Jeg blander mig normalt ikke i hvordan folk opdrager deres børn, mest fordi jeg på ingen måde ønsker at andre blander sig i hvordan jeg opdrager mit barn (snart mine), men også fordi jeg ikke mener det er min opgave eller noget jeg bør gøre.

Her de sidste par dage, når jeg har fulgt Marcus i vuggestue, har jeg dog lagt mærke til hvor ufattelig mange børn der kommer for sent i skole. Jeg må indrømme at jeg finder det skræmmende, når jeg når at se over 20-30 unger der kommer efter klokken har ringet, bare i den tid hvor jeg går forbi skolen.

Vi har selv Daniel der går på skolen, så vi kender godt til det med at sende en unge afsted i skole. Jeg begynder at brumme af Daniel, når der er 20 minutter til at klokken ringer, på trods af at han kan cykle over på skolen på under 3 minutter. På en normal dag, kommer Daniel senest ud af døren klokken 7:45, så har han 5 minutter til at komme over i skolen, og 10 minutter til at lige at snakke med de andre fra klassen og gøre sig klar til den første time.

Når man så som forældre ser børn der kommer drøssende 5 minutter efter klokken har ringet, med en attitude som om at det rager dem det mindste at de kommer for sent, så bliver jeg sgu på en eller anden måde lidt harm. Selvfølgelig kunne jeg blot ryste på hovedet og tænke mit. Problemet er dog bare, at hvis der bare er ét barn der kommer for sent i en klasse, så bliver hele undervisningen forsinket for resten af klassen – dermed går det også ud over min unge.

Jeg ved ikke hvad løsningen på problemet er, da problemet ikke ligger hos de børn der kommer for sent – det ligger hos forældrene. Problemet er blot, at holdningen om at det er i orden at komme for sent bliver givet videre til næste generation, hvilket blot gør problemet endnu større.

Jeg skal ikke kunne sige, om problemet ligger i den generalle opdragelse af børn i dagens Danmark, men på mig virker det lidt sådan. Jeg er selv i gang med den basale opdragelse af Marcus, der lige nu er 2½ år. Jeg finder det faktisk lidt skræmmende, at der er andre forældre der mener at han er utrolig høflig, blot fordi de høre ham sige “tak for mad” efter alle måltider, samt at han altid siger “Hej” når han møder nogen, samt “Farvel” når han skal hjem fra vuggestuen. Det er da for pokker blot almindelig høffelighed, ligesom det burde være almindeligt for alle børn, at de skal sætte deres sko på plads efter brug, noget Marcus gør hver dag over i vuggestuen og her hjemme.

Nå – det var blot lige et par tanker der skulle skrives ned…