Jeg har aldrig kunne se det store i AGF’s Jakob Poulsen, udover et serdeles flot fornavn, heller ikke da han scorede målet mod Sverige her i efteråret. Måske er det mine farvede F.C. København briller der blokere for at se talentet, det skal jeg ikke udelukke.
Efter min mening er Jakob Poulsen en midelmådig boldflytter, der har opnået det maksimale af sit talent, sidst han skrev en kontrakt med AGF, en klub jeg heller ikke kan se det helt store i. Jeg må dog indrømme, at jeg 5 kampe inde i sæsonen lavede et væddemål med en nu tidligere kollega, hvor jeg gav AGF lidt kredit (de lå på førstepladsen på det tidspunkt). Jeg valgte at sige til min kollega, at jeg spåede at AGF nok ville blive dobbelt så gode som sidste sæson, hvilket ville betyde, at jeg ville købe ham en stor fadøl, hvis AGF sluttede tættere end 15 points op til F.C. København (AGF sluttede 30 points efter F.C. København i sæsonen 2008/2009).
Lige nu er der 10 points mellem F.C. København og AGF, hvilket betyder at F.C. København blot skal få 5 points mere end AGF i hele foråret, for at jeg vinder en stor fadøl, samt selvfølgelig endnu vigtigere håneret.
Jakob Poulsen har dog her i dag fortjænt en stor bunke respekt, i det han har sagt nej tak til en kontrakt med Italiens svar på AGF, nemlig SS Lazio, den eneste klub i Italien med flere White Pride medlemmer end AGF.
Der hersker ingen tvivl om, at Lazio ville betale en noget bedre løn end AGF, selv til en mellemklasses vare som Jakob Poulsen. Den kære Jakob Poulsen valgte dog som sagt at sige nej tak til en kontrakt, idet han ifølge Ekstra Bladet og Ritzau, vejer spilletid i AGF højere end en plads på bænken i Lazio – da han formoder at han indgår i landstræner Morten Olsens planer for VM.
Jeg finder det forfriskende, at der stadig findes spillere, der vejer spilletid over en hurtig økonomisk gevinst, i stedet for at lave en Peter Møller, hvor man tilbringer 1½ år på bænken, udelunkende for tjæne kassen.
At jeg så finder det horribelt, at en landstræner for andre lande end San Marino, overvejer at inkludere en spiller som Jakob Poulsen, det betyder ikke det store. Der er stadig ikke nogen der vil finde mig sidde og heppe på det danske landshold under VM, dertil påskønner jeg Italien og Portugal alt for meget, hvilket også vil være de to hold som jeg vil heppe på under hele turneringen i Sydafrika.
På trods af knoldesparkeri i Århus, skal der dog lyde et stort Respekt til Jakob Poulsen for hans valg.