder træningen udendørs på mandag og det dermed var første gang de var på græs i 2011.

Der skal lyde en stor tak til alle drengene for en rigtig god indsats – William, Daniel, Mads-Emil, August, Mads, Tobias J, Mikkel, Thobias, Sebastian, Silas og Andreas. Flot kamp drenge!

Herfølge Boldklub – Køge FC : 3-4 (0-0)
Målscorene for Køge FC var Mikkel (3 stk) og Mads-Emil

Der har den seneste uge været en kraftig debat om TV2′s nye krimi serie ’Den som dræber’, som mange finder utrolig brutal og voldsom. Jeg har ikke selv set de 2 sendte afsnit, hvorfor jeg på ingen måde kan udtale mig om hverken volden eller andet indhold i serien. Kritikken går nu på, at serien starter klokken 20 – eller 20:05 nu når det er TV2 – og dermed sendes på et tidspunkt hvor mange børn stadig ser TV.

Jeg kan ærligtalt ikke tage denne kritik alvorlig, på trods af vi har en snart 11-årig knægt her i huset. Som forældre vil det efter min mening altid være Camilla og mit ansvar for hvad Daniel og Marcus ser i fjernsynet, det kan da aldrig være TV-stationernes ansvar. Hvis jeg mener der er et program i fjernsynet, som jeg ikke mener er egnet til mine unger, så må det da for pokker da være mit ansvar at han ikke ser det.

Vi lever efterhånden i en verden, hvor forældre skubber alt opdragelseansvar væk fra sig og forventer at børnehaver, skoler og TV-stationerne overtager rollerne over det vi selv har bragt til verden. Som forældre er vi ansvarlige over for vores børns handlinger, ligesom vi skal forberede dem til livet som voksen, i stedet lære vi dem nu, at ansvar er noget andre tager og det er sgu en farlig udvikling.

Hvis man som forældre ønsker at se et TV program, som gør det klart, at programmet ikke er egnet for de mindste poder, så er det ikke TV-stationens ansvar, men derimod forældrenes ansvar at finde en løsning. Vi lever i en teknologisk verden, hvor muligheden for at se et TV program senere end programsat har været muligt i mere end 30 år, enten via video- eller harddiskoptager, eller på den digitale måde via nettet.

Jeg erkender blankt at jeg ikke har 100 procent styr på hvad Daniel ser i fjernsynet på sit værelse, det ville kræve at jeg sad på skødet af ham, eller at jeg satte en kanal spærre op på hans antennekabel. Jeg har dog ikke en eneste gang oplevet – når jeg har været inde hos ham – at der har været andre TV programmer tændt end, Disney, Cartoon Networks eller hvad nu børnekanalerne hedder i programpakken.

Selvfølgelig kan Daniel komme ind i stuen og se noget i fjernsynet, som vi måske ikke bifalder han ser. Vi har dog en snedig anordning der hedder en “fjernbetjening”, der lynhurtigt kan skifte kanalen hen til noget andet – for det er nemlig noget ansvarlige forældre gør!

Her til middag har jeg lagt et udvalg af 80 billeder op fra februar 2011. Billederne henvender sig mest til familie og venner, da det mest af består af billeder af ungerne.

Du finder alle 80 (!) billeder fra februar under Foto, eller ved at trykke her.

Åh ja, så nærmer vi fastelavn, eller tidspunktet som alle katte frygtede i gamle dage. Her i huset har der ikke været tvivl et eneste sekund om, at Marcus i år skulle være Spider-man. Niclas overtager Marcus kostume fra sidste år og er Hafferlaffen fra Peter Plys.

Marcus tog forskud på fastelavn i går, hvor han hele aften havde sit nye Spider-Man tøj på, hvilket gik ud over os alle, dog mest Camilla som det kan ses her…

Marcus har selvfølgelig også sit Spider-Man tøj på i børnehave i dag, ligesom det også skal på mandag, hvor de holder fastelavn officielt nede i børnehaven.

Børn er dejlige, det er de fleste enige i. De fleste vil også gerne gøre deres børn glade, hvilket jeg selvfølgelig har fuld forståelse for, jeg mister dog forståelsen når 12 vildt fremmede skal holdes som “gidsler”, fordi en mor er behagesyg over hendes pode.

Jeg har netop været i Fakta, det der skulle ha’ været en sviptur på under 5 minutter, udviklede sig til en pinsel, da en mor åbenbart besluttede sig for, at denne søndag eftermiddag skulle bruges sammen med hendes 2 børn, samt ungernes mormor. Jeg syntes det er helt fint at børn lære at handle sammen med deres forældre, det er en glimrende måde at lære sine børn, at verden ikke blot er et stort tag-selv-bord, samt at man skal tage hensyn til andre mennesker.

Lige netop den med at tage hensyn til andre mennesker, var dog fløjet godt og grunddigt hen over hovedet på kvinden nede i Fakta. Af grunde som jeg ikke kender til, havde 1/3-del af områdets befolkning besluttet, at de lige netop skulle handle ind til resten af ugen på denne søndag eftermiddag. Jeg stod pludselig som nummer 7 i køen, med 2 liter yoghurt og en halv liter piskefløde, mens køen nærmest blot voksede og voksede bag ved mig, ligesom 2 Fakta medarbejdere pludselig måtte stoppe med at tale med vennerne, da de blev gjort opmærksomme på – via paniske ring fra kassen – at de rent faktisk var på arbejde og ikke nede på den lokale grill.

Kasse 2 og 3 blev hurtigt åbnet, med det lettere kaos til skaber, når 22 mennesker panisk forsøger at komme først til kassen, på trods af, de rent faktisk stod bagerst i køen. Det er som om, at visse mennesker mener, at det går hurtigst hvis dem med mest i indkøbsvognen kommer først, samt lige netop det indhold der er i deres egen indkøbsvogn er så let fordærvelig, at det umuligt kan holde til 4 minutter mere i kø.

Jeg blev dog stående i min oprindelige kø, både fordi jeg hader denne kamp om at komme først i en kø, samt fordi jeg lige så godt kunne købe smøger i Fakta, hvilket kun kan ske fra kasse 1. Foran mig så det også fint ud, da jeg nu var nummer 4 i køen, hvoraf manden 2 pladser foran mig kun havde én ting i kurven. Det skulle dog vise sig, at jeg havde lavet et strategisk fatalt træk. Klar til at ligge sine ting op på kassebåndet var nu føromtalte mor, mormor og 2 børn, med 2 mini indkøbsvogne fyldt til randen. Som far til blandt andet en 3-årig, ved jeg hvor meget børn holder af at kunne køre disse vogne rundt, hvorfor jeg også bifalder de butikker der har dem.

Kvinden mente nu, at da hendes børn havde kørt rundt med deres fine vogne, så var det også passende, at de små poder skulle ha lov til at ligge alle varene op på båndet. Her må jeg indrømme, at jeg ikke længere syntes indkøbsvogne i børne-størrelse var den mest geniale idé. Mens køen ved de to nyåbnede kasser havde et fint flow, stoppede alt bevægelse ved kasse 1, da to børn i alderen 3 til 5 år pludselig satte tempoet, med inkluderet skænderi og skubben, mens Mor og Mormor hyggesluderede ved den anden ende af kassen, som om de var de eneste i Fakta denne søndag.

Jeg ved ikke om det er mig der er sart, men jeg var tæt på at aflive denne mor, der absolut ikke besad blot et enkelt gram af situationsfornemmelse, men blot brugte lejligheden til at tilbringe 3 fredelige minutter sammen med sin mor, mens resten af køen var klar til at smide vare og forlade stedet. Børn skal ha’ lov til at være med til at handle, min egen knægt hjælper også med at putte vare op på båndet, også gerne alle varene, hvis vi er de eneste der står ved kassen. Jo det kan være en pain-in-the-ass for personen der sidder ved kassen, at skulle vente 10 sekunder mellem hver vare, men hvis der alligevel ikke er andet at lave ved kassen, så er det jo ikke den store skade.

Jeg er taknemmelig for at jeg ikke var kassemedarbejder i Fakta i dag, da jeg absolut ikke ville ha’ kunne holde min kæft over for denne mor som kassemedarbejder, men valgte at gøre det som kunde, ikke for min egen eller morens skyld, men for hendes børn skyld, som absolut var uden skyld i situationen. Men lær nu for helved lidt situationsfornemmelse ved kassen, der skal så lidt til, at alle for overstået deres indkøb hurtigt og gnidningsfrit…

Det burde jo kun tage 5 minutter…

Det er yders sjældent jeg tager ordet “kælling” i min mund, men lige netop med Anne-Grethe Bjarup Riis, kan jeg simpelthen ikke finde et mere beskrivende ord.

Jeg har det fint med at folk har en anden holdning end jeg har, rent faktisk har Anne-Grethe Bjarup Riis ikke en holdning der ligger milevidt fra min på området prostitution, det er serveringen af budskabet den er helt gal med.

Jeg ser måske på Anne-Grethe Bjarup Riis med lidt farvede brilleder i denne sammenhæng, i og med jeg aldrig har kunne døje kvinden, hverken at se eller at høre på hende. Jeg har fuld forståelse for personer der brænder for en sag, så meget at man ikke kan forså andre kan have en anden mening. Jeg kan også forså man kan blive frustreret over andre ikke kan se og forstå de synspunkter man har.

Jeg har dog absolut ingen forståelse for personer der, velvidende at der er andre til stede med en anden holdning, forsøger at trumfe igennem med sin egen holdning, samt skyder andre i skoen, at de er mere eller mindre stupide, hvis de ikke har samme holdning. Den måde som Anne-Grethe Bjarup Riis opførte sig her til morgen i GO’morgen Danmark, var hverken til gavn for Anne-Grethe, eller hendes sag.

Som jeg ser det, var der kun en taber i det indslag i GO’morgen Danmark, og det var Anne-Grethe Bjarup Riis. Hvis man brænder så meget for en sag, at man ikke kan holde hovedet koldt, så skal man holde sig fra at blive interviewet om emnet.

På Ekstra Bladets website, udtaler Anne-Grethe Bjarup Riis efterfølgende:

Ved du hvad, det pisser mig af, at hun lyver. Så bliver jeg pisse sur. Jeg er pisseligelad med, om det er korrekt eller ukorrekt, hun skal ikke lyve. Har du set hjemmesiden? Jeg afbryder, når hun lyver. Så er der lukket herfra.

Hjemmesiden som Anne-Grethe Bjarup Riis henviser til er Sexarbejderkarriere.dk, hvor blandet andet den 31-årige Radikale folketingskandidat Linda Kristiansen optræder i en video der er yderst positiv overfor prostitution. Problemet for Anne-Grethe Bjarup Riis var blot, at Susan Møller – som er talskvinde for prostituerede – ikke fik muligheden for at fuldføre en sætning. Dermed fik seerne ikke en jordisk chance for at danne sin egen mening, men var forpint til at høre en skrigeabe afbryde efter hver tredje ord der blev sagt, på trods af, at Morten Resen, flere gange forsøgte at dæmpe hende.

Hvor Anne-Grethe Bjarup Riis havde mulighed for at rejse debatten om prostitution endnu engang, har hun nu endnu engang formået at sætte sig selv i centrum og drejet fokus hen på hendes egen person, i stedet for der hvor den burde være…

Jeg har prøvet det før i et tidligere forhold, men det er nu noget helt andet når det er ens egen. Man mærker det ikke til at starte med, men pludselig har man svært ved at bevæge sig i sengen. Det er som om der er et eller andet der fylder for meget og man har mest af alt lyst til at give konen et ordenligt skub, samt råbe, “skrid over på din egen side af sengen”.

Et hurtigt kig rundt i soveværelset viser dog, at konen ligger 20 centimeter væk og ikke er i nærheden af en, men det der holder en nede i sengen stadig er der… og det bevæger sig! Det første man gør er at smide klumpen ud af soveværelset, få den til at forsvinde, så man blot kan få en smule mere søvn, for uret på telefonen viser, at der dagen blot er 4 timer gammel og man har på ingen måde lyst til at vågne endnu.

20 minutter efter sker det samme, denne gang er klumpen dog ikke alene, men har formeret sig, så der nu er 2, den nye er dog væsentlig mindre og dækket af pels, men ligger til gengæld helt oppe i ansigtet på en, mens den brummer højlydt af nydelse. Jeg indrømmer blankt at jeg gav op på det tidspunkt, Camilla havde smidt Marcus i seng en gang før jeg gjorde det, så det var nu tredje gang han var kommet ind i soveværelset – denne gang havde katten også set sit snit til at komme med ind, så jeg vidste der kun var 3 muligheder. 1) Jeg forsøgte at smide Marcus ind i sin seng igen. 2) Vi stod begge op. 3) Jeg forsøgte at få ham til at falde i søvn inde i soveværelset.

Jeg valgte den tredje mulighed, da det var alt for tidligt at stå op, og hvis jeg smed ham ind i seng, kunne jeg blot ligge og vente på han kom listende igen. Jeg havde dog ikke den store tiltro til at min plan ville lykkes, da Marcus aldrig tidligere har ville ligge sig til at sove inde i vores soveværelse. Han har sågar bedt om at komme ind i sin egen seng, mens vi har ligget og set en film i soveværelset, fordi han ikke ville ligge sig til at sove i vores seng.

Jeg havde derfor ikke speciel stor tiltro til min egen plan, men tænkte, at hvis han bare kunne ligge stille i en halv time, så ville tidspunktet være mere acceptabelt. Nu er det så næsten 1½ time senere, jeg sidder her ved computeren, mens Camilla og Marcus snorker om kap inde i soveværelset, sammen med Niclas, der dog trods alt har sin egen seng der inde. Marcus faldt overraskede hurtigt i søvn inde i sengen, mens han lå med en arm omkring mig og sin stofble trygt i den anden arm. Faktisk var det overraskede nemt at få lidt mere søvn, på trods af jeg lå klemt mellem Camilla og Marcus (han ville absolut ikke ligge i midten).

Faktisk stod jeg op da katten havde lagt sig oppe ved mit ansigt 2 gange efterfølgende. Nu sidder jeg så her, mens jeg sidder og lytter efter lyden af små fødder og det velkendte, “faaaaaar?”, som Marcus altid kommer med når han vågner.

Jeg er sikker på, at der ikke går så længe, da han allerede faldt i søvn klokken 18 i går, efter en lang uge i børnehave og 4 dage i steg, hvor han ikke har sovet til middag. Min knægt er ved at blive stor, men han skal ikke høre noget ondt ord, hvis han finder vej til soveværelset igen en anden nat, for det var faktisk lidt hyggeligt…

P.S. Husk lige at lukke døren efter dig næste gang Marcus, så katten ikke kommer med ind i soveværelset!

Det er nu åbenbart lykkeds én gammel sur mand på Rådhuspladsen at formere sig med galloperede hastighed. Her til formiddag har Ritzau kørt nyheden om, at “Seernes Redaktør” på DR, nu også mener, at Facebook fylder for meget på DR.

“Henvisninger til Facebook fra tv- og radioudsendelser bør udføres med omtanke og mådehold. Der skal være en stærk redaktionel begrundelse i hvert enkelt tilfælde, så man ikke risikerer, at det får karakter af reklame” – Jacob Mollerup

På DR’s egen side - under DIN MENING – køre der lige nu en debat om emnet, på et plan der er ren komik. Her sidder en flok personer, hvor den ene halvdel stolt udråber, at de aldrig har været på Facebook, da det ikke er andet end spil og pjat, mens den anden halvdel mener det er skjult reklame for et kommacielt produkt og DR ikke bør reklamere for denne side, da DR jo er en public service kanal.

Jeg er ikke den store TV seerer af DR’s programmer, men lytter dog en smule til P3. Jeg har lagt mærke til “reklamerne” for Facebook i visse programmer, uden det dog er noget der har generet mig. Som jeg skrev i mit indlæg i går, så er jeg ikke den store Facebook bruger mere, jeg har dog stadig min konto og kikker forbi Facebook et par gange om ugen.

Jeg skal ikke udtale mig om hvorvidt DR har overforbrugt Facebook i deres programmer, dertil ser eller lytter jeg ikke nok til DR’s programflade. Men så vidt jeg kan se, så har DR ikke lukket ned for deres egen website, så det er jo ikke fordi der er lukket ned for alle andre end Facebook brugere.

På Facebook er der nu engang andre muligheder end der er på DR’s egen webside, blandt andet muligheden for at sende billeder, ligesom dem der nu engang bruger Facebook, nok besøger Facebook mere end DR.dk. Hvis man samtidig kan få seererne / lytterne til at følge programmet på Facebook (eller Twitter), så har du fat i din målgruppe, hvilket giver en unik mulighed for at komminikere med ens seerer / lyttere.

Denne debat er efter min mening helt ude i hampen, da dem der brokker sig over DR’s brug af Facebook, er dem der i forvejen – af sikkert mange grunde – hader Facebook i forvejen, som i forvejen stort set aldrig i har deltaget i en debat om DR’s programmer, men nu ser endnu en lejlighed til at fortælle omverden hvor lidt de kan li’ Facebook.

Nogle gange tager jeg mig selv i, at sidde og ryste på hovedet over “journalister” på Ekstra Bladet. Ja, jeg ved godt at jeg nok skulle ha’ lært, at bundniveauet er yderst lavt inde på Rådhuspladsen, men alligevel…

Denne gang er det Uffe Riis Sørensen der spreder sin galde, ikke bare imod Facebook men specielt imod DR, da de ifølge hans mening tvinger folk til at oprette en Facebook konto. Den kære Uffe er nemlig ikke bare sur, han er rasende over, at hvis han skal kunne udbrede hans galde over ting der er sendt på DR, så kræver Danmarks public service kanal nemlig, at man hopper med på Facebook vognen.

Uffe Riis Sørensen har nemlig læst rapporter om, hvor nemt det er at få fat i folks personlige informationer, så han skal sandelig ikke på Facebook. Dermed hopper Uffe Riis Sørensen lige ned i brokke kurven, der i forvejen er fyldt med mennesker der råber, skriger og brokker sig over ting som de intet ved om – en kurv hvor der i forvejen ligger rigtig mange medarbejdere inde fra Ekstra Bladet, så man kan forstå hvorfor han føler sig tryg der nede.

Jeg har fuld forståelse for dem der er forsigtige med hvilke informationer de udgiver på Facebook, faktisk har jeg ikke kun forståelse for dem, jeg er rent faktisk en af dem. Jeg kunne aldrig drømme om at skrive på Facebook, at nu tager vi alle samme på ferie, så huset er tomt de næste 14 dage. Jeg er lige så forsigtig når jeg bruger Twitter, hvor jeg heller ikke udgiver min lokalitet, hvis jeg ved at der ikke er nogen hjemme de næste mange timer.

Man skal altid være påpasselig med hvilke informationer man deler med andre, det være på Facebook, Twitter eller nede i det lokale supermarked. Men det er også tilladt at sætte sig ind i det ting man brokker sig over, specielt når det er noget man får løn for, men det glemmer de ofte inde på Ekstra Bladet.

Personligt har jeg intet problem med DR’s brug på Facebook, faktisk kan jeg godt forstå dem. Der er efterhånden en rigtig stor del af den danske befolkning på Facebook, hvilket også gør siden langt mere benyttet end DR’s egen side. Samtidig er folk allerede “valideret” – med mindre man har en “fake” Facebook konto – hvilket gør at folk har en mindre tendens til at lukke lort ud, når alle ens venner kan se det.

Jeg er ret sikker på, at DR har haft dette emne oppe og vende, ligesom jeg er sikker på de har langt flere grunde til at bruge Facebook end jeg lige umildbart kan komme på. Uffe Riis Sørensen vælger dog at tage udgangspunkt i hans eget navlepilleri og ikke tage hensyn til, at der måske findes mennesker med et andet syn end hans – for eksempel folk der ved hvad de snakker om.

Dette skal ikke lyde som en forhælligeles af Facebook. Jeg har ingen problemer med Facebook, men det er heller ikke et medie som jeg bruger ret meget. Jeg er hoppet på Twitter vognen, da det giver mig et bedre vifte af nyheder og information på en let og overskuelige måde.

@termansen