Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.

De første fire – de fattigste – skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat.

»Eftersom I er så gode kunder,« siger han, som han siger, »giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage.« En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.

Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale.

Men hvad med de seks andre – dem som betaler – hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise.

Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.

Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.

Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis. Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet. De står uden får restauranten.
»Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og peger på den tiende. »Men du tjente 70.« »Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!«

»Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!«

»Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige.« De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.

Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget. Der mangler 520 kroner…

Morale – tænk før I kræver…..

— venligst snippet fra http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1275080.ece (kommentar af Michael R.)

Så er vi ved at være ved årets slutning, tiden hvor man kan slå en streg i sandet, gøre året op, og se sig lidt tilbage. Set tilbage, har det været et spændende år for Camilla og mig, vi har været ude for nogle positive ting, men også et par enkelte negative.

Camilla tabte desværre et par fostre i løbet af året, men heldigvis ser det nu ud til, at dette sidder hvor det skal, og vi kan se frem til at blive forældre igen til juni 2010. Pudsigt nok 10 år efter Daniel, som hun fik da hun var tyve (så kan i selv gætte, hvad hun fylder i 2010 ;)).

2009 var også året, hvor Marcus begyndte at vise sin personlighed for alvor. Jeg har altid sagt, at småbørn ikke siger mig noget, men de ord har jeg måtte æde i mig selv. Jeg er blevet en af disse hjernedøde fædre, der kan sidde og snakke om sit barn i flere timer – noget jeg dog gør mit bedste for ikke at gøre, da jeg ved hvor “pain in the ass” det kan være at høre på for andre.

Det var også i 2009, at Camilla og jeg flyttede i hus – jeg måtte æde en kamel og flytte til Køge, noget jeg ellers havde svoret aldrig at gøre igen. Vi er dog alle fire utrolig glade for at være flyttet. Vi glæder os alle til det bliver sommer, så vi også kan komme til at nyde haven til fulde.

Her i dag fik vi endnu en glædelig besked, da min bror har fået job igen. Jeg har aldrig været i tvivl om, at han nok skulle finde noget snart, men jeg ved hvor meget det betyder for ham, at kunne gå ind i det nye år, med en viden om, at tingene ser noget lysere ud. Jeg har sjovt nok fået et langt bedre forhold til min bror de sidste måneder, specielt efter vi er flyttet til Køge. Jeg tror ikke der ligger noget specielt bag det, det virker bare som om vi er kommet tættere på hinanden og kan snakke om langt mere end vi nogensinde har gjort før. Jeg havde selv tænkt det samme for et par dage siden, men nu nævnte min mor det også her i søndags, så jeg tror ikke det bare er indbildning.

Jeg ser frem til 2010, går året i møde med løftet pande – godt nytår :)

Det er det samme hvert år ved denne tid – fjernsynet bugner af reklamer fra ugeblade og jeg ved ikke hvad, i et sandt medie helvede, for lige netop at fortælle, at deres slankekur er den der fjerne fedtet bedst og hurtigst.

Kære kvinde, der ønsker at tabe de der ekstra pund, der hænger ud over dine jeans, her er den bedste løsning… STOP MED AT ÆDE MAD DER FEDER! Nogle gange, skulle man sgu tro, at vi lever i en tid, hvor kvinder er dybt uoplyste om hvad der er usundt for deres krop. Alle kvinder ved sgu godt, at hvis de sidder og skovler den ene plade Ritter Sport ned efter den anden, så er det jo ikke en slankekur de sidder og fylder i sig – det er 2 ekstra størrelser på de slim jeans som du så gerne vil ha, og du vil stadig ha’ noget af din mave hængene udenfor.

Stop dog for helved den uhæmmet indtagelse af slik og andre usunde ting, hvis du ved at det sætter sig på røven, og du stadig går en smule op i hvordan du ser ud. Camilla har den samme tendens her hjemme – lige nu sidder hun inde i sofaen med en pose chips, som bliver spist hurtigere end Kim’s kan producere dem. “Jamen jeg er jo gravid” kommer undskyldningen hurtigere end jeg kan træde igennem dørkarmen. Ja, meget muligt kære trunte, men hvor meget næring er der lige til det 10 uger gammelt foster i den pose chips?

Selvfølgelig skal der være plads til at forkæle sig selv engang i mellem – men når “engang i mellem” er 6 dage om ugen, så er det ikke forkælese, så er det sgu hverdag, og det sætter sig kun de forkerte steder, samt på den dårlige samvittighed.

Jeg er selv det dårligeste eksempel – jeg har et super højt stoftskifte og høj forbrænding, så jeg kan spise alt (og jeg mener alt!), uden at tage det mindste på. Derfor tænker jeg ikke på vægten, hvis jeg vil spise noget slik, det har simpelthen aldrig været et issue for mig. Jeg er dog begyndt at tænke lidt på nu her, ikke så meget for min egen skyld. Som “ejer” af en krop der bare ikke vil tage på, kan jeg spise slik som det passer mig, hvorfor jeg måske ikke tænker så meget over, at Marcus kommer og hiver i mig efter pebernødder. Nå ja da, så tag et par stykker knægt… Men jeg er ret sikker på, at han ikke har samme forbrænding som jeg har, hvilket betyder, at jeg er i gang med at gøre noget ret så usmart. Nu er Marcus ikke nogen fed unge, han er heldigvis meget aktiv, elsker at løbe rundt i huset, men det er helt sikker noget jeg skal til at tænke mere over.

Så har jeg endelig fået taget mig sammen – rettet et par ting, således at siden nu har fungere med mit “nye” design. Som alle nok kan se, så har jeg taget designet fra Twitter og pakket en rød sløjfe på og givet det til min WordPress blog.

Jeg er godt klar over, at der stadig er mange ting ved mit design der skal rettes og fintunes, men det bliver et “work in progress” – siden fungere, og det må være det vigtigste.

Dette er mit første forsøg med at lave et WordPress tema, og jeg har lavet det på den hårde måde, “Try and error”. Jeg er dog ganske godt tilfreds med resultatet indtil nu. Der er stadig mange ting, jeg gerne vil have lavet anderledes, men dem tager jeg med små skridt. Lige nu er jeg bare glad for at designet er oppe på siden, hvilket igen giver mig modet på at skrive på bloggen. Jeg hader at have et standard design, det virker så upersonligt, at man ved der er 20.000 andre der har samme design, selvom man aldrig har set det på en blog selv. Dette design er “mit”, jeg har (efter min bedste viden) den eneste Wordress blog med Twitter design.

Omkring klokken 3 i nat, udgav WordPress teamet den seneste version af WordPress, nemlig version 2.9.

Version 2.9 af WordPress kan hentes her.

Da jeg i øjeblikket er i gang med at lave mit eget tema til WordPress, har jeg ikke haft løst til at opdatere det vilde her på bloggen. Jeg regner dog med at blive færdigt med det nye design, inden for kort tid.

Indtil da – Nyd sneen :)

Vi er lidt uenige her hjemme… Camilla mener det er en menneskeret, mens jeg ikke helt kan tilslutte mig samme holdning. Politisk er vi ret enige, eller rettere, vi er blevet ret enige. Før jeg mødte Camilla, stemte hun på Socialdemokraterne, mens man roligt kan sige, hun er blevet mere borgerlig, efter hun har stiftet bekendtskab med mig.

Jeg tror Camilla altid har været borgerlig, men som alenemor til Daniel, har det nemme valg været ”den røde linje”. Jeg har altid selv stemt borgerligt, efter grundige overvejelser faldt valget på de konservative, da det er det parti, som jeg er mest enig med.

Jeg talte med Camilla i dag om min blog, som hun er ret enig i. Camilla mente dog, at jeg nok var lidt vag i forhold til, at det var lovlige demonstrationer. Jeg kunne godt se Camillas pointe, men det skyldes nok, at jeg ikke ser det som en menneskeret at gå på gaden for at vise sin utilfredshed. Camilla er ikke enig, vi er altså uenige om noget ret fundementalt i vores samfund. Sjovt nok, er der ingen der kaster med brosten, eller øver herværk på huset – så det kan altså godt lade sig gøre, at være uenig om noget, uden at disse ting bør ske, noget nogle unge mennesker i Københavns gader burde lære lidt af.

Jeg finder ytringfriheden i Danmark meget vigtig, og kan godt se, at det sender et kraftigere budskab, når man samles 100.000 mennesker i Københavns gader, ligesom jeg finder det helt okay, at de folk der har andre holdninger end mig kommer til orde, det gælder både personer fra den yderste venstrefløj, som den yderste højrefløj. Jeg har dog visse problemer med folk der tilhøre disse 2 ydrefløje – nemlig, at de nægter at lytte på hinanden. Jeg kan sagtens følge mange af deres pointer, men problemet for mig er, at de ofte kapper over i noget hummanistisk vrøvl eller racistiske skræmmebilleder uden hold i virkeligheden (ifølge min personlige mening).

Jeg bruger selv min frihed til at skrive hvad jeg vil, her på min blog – jeg er også ganske sikker på, at der er mange der ikke er enige i alt hvad jeg skrive. Jeg finder det dog lidt underligt, at der ikke er flere der benytter sig af muligheden for at tage til genmæle. Jeg skriver gerne tingene lidt spidst, nogle gange for at provokere, andre gange for at lave en pointe. Jeg skriver en blog som jeg gerne selv vil læse – jeg finder det yderst kedeligt at komme ind på en blog, hvor personen bag bloggen aldrig viser sit ansigte, men blog skriver om ting vi alle oplever – kom da for helved ud af hulen og giv din mening til kende.

Jeg mener ikke at det er en menneskreret at kunne demonstrere – jeg syntes dog det er fint, at lovgivningen giver folk mulighed for det. Lovgivningen giver dog også politiet mulighed for at tilbageholde dig i 12 timer, hvis du er ude på ballade.

Sådan er lovgivningen, du kan ikke blot plukke de ting ud som du syntes om, og ignorer resten…

Jeg er lidt ked af at skulle gøre det igen, for jeg mener faktisk de har en okay sag at kæmpe for… Men for fanden da, hvordan har disse såkaldte “miljø aktivister” fået ind i hovedet, at hærværk og vold er den bedste form for kommunikation?

Jeg finder det sgu trist, at gå på de danske nyhedssider, og finde artikler om at, der er begået hærværk mod Udlændingeservice, biler i brand og ligefrem et “fangeopgør“, siden jeg sidst tog min runde på siderne.

Måske er det mig der ikke kan se logiken, jeg skal ikke udelukke det – jeg tvivler dog på, at jeg er den eneste her i landet, der sidder og ryster på hovedet. Det virker på mig, som om at alt sund fornuft er forsvundet. Jeg kan ikke undgå at få tanken, at når nu der ikke er et ungdomshus at kæmpe for, at sætte byen i brand over, så har de måtte finde en anden “sag”, som så er blevet COP15 – for et eller andet skal man jo bruge som undskyldning.

At nogle bruger politiet, og deres utilfredshed med samme, som en undskyldning til at justificere hærværk og vold mod politiet, det skriger til himlen af tåbelighed og mangel på sund fornuft. Det svare til, at jeg går ud og slår en Brøndby fan ned, fordi jeg engang har fået en på hovedet til en F.C. København – Brøndby kamp, og så bagefter sidde i retten og sige, “jamen alle Brøndbyfans er voldlige, så jeg slog først for at være sikker”. Det er TÅBELIGT – længere er den bare ikke!

Det jeg dog bliver mest harm over, er de forældre der tager deres små børn med til demonstrationer, hvor man VED, at der er en chance for voldelige sammenstød med politiet. Hvad fanden tænker man, når man går med til en demonstration, med en unge der ikke engang kan gå selv, og alle medier har de sidste 3 måneder skrevet den ene artikel efter den anden om, at både voldspsykopater og politiet regnede med, at der ville blive “fest” i gaden under COP15.

Som forældre til børn, er ens første opgave at passe på barnet – ikke at sende dem ud i førsterække i kamp mod politiet. Jeg glemmer aldrig den mor, der under rydningen af ungdomshuset, havde stået midt i kampene med sin 12-årige datter, og så efterfølgende stillede sig op til TV2, og brokkede sig over politiet… for fanden da tosse, hvad fanden lavede du der med din datter, du burde sidde der hjemme og hygge med din datter, så ville du aldrig ha’ oplevet at politiet havde bedt dig om at passere gaden. Ja, vi lever i et frit land, men hvis politiet beder dig om at smutte, så smutter man, ellers må man tage konsekvenserne – sådan er livets regler. Hvis jeg står i byen et eller andet sted, og en bodybuilder beder mig om at finde et andet sted at stå i baren, så stiller jeg mig sgu heller ikke op og vifter med grundloven, mens jeg skriger ham ind i hovedet, at vi lever i et frit land – eller det kunne jeg godt, men så ville jeg også forvente, at jeg fik en på hovedet.

Vi har nogle skrevene regler i samfundet – de kaldes loven – og så har vi nogle uskrevende regler. Jeg har det sådan, at hvis man ikke kan overholde disse regler, så bør man finde et andet sted at være. Vi har også regler i vores hjem, hvis gæster ikke kan finde ud af at overholde disse, så bliver de bare ikke inviteret igen, så enkelt er det – bryder du dig ikke om reglerne, så kan du ikke være her!

Jeg er ved at være godt træt af de demonstranter der flokkes rundt i København i disse dage. Ikke fordi jeg ikke har sympati for sagen – jeg tror vi alle gerne vil have en renere natur, bedre miljø og hvad det nu end er der står på programmet.

Jeg er dog pisse træt af, at hele sendetiden i nyhederne på alle danske kanaler, samt forsider på alle landets nyhedsmedier bliver fyldt op med “reportager” fra den ene klima demonstration efter den anden. Jeg ved bare, at de næste mange uger, skal vi lytte til tudende mødre, der ikke kan forstå, hvorfor politiet var så hårde deres søde små drenge, “bare” fordi de var i gang med at bryde brosten op af vejen – for det er da helt normalt i Gentofte.

Nu må vi så bruge alt disponibelt personale hos politiet, for at de kan holde de utilrettede unge i skak, der har opgivet at lave en entligt opgør mod deres forældre, og i stedet går på gaden for at få “lidt gang i den”. Det er også den nemmeste løsning for forældrene, der blot kan lægge ansvaret fra sig og overgive opdragelsen af deres unger til politiet. Jeg skulle lige opleve Marcus deltage til sådan en demonstration – han skal nok lige vokse lidt, da han ikke kommer så langt endnu på sine snart 2 år gamle ben – jeg ville give ham en røvfuld som han aldrig ville glemme, og så en mere, bare for at være sikker på han huskede den.

Jeg kan slet ikke ha’ folk, der mener at ved lige netop den sag de kæmper for, der er det okay at bryde loven. Det er den slags folk, der står og råber politistat hver gang politiet beskytter samfundet for deres brand i gaden – men går det ud over dem, så er de også dem der først står og råber at politiet aldrig hjælper. Nej, det er meget muligt at politiet ikke kan hjælpe dig, når du har fået tæsk i det københavnske natteliv, men det er fordi, de lige har brugt 2 uger på, at lære dig og dine venner, at det ikke er okay at sætte ild til skraldespande og biler, fordi du ikke mener der bliver gjort nok for din sag!

Jeg skal ikke sige, at jeg altid er enig med politiets håndtering og priotering af sager – jeg mener f.eks slet ikke at der blev ramt nok personer af politiets skud den 18. maj 1993. Med 118 affyrede skud af politiet, er det noget skuffende at kun 11 personer bliver ramt.

Selvfølgelig bør der laves en klimaaftale i København. Vestrefløjen (og vi ved alle, at dem der laver ballade tilhøre den fløj), bider sig bare selv i røven, ved at lave ballade på denne måde. Selvfølgelig er det kun et meget lille mindretal der laver ballade, men det fylder 40 gange mere i medierne og folks bevidsthed når der er ballade. Jeg kan simpelthen bare ikke forstå, og kommer nok heller aldrig til det, hvordan folk kan tro, at det er med til at gavne deres sag, at de smadre 7-11 og McDonalds butikker.

Så hvis demonstranterne tænkte sig lidt om, så ville de ikke smadre ting i København, som så skulle erstattes, og derme være med til at udvinde mere Co2, ligesom brændt plastik og brændende biler nok også udsender en del C02 - så nak en demonstant på vej hjem fra nattelivet – for miljøet skyld!

For fanden da, hvor har jeg meget sympati med Tiger Woods…

Der er ingen tvivl om, at Tiger Woods har dummet sig. Det behøver hverken han eller hans familie pressen til at fortælle dem. Jeg kan sagtens forstå, at han nu holder en pause fra golf, så han kan lappe sammen på de evt. rester af hans forhold til konen der måtte være tilbage.

Jeg har et lidt ambivalent forhold til denne “nyhedshistorie” omkring Tiger Woods og hans forhold til diverse kvinder som han måtte ha’ tilbragt et par timer sammen med. Tiger Woods har altid fremstået som den “perfekte” sportsmand. Han er den højst betalte sportsmand i verden, vinder en masse golf turneringer (og lad os være ærlige, golf bliver stadig betragtet som en “elite” sport, selv om hr. og fru. Hansen også spiller det), og er gift med en utrolig smuk kvinde – alt var perfekt, indtil for et par uger siden. Pludselig falder det hele fra hinanden – godt nok kan pressen ikke tage hans golf resultater fra ham – men Tiger Woods er pludselig ikke længere “perfekt”.

Jeg kan ikke mindes at have set en eneste negativ historie om Tiger Woods i danske medier før denne sag. Det tætteste man kom på noget negativt, var når han ikke vandt en golf turnering – pludselig vælter de nu ud af skabet. Den ene kvinde efter den anden stiller sig nu villigt op for at fortælle om de timer hun har tilbragt sammen med Tiger Woods, og sentationspressen lapper det hele i sig, og skriver villigt alt.

Jeg skal ikke bedømme om disse kvinder taler sandt – det har jeg ikke en jordisk chance for at kunne vurdere. Jeg finder det dog påfaldende at de lige netop nu alle stiller op til TV interviews på diverse TV shows i USA – kunne det måske tænkes, at pressen nu er villig til at underskrive en check efter interviewet er overstået?

Der er meget sandhed i sætningen, “Hvis du invitere pressen med til bryllupet – så kommer de også til begravelsen”, hvilket Tiger Woods så sandelig må sande lige for tiden.

I am deeply aware of the disappointment and hurt that my infidelity has caused to so many people, most of all my wife and children. I want to say again to everyone that I am profoundly sorry and that I ask forgiveness. It may not be possible to repair the damage I’ve done, but I want to do my best to try.I would like to ask everyone, including my fans, the good people at my foundation, business partners, the PGA Tour, and my fellow competitors, for their understanding. What’s most important now is that my family has the time, privacy, and safe haven we will need for personal healing.

After much soul searching, I have decided to take an indefinite break from professional golf. I need to focus my attention on being a better husband, father, and person.

Again, I ask for privacy for my family and I am especially grateful for all those who have offered compassion and concern during this difficult period.

Jeg håber, for Tiger Woods skyld, at han får lappet sammen på familie livet, kommer op til overfladen igen – måske stærkere end før – så vi igen kan se verdens bedste golfspiller gøre det han er bedst til, nemlig spille golf på det aller højeste plan.