Igennem det sidste stykke tid, har jeg dog fået mere og mere respekt for Holmstrøm – ingen tvivl om at manden ved meget om dansk fodbold, det har jeg aldrig været i tvivl om – men specielt den kritik af DBU, Morten Olsen og det danske landshold, har været så meget “spot on”, at jeg nærmest har siddet og klappet i mine hænder når der har været “Fodbold Uden Filter (FUF)” på 3+, mandag aften klokken 21.

Jeg har personlig aldrig været den store fan af det danske landshold, det har absolut ikke hjulpet på det, at Morten Olsen igennem de sidste rigtig mange år gang på gang har udtaget landsholdet svar på Morten og Peter, nemlig Jon og Rommedahl, gang på gang. Den trup som Morten Olsen udtog til VM i Sydafrika var efter min mening så fattig på visioner og idéer, at det mest af alt lignede et forsøg på at efterligne Kent Nielsens tid i Brøndby IF.

Det var derfor dejlig forfriskende at høre Holmstrøm komme med noget kritik, som jeg selv mener blev fremført ganske pænt, specielt efter Holmstrøm standarden. Carsten Werge har naturligvis kogt videre på historien siden, ligesom FUF sikkert også kommer til at tage historien op igen, nu da selv Thomas Sørensen har været ude og forsvare Morten Olsen med denne kommentar til Ritzau:

Jeg ved ikke, hvad folk forventer. Vi lever i en underholdningsverden, hvor der er hård konkurrence. Men hvis folk mener, at vi skal konkurrere med stand-up-komik eller noget i den stil, så har vi ikke en chance. Vi er her for at spille fodbold. I min verden underholder jeg på banen og ikke uden for banen.

Kære Thomas Sørensen, der er igen der forventer, at du stiller dig op og laver stand-up, selv om din kamp mod Japan under VM var helt til grin og rigtig komisk. Kritikken har lydt på, at DBU og landsholdet fuldstændig har misset kommunikationen til den danske befolkning. Har der været kritik af landsholdet, så har spillerne og landstræneren trukket sig ind i sin hule og kommet med anklager om personlig forfølgelse og manglende viden om fodbold.

Jeg har fuld viden om, at jeg ikke selv er noget fodbold orakel, men syntes selv jeg har en nogenlunde forstand på fodbold. Jeg kan sagtens forstå folk der har droppet landsholdet på grund af spillet, det gjorde jeg selv da Morten Olsen overtog styrringen. Det virker dog patetisk og som en mand uden forstand mennesker, når Thomas Sørensen, denne gang til Jyllands Posten udtaler:

Vi kan ikke sammenligne det med 1970′erne og 1980′erne. Udbuddet af alle mulige andre ting er helt anderledes. Det kan vi se med tilskuertallet på tirsdag. Nu kommer Barcelona til Danmark, og så vil man hellere se Lionel Messi.

Det er simpelthen en så tosset statement, at jeg var tæt på at falde ned af stolen da jeg læste det. Hvis Thomas Sørensen mener, at det som det danske landshold kan vise frem i morgen i Parken, kan få folk til at prioritere F.C. Københavns kamp mod FC Barcelona højere, en kamp der vel og mærket først bliver spillet over en måned efter kampen i morgen, så er der fandme for alvor først noget galt med landsholdet.

Thomas Sørensen har da nok ret i, at Island nok ikke er lige en attraktiv modstander som FC Barcelona, men på den anden side, så burde folk den største del af befolkningen have lidt mere sympati for landsholdet end for F.C. København – ikke at jeg har det, men sådan har det været siden 1992 og det kommer aldrig til at ændre sig.

Hvis landsholdet allerede på forhånd har opgivet at trække mere end 20.000 mennesker i Parken, fordi landets bedste klubhold skal møde FC Barcelona samme sted en måned efter, så er der for fanden da for alvor noget galt i DBU. Det kan da for pokker ikke være rigtigt, at det skal være et klubhold der kun kan samle nationen i Parken, det virker da helt ude i hampen i min bog, på trods af, at det rent faktisk er “mit” klubhold der snakkes om.

Noget positivt skal der der lige falde af til Morten Olsen – det var rart at se ham vælge Christian Poulsen som anfører – en god Holbæk dreng der kom til København og blev voksen. Jeg har utrolig meget respekt for Christian, som jeg heldigvis nåede at opleve, da han under Roy Hodgson (med Holmstrøm som sportsdirektør) kom til F.C. København.

Da der allerede er mange der har forkøbsret på billetter, her i bland sponsorer og sæsonkortholdere, vil F.C. København “kun” sætte 9.000 pakker til salg. Skulle alle pakker ikke blive solgt, vil de enkelte kampe blive sat til salg enkeltvis, ligesom billetter som sæsonkortholdere ikke ønsker at købe, også vil blive sat til salg.

Dette har åbenbart sat sindende i kog hos en del læsere hos Ekstra Bladet, der ikke mener at det er fair, at man ikke bare kan gå ind fra gaden og købe en billet til den kamp man ønsker at se (læs: kampen mod FC Barcelona). Jeg kan selvfølgelig godt forså, at der er personer der meget gerne vil opleve FC Barcelona på dansk grund, ingen tvivl om at det er et klassemandskab, der selvfølgelig har mange fans her i landet (jeg er ikke selv en af dem). Jeg kan dog ikke helt forstå, hvorfor de mener, at de skulle have mere ret til se kampen, end de fans af F.C. København, som rent faktisk har en interesse i at sit “eget” hold på hjemmebane mod FC Barcelona.

Jeg har selv fulgt F.C. København siden 1992 (før det, B1903), så jeg kan udmærket sætter mig ind i, hvordan de faste gæster i Parken har det med deres hold. Jeg ville selv ikke syntes, at det ville være specielt fedt, hvis der stod 40 personer i fuldt Barcelona udstyr bag ved mig på Nedre C. F.C. København fortjener fuld opbakning i disse 3 kampe, så efter min mening, må fans af FC Barcelona købe deres billet ligesom alle andre fans af udehold i Parken, nemlig igennem udeholdets klub/fanklub.

Jeg syntes faktisk, at det er rigtig godt set af ledelsen i F.C. København, ved salg af billetpakken, sikre man klubben at der kommer ekstra tilskuere til den puljekamp der nok er mindst attraktiv (Rubin Kazan), ligesom man forhindre at alle billetterne til kampen mod FC Barcelona bliver solgt til folk der ikke har en interesse i at støtte F.C. København mest muligt.

Jeg håber alle får 6 gode kampe at se, om det er på stadion eller i fjernsynet.

I går lykkedes det rent faktisk kommunen, eller rettere Energiforsyningen, at finde problemet:

Kilde til vandforurening i Køge er fundet

Der er nu klarhed over, hvorfor vandprøver siden i onsdags har vist småkoncentrationer af E.Coli bakterier i dele af Køge Vandværks forsyningsområde.Omfattende undersøgelser hen over weekenden har afdækket fejlkilden, og her tilformiddag er en løsning af problemet blevet påbegyndt, så borgerne i Køge omforhåbentlig kort tid slipper for at skulle koge vand, der skal anvendes til drikkevand.

Ifølge forsyningsdirektør Line Hollesen er det små utætheder i én eller fleresåkaldte rentvandstanke, der har skabt problemerne.”Vores undersøgelser viser, at overfladevand er sevet ind i en eller flere tanke,formodentlig gennem små sprækker i betonen. Rentvandstankene er koblet fra og er ved at blive tømt, så vi kan få dem inspiceret og renoveret, så eventuelleutætheder fjernes”, oplyser Line Hollesen.

Operationen vil berøre vandforsyningen et stykke tid endnu, men nu, hvor fejlkildener fundet, kan alle kræfter sættes ind på at udbedre problemet. Eksperter fra rådgivnings firmaerne Carl Bro og Krüger har hen over weekenden bistået Energiforsyningen med at gennemgå alle dele af anlægget for mulige fejlkilder.

”Jeg beklager de gener, som situationen har skabt for borgerne, og desværre er viikke helt i mål endnu. Men jeg håber på forståelse for, at omhu koster tid, og at viikke tager nogen chancer på borgernes vegne med hensyn til vandkvaliteten”, sigerLine Hollesen.

30. august 2010

Alt i alt en velformuleret og positiv pressemeddelelse fra Energiforsyningen i Køge – hvis det ikke var for en lille detalje som de har glemt. Energiforsyningen glemmer nemlig meget behændigt at nævne, at der ikke er ført tilsyn med disse rentvandstanke de sidste 60 år, samt at man for blot en uge siden afviste at disse tanke kunne være et problem, efter de blev kendt, at lige netop disse tanke var problemet i Århus for 14 dage siden.

Jeg kan ikke forstå, at i en kommune, der stort set kun bliver omtalt i den nationale presse når der er problemer med vandet – hvilket der nu har været rigtig mange gange, ikke sætter absolut alt ind for at stoppe problemerne. Jeg er ganske udmærket klar over, at det koster penge, men vil tiltrække borgere til en kommune, der i forvejen bløder rent økonomisk, så er det ikke den bedste reklame, når kommunen gang på gang laver – rent bogstaveligt – lort i drikkevandet.

Jeg ved godt at der altid kan ske fejl, hvilket der også skal være plads til – vi er trods alt kun mennesker – men når det sker gang på gang, så er det ikke længere fejl, så er det sløseri.

Et andet grelt tilfælde er fra kampen mellem AC Horsens og F.C. København i går. Carsten Werge mente klart, at Nabil Aslam begår forseelsen uden for feltet, hvorfor der ikke var straffespark. Nu skulle den kære Carsten Werge måske lige slå et smut forbi DBU’s website, så han kan få genopfrisket fodboldreglerne, noget han åbenbart ikke har fået gjort i et par år, da dette er tilføjet fodboldreglerne for mindst 4 år siden:

Hvis der begås en holde-forseelse mod en angrebsspiller, og kontaktstedet er uden for straffesparksfeltet men efterfølgende strækker sig ind i straffesparksfeltet, skal der dømmes straffespark. At holde er den eneste forseelse, hvor kontaktstedet kan strække sig over en længere distance, og det er derfor ikke rimeligt, at forsvarsspilleren skal slippe billigere, blot fordi forseelsen begyndte uden for straffesparksfeltet.

Kilde: DBU

Både straffesparket og det røde kort kan altså forsvares, da der vist ikke er tvivl om, at Nabil Aslam fratager Dame N’Doye en oplagt scoringsmulighed, ligesom der også blive hivet i trøjen hele vejen ind i feltet. Det er muligt at Dame N’Doye også hiver i Aslam, men det må være op til dommeren at tolke dette.

Det ville klæde de danske fodbold kommentatorer, hvis de blot holdt sig en smule up-to-date med reglerne, så de kunne formidle det de er ansat til gøre, i stedet for at sidde med DBU’s håndbog fra 1986, for derefter at kritisere dommere og andre fra DBU for ikke at følge med tiden – en kritik jeg så er helt enig i, men det er en helt anden snak.

F.C. København
Folk der kender mig, er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er her min sympati ligger i dansk fodbold, bl.a. som tidligere redaktør og ejer af websitet FCK-Online.dk. F.C. København trådte ind i kvalifikationen til Champions League i tredje runde, hvor modstanderen var BATE Borisov, der blev slået samlet 3-2, efter 0-0 på udebane i det første opgør. F.C. København imponerede absolut ikke i de to kampe, der isør huskes for de sidste 5 minutter af første halvleg af kampen i Parken, hvor BATE scorede 2 mål og dermed reducerede til 2-2, efter F.C. København havde siddet på stort set de første 40 minutter. Heldigvis fik Dame N’Doye scoret det vigtige sejrs mål, der sendte F.C. København videre til den afsluttende kvalifikationskamp mod Rosenborg.

Den første kamp mod Rosenborg viste tydeligt, at F.C. København ikke har den samme styrke i forsvaret som tidligere. Det virkede tydeligt som om, at F.C. København havde samme problemet som sidste sæson start, hvor forsvaret også virkede usikkert efter et forår hvor stort set alt blev ekspederet væk med overblik og overskud. Rosenborg kom foran 1-0 på et flot mål af Steffen Iversen midt i første halvleg, et mål der tydeligt stressede F.C. København, stress der ikke blev mindre, da Rosenborg 10 minutter inden i anden halvleg fik scoret til 2-0. Rosenborg havde mulighed for at slukke alt håb for F.C. København, da Rada Prica havde en friløber, der dog noget heldigt for F.C. København endte på stolpen. Få minutter efter scorede Jesper Grønkjær på hovedstød efter et hjørnespark, hvor opdækningen hos Rosenborg mildestalt fejlede.

Jeg må indrømme, at jeg var noget pessemistisk efter disse 3 kampe, da jeg var noget nervøs for at F.C. København ville kunne holde Rosenborg fra at score. Det skulle dog vise sig, at min pessimisme blev gjort til skamme, da F.C. København spillede noget af det flotteste fodbold jeg har set i mange år i første halvleg, hvis det ikke lige var for alle de store chancer som blev misbrugt på det skamligste. Kampen blev dog vundet helt fortjænt 1-0 på mål af Sölvi Ottesen (første mål for klubben), efter et 34 meter langt indkast fra Claudemir, der allerede efter 1 måned i klubben, har vist at han er en vigtig brik på midtbanen.

Dermed sikrede F.C. København sig plads i Champions League, efter 3 usikre kampe og en enkelt unik kamp, der vil stå længe som en af de vigtigste kampe i klubbens historie, der samtidig blev vundet overbevisende, om dog med alt for små cifre. Der venter nu F.C. København mindst 6 kampe i Champions League mod Barcelona, Panathinaikos og Rubin Kazan i en gruppe, hvor muligheden for en tredjeplads efter min mening absolut ikke er umulig, hvis Ståle Solbakken får arbejdet med forsvarets stabilitet, samt angriberne får banket bolden i nettet på de chancer som der skal scores på.

Karakter: 8/10

FC Nordsjælland
De danske pokalvindere fik noget af en opgave på den europæiske scene, da holdet trak Sporting CP fra Portugal, der på papiret virkede som en stor mundfuld for den Nordsjællandske klub. Det skulle også vise sig at være en for stor mundfuld, da Sporting CP allerede i den første kamp i Nordsjælland vandt opgøret 2-1, der dog levenede en lille chance til Farum klubben. Kampen i Lissabon blev dog tabt 1-0, i en kamp hvor Sporting leverede en halvhjertet indsats, der dog var nok til at besejre de danske pokalvindere. Jeg vil dog mene at et samlet nederlag til Sporting CP på 3-1 er et hæderligt resultat for en klub der absolut ikke har de store erfaringer på den europæiske scene.

Sporting CP var dog ikke færdige med danske hold efter denne opgave, da lodtrækningen endnu engang sendte dem til Danmark, denne gang mod bronze vinderne fra Brøndby IF.

Karakter: 6/10

Brøndby IF
Brøndby IF startede deres europæiske opgør mod FK Buducnost Podgorica fra Montenegro, et hold der mildest talt kan beskrives som et ukendt hold for de fleste. Brøndby IF vandt det første opgør på udebane 1-2, mens hjemmekampen blev vundet 1-0 og klubben på den Københavnske Vestegn gik dermed videre med en samlet målscore på 3-1, et resultat der må betragtes som godkendt, uden at være prangende.

Næste opgave for Brøndby IF blev som før omtalt Sporting CP, der nu skulle møde et spiller for spiller stærkere mandskab fra Brøndby IF. Det var dog næppe det der lå i tankerne hos spillerne fra Sporting CP, der blev slået 0-2 på klogt kontraspil, efter en kamp som må betragtes som under standard fra Sporting CP’s side. Brøndby IF stod dermed med et rigtig godt udgangspunkt til hjemmekampen, hvor man kunne leve et smalt nederlag på 0-1 og stadig gå videre. Brøndby IF startede kampen fornuftigt, hvor det var tydeligt at man overlod meget af spillet til Sporting CP, der ikke havde meget at byde på, når de kom op på den sidste tredjedel af banen. I overtiden af første halvleg gik det dog galt for Brøndby IF, da opdækningen ved et frispark gik helt galt og Sportig CP kunne score til 0-1.

Anden halvleg kan næsten beskrives som et mareridt for Brøndby IF, to kæmpefejl af henholdsvis Stephan Andersen og Mikkel Bischoff, den sidste i overtiden kostede Brøndby IF videre deltagelse i Europa League, med et samlet nederlag på 3-2, mod et Sporting CP der absolut ikke viste den klasse som det portugisiske tidligere har vist.

Brøndby IF er dermed ude af europæisk fodbold for denne sæson, med et indtryk der absolut ikke var overbevisende om fordums styrke. Jeg er ret sikker på, at de fleste Brøndby fans ikke ville ha’ grædt snot, hvis de før de to kampe mod Sporting CP havde vidst, at de ville tabe samlet 3-2. Det der gør det hele til en fiasko er det indtryk der står tilbage efter kampen på hjemmebane, hvor man stod med 1½ ben i gruppespillet før det sidste opgør, men smider det hele på 45 minutter mod et Sporting CP der absolut ikke viste stor klasse.

Karakter: 3/10

OB
Odense Boldklub kvalifiserede sig til europæisk fodbold via sølv i Superligaen, hvor de første opgør var mod Zrinjski fra Bosnien, hvor OB vandt det første opgør 5-3, efter at have domineret opgøret i starten og var foran 4-1 i pausen. I anden halvleg kom OB også godt fra start, da man kom foran 5-1, inden det gik galt i den sidste halve time, hvor Zrinjski fik reduceret to gange. De to klubbers andet opgør blev en noget mindre målrigt opgør, der endte 0-0, hvilket sendte OB i hænderne på skotske Motherwell.

Uden at forklejne skotsk fodbold, så er OB efter min mening et klart bedre hold end Motherwell, hvilket klubben da også bevidste i de to klubbers første opgør, hvor OB kom foran 2-0, mod et overraskende velspillende Motherwell, der dog fik reduceret til sidst i kampe og således gav dem selv et godt udgangspunkt, inden de to klubbers møde i Skotland. OB viste sig dog en for stærk modstander for Motherwell, da Peter Utaka scorede efter en halv time, et resultat der holdt, på trods af OB blev reduceret til 10 mand med et kvarter tilbage, samt til 9 mand blot 10 minutter senere.

Dermed er OB klar til gruppespillet til Europa League, hvor der bliver trukket lod til senere i dag, uden dog at imponere det vilde, men på en solid indsats i alle 4 kampe.

OB har her til eftermiddag trukket Stuttgart (Tyskland), Getafe (Spanien) og Young Boys (Schweitz) i en gruppe der rent sportsligt er noget af det nemmeste man kunne komme ud for i dette års Europa League.

Karakter: 7/10

Randers FC
Randers kom med til kvalifikationen for europæisk fodbold via Fair Play stillingen, en plads der ville ha’ tilfaldt F.C. København, der dog kvalificerede sig via mesterskabet, hvilet gav Randers pladsen, da de indtog en flot andenplads på Fair Play listen. Randers trak i første runde F91 Dudelange fra Luxsenborg der blev ekspederet ud med en samlet score på 8-2. I anden runde mødte Randers en gammel kending af F.C. København, nemlig ND Gorica, der blev besejret 0-3 på udebane, men det blev lidt skuffende 1-1 på Essex Park.

Næste opgave blev et af dette års helt store overraskelser i Europa League, FC Lausanne-Sport der blot er placeret i den næstbedste liga i Schweiz. De to klubbers første møde i Randers, blev noget skuffende tabt 2-3, specielt taget i betragtning af klubbens to gode opgør i Superligaen mod Brøndby IF (3-2) og OB (1-1) på henholdsvis hjemme- og udebane.

Randers tog dermed til Schweiz med et krav om sejr, hvis drømmene om videre deltagelse i Europa League skulle holdes i live. Desværre for det Østjyske hold braste drømmende, da det lidt skuffende kun blev 1-1. FC Lausanne-Sport overraskede alt og alle, ved i runden efter at slå Lokomotiv Moskva efter 1-1 i første kamp i Schweitz, samt 1-1 i den ordinære tid i Moskva, hvorefter kampen skulle afgøres på straffespark – hvor Lausanne var dem der holdt hovedet koldt og vandt samlet 6-5.

På trods af det lidt skuffende resultat mod Lausanne, der vel er et hold som Randers på 2 gode kampe burde slå, syntes jeg Randers har gjort en god figur på det europæiske plan, noget der sikkert også har været med til at give spillerne og klubben et lille løft i en sæson, hvor man næppe kan forvente, at der bliver præsteret på samme niveau som i foråret.

Karakter: 6/10

Samlet indtryk
Efter min mening har de danske klubber vist en god figur i de europæiske turneringer, hvor F.C. Københavns og OB’s kvalifikation til gruppespillet i henholdsvis Champions League og Europa League må ses som højdepunkterne, mens Brøndbys exit mod Sporting CP er den absolutte bundskraber, når man tænker på resultatet af den første kamp i Lissabon. Randers og Nordsjælland er klubber der begge mangler den store europæiske erfaring, hvorfor forventninger også dermed må være lidt mindre.

Som fodboldelsker ser jeg frem til de 6 Champions League opgør med F.C. København, samt OB’s kampe i Europa League – vi kan så altid håbe at de to klubber viser så stor form, at mindst et af holdene kvalificere sig til europæiske kampe i foråret.

Samlet Karakter: 7/10

Jeg er ret sikker på, at en af de små obskure tv-stationer som 6′eren, 9′eren eller for den sags skyld TV3 Puls, hellere end gerne ville vise kampen mellem Motherwell og OB, problemet ligger blot i, at der slet ikke bliver produceret TV billeder af kampen fra Skotsk TV. Det ville derfor betyde, at der ville skulle sendes udstyr fra Danmark til Skotland for at producere TV billeder fra kampen, noget man vel næppe kan forvente af en dansk TV kanal.

Personligt ville jeg gerne ha’ set kampen, men efter kampen i går mellem F.C. København og Rosenborg, er jeg ret sikker på, at Camilla er ganske tilfreds med, at der kun bliver sendt en enkelt kamp af interesse her til aften.

Jeg håber personligt på et godt resultat for “FCK Light”, da det er et hold jeg aldrig kommer til at se som en alvorlig konkurrent til F.C. København – ligemeget hvor tæt på de er i Superliga stillingen. Faktisk håber jeg også på et hæderligt nederlag til Brøndby, ikke så meget fordi jeg ikke håber de går videre, men fordi jeg er ret sikker på, at Sporting Lissabon ikke spiller så dårligt 2 Europa League kampe i træk.

I dagens udgave af “Go’Morgen Danmark” blev der rejst den eneste valide bekymring jeg hidtil har hørt i debatten, nemlig at hvis man er sammen med andre personer, så kan de “tagge” en, hvilket dermed vil give ens lokation ud på nettet, uden man selv har aktivt “checket ind” på kortet.

Jeg har selv ikke de store bekymringer omkring “places” som medierne åbenbart har, måske fordi jeg har brugt det igennem længere tid på Twitter, hvor jeg hver gang jeg skriver et indlæg via min iPhone, automatisk sender mine GPS position, en feature man kan slå til og fra, som man selv ønsker det.

Mit store spørgsmål er dog, hvor ligger folks bekymring henne, og er den så stor som medierne gør den til?

Flere “eksperter” (også i Go’Morgen Danmark) nævner, at ved brug af “Places” (som endnu ikke er slået til i Danmark), vil det være muligt for folk at se hvis man ikke er hjemme, hvilket dermed vil udgøre en sikkerheds risiko for at man evt. vil kunne få indbrud. Det er de samme “eksperter” som igennem det sidste år har udtalt sig utallige gange i diverse medier, om at man skal sikre sin Facebook konto, så alle ikke har mulighed for at se ens status opdateringer, ligesom Facebook selv har strammet den defaulte sikkerhed på ens konto, således at kun venner eller “venners venner” kan se dem.

Jeg har selv svært ved at forstille mig, at nogle af mine venner på Facebook sidder og planlægger at lave indbrud i mit hjem, ligesom jeg også finder chancen for, at en af mine venners venner sidder og holder øje med min konto, for at se hvornår jeg har placeret mig uden for hjemmet i et indlæg. Selvfølgelig kan alle følge mine aktiviteter på Twitter, der ikke er omgivet af samme lukkethed som Facebook, men sikkerheds risikoen finder jeg så lille, at det ikke er noget jeg bruger min dag på at tænke over. Det kræver trods alt, at en person skal sidde og følge mig på twitter, for derefter at være klar til at rykke ud til vores hus, hvis han (m/k) skulle se at jeg ikke lige er i nærheden af mit hjem.

Jeg mener man altid skal overvej hvad man skriver på nettet, det gælder både Facebook, Twitter eller for den sags skyld en blog som denne. De sociale medier er dog efterhånden blevet en så stor del af mange menneskers liv, at man nok skal overvej hvor meget man ønsker at dele.

Der kan siges meget positivt ved at købe ting via nettet, man kan gøre det når det passer en, om det er klokken 9 om morgen, eller klokken 2 om natten, når man lige kommer i tanke om, at man står og mangler et eller andet. Jeg har altid talt positivt om at handle på nettet, men på trods af at jeg arbejder i IT branchen, har jeg aldrig været speciel god til at benytte det selv. Jeg er nok lidt gammeldags på det punkt, da jeg godt kan li’ at stå med produktet i hånden, samt få det med hjem med det samme – den der ventetid fra man har bestilt, til Post Danmark får snøvlet sig sammen til at få afleveret pakken, finder jeg ulidelig.

Jeg kan simpelthen ikke klare at sidde og kikke på en e-mail fra “butikken”, der fortæller mig at nu har de afsendt pakken, mens jeg ved at nu er “skæbnen” overladt til Post Danmark eller et pakkefirma. Post Danmark har i årevis klaget over, at danskerne ikke længere sender så mange breve, samtidig med at de forringer deres udbringning mere og mere. Vi har boet her i Køge siden den 1. november, og jeg har slet ikke tal på hvor mange gange vi har fået post til naboen og genboerne, da det åbenbart er for svært for posten lige at checke adressen og navnet på brevene – noget der åbenbart er for meget at forlange.

Det der dog pisser mig mest af, er de horrible priser som internetbutikkerne tager for forsendelsen. Camilla købte her den anden dag sutter til Niclas og Marcus, fornuftig pris og hurtig levering – alt sammen ganske fint. Jeg kikkede tilfældigt på kvitteringen og så at prisen for forsendelsen var 38.- kroner. Jeg tænkte ikke videre over det, indtil jeg så kuverten de var sendt i, hvor der sad et portomærke på 12.00 kroner. Vi taler altså om, at butikken har “scoret” 26.- kroner bare på forsendelsen!

At “score” 26.- kroner på forsendelsen, svare til at jeg gik ned i Fona for at købe et PS3 spil til 449.- kroner, hvorefter de så forlangte 25.- kroner for at jeg fik lov til at tage spillet med ud af butikken! Jeg er godt klar over, at man spare en masse ved at købe via nettet, men internetbutikkerne spare også en masse penge ved at sælge deres vare på den måde. De har intet behov for en forretning, ligesom der heller ikke er ansat personale til at servicere kunderne. En internetbutik af de mindre kan i det fleste tilfælde klare sig med 2-5 ansatte, hvoraf den største del kan være ungarbejdere under 18, der pakker vare og står for forsendelsen.

Selvfølgelig er jeg godt klar over, at det ville være fysisk umuligt at beregne portoen for alle forsendelser ved bestillingen – det ville være et mareridt at skulle kode sig ud af, da man så skulle veje alle vare, samt lave en beregning for hvad portoen ville være for den samlet vægt, men det ville kunne lade sig gøre, hvis folk ikke bare accepterede at skulle betale overpris for forsendelsen. Nu vil der sikkert være nogen der gør opmærksom på, at man nogle gange kan komme ud for, at forsendelsen var billigere end det man betalte – og ja, det sker nogle gange – men i langt de fleste tilfælde, så er det kunden der kommer til at betale ekstra, hvis det ikke er, så er det fordi butikken slet ikke kan finde ud af at lave forretning. Nogle butikker vælger at gøre forsendelsen gratis, hvis man vel og mærket handler over et vis beløb (ofte 500.- kroner), hvilket sikkert er med til at øge omsætningen, da mange der har købt for 400.- kroner, nok lige køber for 100.- kroner mere, da de så “spare” portoen.

Jeg syntes det er helt fair at man selv skal betale for forsendelsen, det er det man betale for bekvemmeligheden ved at få leveret sin vare direkte ved døren (når posten kan finde ud af det). Jeg syntes dog ikke det er fair, at man skal betale ekstra for en vare, som man kan se prisen på, men kommer til at betale 3 gange så meget for.

Nu vil jeg sætte mig til at vente på de 2 PS3 spil som Camilla har købt til mig, som blev afsendt i går – og så håbe at Post Danmark kan finde ud af hvor jeg bor henne i dag…

Jeg er sikker på, at Camilla er af en helt anden mening, Camilla ville helt sikkert stemme for, at alle kampe skulle spilles søndag klokken 13, så der kun var én kamp om ugen på TV, samt at det var placeret mens Marcus sover, så hun ikke også skulle kikke efter ham når jeg sidder klistret til fjernsynet og laver mærkelige lyde og fagter. En anden der også brokker sig over mandags kampe, og som åbenbart også er lidt af en “tøs”, er OB træner Lars Olsen…

Efter gårdagens nederlag til AC Horsens, mente OB træneren åbenbart, at det var tidspunktet for at få luft for sine frustrationer. Lars Olsen mener åbenbart, at hele fodbolddansmark har sluttet sig sammen om at hjælpe F.C. København, således at holdet får en hviledag mere, før holdenes indbyrdes kamp søndag i Odense. Jeg er ikke den store ekspert i menneskets fysik, så det kan meget muligt være mig der forregner mig her – men det kan da næppe være DBU der har gang i den store konspiration her. F.C. København og OB skal begge spille europæisk fodbold i denne uge, F.C. København er med i kvalifikationen til Champions League, mens OB er i kvalifikationen til Europa League. De sidste mange år, er ChL kampe spillet om onsdagen, mens EL kampe er spillet om torsdagen. Da OB havde vundet sølv (eller tabt kampen om guldet, om man vil), vidste man dermed at der ville komme nogle torsdagskampe. Man kunne dermed være ret sikker på, at hvis man skulle møde F.C. København i en af de første kampe i året, så ville man komme ud for, at man ville få en hviledag mindre.

Nu kan det jo selvfølgelig være, at Lars Olsen havde tænkt, at OB ikke ville komme ret langt i EL, så hvis de bare først skulle møde F.C. København halvt inde i august, så ville problemet ikke opstå, eller at DBU og resten af fodbold-danmark ville tage hensyn til dem fra Fyn, og placeres de 2 holds indbyrdes møder, til tidspunkter hvor OB’s spillere var udhvilet og havde friske ben.

Jeg er ret sikker på, at Ståle Solbakken også helst havde set, at F.C. København havde spillet hjemme mod Lyngby i Parken i de to seneste opgør, sådan ligesom for at få dem overstået og ikke belaste spillerne for meget inde nogle vigtige ChL kampe. Jeg ved ikke om Lars Olsen fortalte sig, eller om det blot var et øjebliks frustration der fik klappen til at gå ned, men for satan hvor er det ynkeligt at læse sådan citater.

Der er omkring 8 hold i superligaen der har ønske om at komme til at spille Europæisk fodbold ved sæsonstart, ligesom ingen af de 12 hold næppe ville sige nej tak til at deltage, hvis de blev spurt på forhånd, når OB så kommer med - ganske fortjent - så begynder de gud hjælpe mig at brokke sig over, at der ikke bliver taget specielt hensyn til dem. Der er ikke ét eneste hold, der ikke er klar over, at det bliver et presset program for de hold der spiller ChL eller EL, alligevel er det stort set det eneste spillerne taler om, når de bliver spurt om, hvad målet er med sæsonen.

Hvis OB havde lammetævet AC Horsens med 0-4, så havde Lars Olsen været den første til at udtale, at holdet nu var godt på vej mod målet om at vinde Superligaen, så man kunne komme til at spille ChL kvalifikation til næste år. Dermed er det blot ynk og dårlig stil, at pive, når man har tabt til et bedre AC Horsens på dagen, hvor selv en Johan Absalonsen ikke havde nogen idé om, hvorfor de ikke magtede at  stille noget op mod et oprykkerhold.

Vi havde alle en hyggelig aften, Marcus gik kold omkring klokken 22, men tog det utrolig pænt da jeg løftede ham ud til bilen, på trods af jeg kom til at sætte ham oven på dynen i hans autostol, så han løfte “måsen” for at få selen på. Efter et hurtigt bleskifte på Marcus da vi kom hjem, kunne jeg godt mærke, at jeg havde en lidt mærkelig “rumlen” i maven, sådan lidt tømmermænds mave, hvilket jeg ikke få til at stemme, da tømmermænd normalt ikke forekommer så tidligt efter en “våd” aften, ligesom jeg heller ikke havde indtaget nok til at fremprovokere tømmermænd.

Jeg lagde mig derfor til at sove, med tanken om, at det nok var væk søndag når jeg stod op… Klokken 6:30 (Grrrr) besluttede Marcus sig for at stå op, hvilket medførte at jeg så åbenbart også skulle vækkes, noget jeg normalt ikke har nogen problemer med, da han altid vækker mig ganske blidt med et sødt “Go’morgen Far”, men lige søndag morgen kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var helt klar til en ny dag.

Jeg fik hurtigt smidt en tegnefil på fjernsynet, hvorefter jeg luntede ud til toilettet – her kom det første tegn på der var noget galt. Jeg skal nok skåne alle for at komme med det store grafiske fortællinger, men det var helt sikkert ikke et tegn på en mave i balance der viste sig. Nå, jeg tænkte at jeg hvis det var det værste kroppen kunne stille op, så skulle jeg nok komme igennem dagen… Jeg havde dog forregnet mig med den tanke.

Knap havde jeg sat mig ind i sofaen igen, før jeg kunne mærke den var helt gal, denne gang ville der ting ud af min krop, fra samme sted som det var kommet ind – og det skulle gå hurtigt – så hurtigt, at jeg kunne mærke at toilettet absolut ikke var muligt at nå. Valget stod mellem gulvet eller haven, og da jeg ikke lige mente, at en gulvvask var det jeg var mest opstemt på at fortage, så blev det haven. Her står jeg altså og knækker mig i haven, mens der inde fra sofaen kommer et spørgsmål fra en søvnig barnestemme, “Hva laver du Far?”.

Resten af dagen lå jeg enten i sengen eller på sofaen, bare gennemført træt og øm i kroppen, noget Camilla også klagede over senere på aften. Camilla fik dog natten til i dag nogle voldsomme kramper i maven, hvilke absolut ikke så morsomme ud. Her i morges følte jeg mig faktisk ganske ok, mens Camilla stadig havde kramper i maven, kramper der kom og gik. Camilla fik derfor en tid hos lægen, som straks ville indlægge Camilla, da hun havde mistanke til, at det måske var den brok, som hun har fået efter sit kejsersnit der skabte problemerne.

Marcus var allerede i børnehave, så Camilla og Niclas blev smidt på Køge Sygehus, hvor hun stadig er. Lægerne tror ikke længere det er hendes brok der er årsagen, men ville gerne beholde hende natten over, specielt fordi hun stadig ammer Niclas. Marcus og jeg har derfor tilbragt aften alene hjemme – jeg havde planlagt at vi skulle hygge med lidt ostehaps, chokolade og chips, men efter en lang dag i børnehaven uden middagslur, gik han simpelthen kold klokken 18.

1½ time senere vågnede han dog med ordene, “Mig stået op”. Jeg fik hurtigt smurt en mad med leverpostej, hvorefter vi spiste ostehaps og chips, mens vi så “FCK Light” tabe 1-0 til Horsens, til farens store fornøjelse.

Marcus er dog hoppet tilbage i seng (uden sure miner) og jeg nyder lige nu, at der bare er stille og roligt i huset. I morgen står den på aflevering af Marcus i børnehaven, samt en tur til Køge Sygehus, for lige at checke op på Camilla og Niclas.

F.C. København beskrev selv kampen som “en solid indsats”, hvilket vel nærmest er hovedrystende. Alle der blot har en smule forstand på fodbold, kunne efter de 90 minutter konstatere, at F.C. København hev 0-0 hjem uden at imponere på nogen som helst positiv måde, samt at der skal helt andre takter frem, hvis BATE skal slås på hjemmebane, da deres forsvar om noget kommer til at stå endnu mere kompakt, end det var tilfældet i Hviderusland i går.

Jeg er dog alligevel optimist med hensyn til den videre kvalifikation, da jeg er sikker på at sidste års misserable resultat mod APOEL FC på udebane stadig lå i baghovedet. Derfor vil jeg heller ikke kritisere spillerne for deres indsats, selvom forsvaret så noget rystet ud i visse situationer.

Spillerne har taget nogle solide skridt mod dette års Champions League – nu skal der fokuseres på kampen mod AaB på lørdag i Parken, inden det atter går løs i den sidste Champions League kvalifikations kamp.

Har for meget i tankerne til at der er plads til personer i min famillie, der prioterere “fremmede” frem for famillien. Ingen grund til at komme ind på det nærmere her, da det er lidt for privat til nettet, men bliver nød til bare at få sat lidt ord på det.

Har det af helveds til, men skal nok klare mig… Ked af det mor, men du forstyrre for meget i mit hoved til at jeg har plads til dig. Du vil ikke høre på mine argumenter og virker ikke til at ville ændre mening, og jeg ved, at jeg ikke ændre min mening.

Ked af det skulle ende sådan…

Klokken er nu 23:30 og efter 5½ time er jeg stadig så sur og hidsig, at jeg mest af alt har løst til at tage bilen og bare køre til der ikke er mere benzin i tanken og så bare forsætte med at gå til jeg falder om. Jeg har prøvet at ligge mig til at sove, men efter en time i sengen, hvor jeg blot kunne mærke, at jeg blev endnu mere sur – fordi jeg ikke kunne falde i søvn – besluttede jeg mig for, at det ikke var løsningen. Nu har jeg så prøvet at være lidt kreativ, hvilket har hjulpet en smule, men jeg tror ikke jeg falder ned før jeg har fået sovet, hvilket der ikke lige pt. er udsigt til sker de næste par timer.

Nå men her er de 4 wallpapers jeg fik lavet:

Den sorte ramme på billederne, er ikke en del af billederne, men blot en ramme for at vise hvad der er en del af billederne. Alle billederne er i 320×480. Skulle du sidde inde med ønsker om et andet design, så skriv endelig, så skal jeg gøre mit bedste for at sætte noget sammen.

Alle billederne må selvfølgelig frit benyttes, en lille tak – hvis du finder nytte af dem – vil dog påskønnes. :)

Allerede inden Camilla og jeg kørte til Langeland, havde jeg besluttet mig for at køre forbi Moseby på vej hjem. Jeg var klar over at jeg med sikkerhed ville blive skuffet, samt at turen ville blive noget længere, end hvis vi bare nappede broen og holdte farten på 130 km/t.

Vel over med færgen og turen over Lolland, kørte vi over Falster igennem en masse små byer, som jeg med sikkerhed ville ha’ kunne navnene på, hvis det ikke var fordi, at sidst jeg har kørt der, nok var engang i sommeren 1982, hvilket betyder, at jeg ikke har været meget mere end 6 år gammel, sidst jeg kørte der. Nu jeg lige sidder og tænker tilbage, så har det nok været senere end ’82, men engang i starten/midten af 80′erne har det helt sikkert været.

Jeg var sikker på, at jeg sagtens ville kunne genkende huset, og kunne også mærke en mærkelig følelse i kroppen, da jeg så byskiltet. Jeg kunne fortælle Camilla, at når vi kom rundt om det første hjørne, så ville der komme en stor gård, der lå helt ude til vejen, hvilket der også ganske rigtig gjorde. Camilla spurte mig, om jeg kunne adressen, hvilket jeg måtte indrømme at ikke kunne, men at jeg var sikker på, at jeg ville kunne genkende huset når jeg så det.

Jeg blev dog et øjeblik i tvivl, da jeg så to hvide huse, lige ved siden af hinanden, begge med stårtag. Jeg kunne dog hurtigt konstatere, at det ene hus var af mursten, mens det “rigtige” var med bindingsværk – huset var fundet. Vi fik stoppet bilen og jeg hoppede ud som den “københavner” jeg nu er, og begyndte at tage billeder af huset.

Jeg fik ikke taget mere end 3-4 billeder, før en lidt ældre kvinde kom ud af huset, og spurte mig i en meget venlig tone, hvilken interesse jeg havde i huset. Jeg undskyldte mange gange for sådan at fotografere hendes hus, men fortalte hende, at min farmor og farfar havde haft huset da jeg var barn, og derfor havde tilbragt rigtig mange dage af mine sommerferier i huset. Hun spurte mig straks om jeg ikke ville indenfor og se nærmere på huset, og hun kunne se jeg havde min kone og børn med, så de skulle da også med ind.

Jeg fik parkeret bilen i indkørslen og fik pillet Marcus ud af bilen, mens Camilla benyttede chancen til at give Niclas lidt mad, samt skifte en ble. Kvinden (som hedder Vibeke), spurte mig hvem min farmor og farfar var (det var vist en lille test), og jeg kunne fortælle at det var Hans og Else Termansen, hvilket var som at sige de magiske ord.

Vibeke har aldrig kendt min farmor eller farfar, men der var ingen tvivl om, at hun havde hørt om dem, ligesom det også var tydeligt, at hun fundet ud af meget af husets historie. Da vi kom ud i haven, var det tydeligt, at der var lagt et stort og kærligt arbejde i haven. Der var stadig en del jeg kunne genkende, valnødetræet, æbletræerne og andre små ting hist og her. Vibeke var tydeligvis meget interesseret i at høre om, hvordan haven så ud tidligere, men jeg måtte indrømme, at det ikke var det store jeg kunne huske af detaljer, da det mere var minderne om min farmor og farfar der pressede sig på – hvilket også resulterede i, at jeg pludselig stod og stortudede midt i haven – ikke ligefrem noget jeg oplever hver dag.

Vibeke blev næsten ked af det, men jeg kunne berolige hende med, at jeg bare var super glad, fordi hun netop havde holdt haven i min farmors ånd, med massere af blomster og frugt planter – huset i Moseby var min farmors fristed om sommeren, og jeg er sikker på, at det mere hårdt end nogen af os kunne forstå, da hun blev nød til at sælge huset, da min farfar blev syg.

Camilla var nu blevet færdig med at amme, og Vibeke inviterede os indenfor i huset, så vi kunne se hvordan huset nu stod. Jeg kunne med det samme genkende køkkenet, hvor der dog var flyttet rundt på alt, ligesom hun også havde fået lavet badeværelset helt om – og kun til det bedre med begge rum. Jeg husker ikke så mange detaljer fra min barndom om huset indvendigt, da det absolut ikke var der hvor jeg tilbragte tiden, men jeg kunne da give hende et par detaljer som hun ikke var klar over. Vibeke undskyldte dog, at der ikke længere var nogle døre indenfor, men at de skam stadig stod oppe på loftet.

Det var tydeligt, at det nu var en kvinde der ejede huset, som virkelig var glad for stedet. Jeg fortalte hende, at jeg syntes det var dejligt at se huset igen, ligesom hun absolut intet havde at undskylde med hensyn til de ting hun havde lavet ved huset – jeg ville selv ha’ lavet de samme ting, hvis det var mit hus, men jeg er ikke sikker på at jeg ville kunne ha’ lavet det halvt så godt.

Det var virkelig en dejlig oplevelse at se huset igen. Vibeke afsluttede vores besøg med at sige, at hvis vi en anden gang var i nærheden af Moseby, så var vi mere end velkommen til at kikke forbi igen – og jeg er bange for, at det nok er et tilbud jeg vil holde hende fast på :).

Camilla, Niclas og jeg har nu tilbragt en lille uge (siden søndag) her, mens Marcus har været her nede et par dage ekstra. De sidste par dage har vi dog brugt på at se os lidt rundt omkring på Langeland, da jeg stort set kun har set Rudkøbing og Spodsbjerg, samt vejen mellem de to byer.

Denne gang har vi så været lidt rundt, med tur til både Lohals og Bagenkop, samt en masse af de mindre byer der ligger spredt rundt på Langeland. I går gjorde vi også et forsøg med Egeskov Slot, men det viste sig nok at være en lidt for stor mundfuld for Marcus, der ikke helt kunne håndtere alle de indtryk på en gang. Vi fandt hurtigt ud af, at det passede os alle meget bedre, hvis vi kørte rundt på må og få i bilen, kikkede på det vi så på vejen og stoppede når vi så noget spændende.

I går eftermiddags vendte vi bilen mod det nordlige Langeland, med Lohals som ende destination, men med indlagte stop i Tranekær og  Snøde. Jeg indrømmer blankt, at stoppet i Tranekær var min idé, da jeg ved at Camilla nok ikke syntes at Tranekær Slot var så spændende, men det var også kun for at tage et par billeder at der blev stoppet. I Snøde blev der stoppet hos “Bolchepigen”, hvor Marcus (med lidt hjælp fra sin far) fik lavet en stor fin slikkepind til 10.- kroner (som han har glemt alt om – vi må hellere huske at give ham den i morgen), mens moren og faren fik købt lidt bolcher.

I dag kørte vi mod syd og Bagenkop, som viste sig at være langt mindre end jeg havde forstillet mig. Camilla og Marcus fik dog jagtet måger på havnen, mens jeg fik taget lidt billeder af fiskekutterne og talt lidt med en af de gamle fiskere. Efter Bagenkop så jeg et skilt, der fik mig til at tænke på noget jeg havde læst om for lang tid siden – “Vilde Heste”. Bilen blev kastet ind af en smal vej og 7 kilometer senere var de der, de vilde heste. Vi kørte lidt videre og endte ved Dovnsklint, som jeg efterfølgende kunne konstatere, er det sydligste punkt på øen.

I morgen vender vi så snuden mod Sjælland, med en tur hen over Lolland-Falster og Moseby, hvor min Farmor og Farfar havde sommerhus. Jeg er ret sikker på jeg ikke har været der i mindst 20 år, så det bliver lidt mærkeligt at se stedet igen.

Det begyndte faktisk i onsdags – omkring middagstid – sådan en mærkelig fornemmelse i maven, den der fornemmelse der siger en, at der er et eller andet galt. Hele min krop fortalte mig der var noget galt, selvom mit hoved prøvede at fortælle kroppen noget andet. En stor del af min bevidsthed er helt klar over, at der ikke er noget galt, alt er i den fineste orden, alligevel prøver min underbevidsthed at fortælle mig noget andet – og jeg finder det faktisk lidt belastende.

Heldigvis er det hele overstået på søndag – Marcus er nemlig på ferie.

Jeg ved at mange vil mene jeg er pylret og overbeskyttende, Camilla griner af mig og har sagt tyve gange, at det er sundt for både ham og mig, at han for lov til at komme lidt væk på ferie. Det er da heller ikke fordi jeg ikke under ham at komme ud og opleve noget, ligesom jeg under hans bedsteforældre, at de for lov til at tilbringe noget tid sammen med ham alene, uden hans forældre.

Jeg er helt sikker på, at Marcus på ingen måder lider overlast, ligesom jeg ved at han hygger sig til den helt store guldmedalje, hvilket også er grunden til, at jeg ikke allerede har startet bilen og kørt til Langeland for at hente ham.

I går morges ringede Camilla ned for at høre hvordan det gik, og vi fik snakket med ham i telefonen. Vi havde ellers aftalt at vi ikke ville snakke med ham i telefonen før lørdag, for ikke at gøre ham for forvirret. Svigerfar var dog ikke blevet breefet om planen, så Marcus fik telefonen inden Camilla kunne nå at sige noget. Nu da Camilla havde talt med ham, fik jeg også lige telefonen for at sige “Hej” – det skulle jeg aldrig ha’ gjort! Marcus snakkede lystigt om alle de ting han havde lavet sammen med Bedstefar i løbet af morgnen, han var i rigtig godt humør, da han både havde set fugle, været ude på gyngen og kørt på rutsjebane, helt sikkert en morgen lige efter hans smag.

Jeg kunne dog mærke på mig selv, at det absolut ikke var en samtale jeg havde nydt, da jeg gav telefonen tilbage til Camilla, der kom et stort tomt hul lige midt i brystet på mig. Det var en samtale jeg absolut godt kunne ha’ været foruden. Siden jeg snakkede med ham, har jeg været ekstra meget restløs, ligesom jeg har svært ved at vente til det bliver søndag.

Det er sikkert mig der er pyldret – men for pokker hvor jeg dog glæder mig til at se ham igen!

Jeg skriver dette blog indlæg til dig, da du i går (08. juli 2010), har skrevet en “artikel” på Ekstra Bladet Online, som virkelig bringer en voldsom harme frem i mig.

Jeg er på ingen måde den store fan af Wayne Rooney, eller for den sags skyld Manchester United, faktisk er det meget lidt positivt jeg kan sige om Hr. Rooney eller den klub han spiller for, hvilket nok skyldes at min sympati i engelsk fodbold ligger hos London klubben Chelsea.

På trods af min hang til en anden klub end Manchester United, kunne jeg aldrig falde så dybt, at jeg kunne finde på, at blot antyde at jeg mente at Hr. Rooneys barn var grimt, hvilket er nøjagtigt hvad du gør i omtalte artikel. Hvad fanden bilder du dig enlig ind?

Er Ekstra Bladet virkelig sunket så dybt, at det er blevet velset, at du skal sidde som smagsdommer over andres folks børn?

Jeg håber virkelig ikke du har børn, hvilket jeg tvivler meget på du har, for hvis du havde, så ville du ikke kunne drømme om at skrive sådan en “artikel” – for den er både usmagelig og nedladende. Jeg håber virkelig du sidder tilbage med en dårlig smag i munden, for hvis du ikke gør, så er du satme en ussel person i mine øjne!

Nu er det så mig selv der sidder og snakker om min knægt(e) (der er ikke så meget at fortælle om Niclas endnu, han sover, spiser og skider). Jeg har dog lært at have styr på hvem jeg snakker med, da jeg ved hvor stor en “pain-in-the-ass” det kan være for folk der ikke selv er forældre at høre om anders unger. Så hvis du som læser ikke har børn, ikke finder interesse for børn, så klik videre, for dette indlæg handler om børn… :)

Da Marcus og jeg skulle afsted mod børnehaven i morges ville han cykle, ikke på sin egen tre-hjulet cykel, næ nej, vi skulle cykle på mors cykel. Jeg har ikke nogen cykel selv, så jeg cykler på Camillas cykel, til stor lykke for Marcus, der elsker at cykle sammen med sin far. Jeg fortalte dog Marcus, at vi ikke kunne cykle ned til børnehaven i dag, men at vi kunne cykle en tur når jeg hentede ham i børnehaven. Camilla, Niclas og jeg kom dog i bil for at hente Marcus i dag, da vi kom hjem nede fra byen, og lige så godt kunne hente ham, nu da vi lige kørte forbi på vejen hjem.

Nede i børnehaven havde en meget venlig ældre mand, sat en seddel op om, at han havde en køjeseng i god stand, som han gerne ville give væk, da hans børnebørn ikke længere havde brug for den. Jeg ringede straks vi så sedlen, da vi netop gik og planlagde, at det var ved at være på tide, at Marcus skulle til at have en “stor drengs seng”, i stedet for tremmesengen. Jeg kørte derfor Camilla og Niclas hjem, mens Marcus og jeg kørte ned for at hente sengen, mens Marcus brokkede sig højlydt, da han ville ned og se på toge ved stationen.

Vi fik hentet sengen, kørte hurtigt hjem, lod sengen blive i bilen, for derefter at kaste os op på cyklen, så vi kunne komme ud og cykle vores tur. Med “cykel en tur”, mener Marcus ikke at vi bare skal ud og køre på må og få – næ nej – vi skal cykle ned til Køge Station, så vi kan stå og kikke på alle togene. Marcus kan sidde på cyklen i timevis, mens han sidder og holder øje med om der kommer et tog.

Efter en time på Køge Station, besluttede jeg mig for, at nu måtte det være nok for i dag. Vi cyklede hjem, da jeg godt var klar over, at det ikke kun ville tage 20 minutter at samle hans seng, og jeg havde allerede besluttet, at han skulle sove i den i nat.

Sengen blev samlet med hjælp fra Marcus, der gladeligt hentede skruer til sin far, ligesom han også gladeligt spredte dem ud og hele gulvet. Da det endelig blev senge tid og sengen stod klar, fik han læst Halfdans A-B-C (som altid), hvorefter der blev sagt godnat som altid. Jeg havde forinden lavet et væddemål med Camilla, om hvor mange gange jeg skulle ind for at ligge ham til at sove, når nu han selv kunne komme ud af sengen. Det blev til 3 gange, hvoraf de 2 af gangene jeg fandt ham sidde på gulvet (ganske stille og roligt) sidde og lege med sit legetøj. Jeg må derfor erkende, at jeg tabte væddemålet…

Sidste gang jeg var inde hos ham, lå han i sengen og var tæt på at falde i søvn – dog på den forkerte led. Jeg havde allerede inden jeg gik der ind, besluttet mig for, at jeg ville ligge mig hos ham i 10 minutter, hvis det kunne være med til at gøre det nemmere for ham at falde til ro. Efter 2 minutter lå han blot og stirrede på mig, hvorefter jeg spurte ham, om jeg skulle gå ud – svaret kom tydeligt og klart – ja!

20 minutter efter kikkede jeg ind til ham, og kunne konstatere at han lå i den dybeste søvn, for første gang i hans nye seng – det var en stolt far der lukkede døren stille efter sig.

Nu kommer det spændende så i morgen… normalt står Marcus inde i sengen og råber “FAR!”, når han er vågen – i morgen har han muligheden for at komme ud af sengen selv. Jeg har lidt på fornemmelsen, at jeg i morgen tidelig har en unge der står og rusker i mig – og han skal være mere end velkommen, så længe klokken blot er over 6:00. Camilla og jeg skal nok overleve at blive vækket, Camilla er alligevel oppe hver 3 time med Niclas, og Daniel sover inde hos naboen, som han går i klasse med og efterhånden er blevet bedste venner med.

Daniel har været med “klubben” på fisketorvet i dag, hvor han fik 50 kroner med – en del af pengene gik åbenbart til et Happy-Meal på McDonald’s, for han havde legetøj med hjem til sin lillebror. Det må man give ham, han er satme betænksom over for sin små brødre.

Nå – jeg kan høre Niclas skriger, så jeg må nok heller give Camilla en hånd, da det er den stolte far der står for bøvs-ningen her i huset… :)

Her den anden dag, sad jeg dog tilfældigt i sofaen klokken 19, hvor jeg så frem til en hurtig gennemgang af, hvad TV2 var de primære nyheder fra ind- og udland. Hvis jeg ikke havde haft mulighed for at læse nyheder i løbet af dagen, kunne jeg hurtigt ha’ fået det indtryk, at hele verden havde ligget stille, da samtlige mennesker på jorden havde fulgt de sidste krampetrækninger hos en hval i Vejle Fjord.

Jeg må indrømme, at jeg faktisk sad og blev lidt muggen på TV2 (jeg er sikker på DR ikke var meget bedre), der åbenbart havde beslutte sig for at lukke hele nyheds afdelingen ned, for derefter at sende 3 praktikanter afsted til Vejle, med ordene, “kom tilbage med det som danskerne gerne vil se!”. Nyheds redaktioner glemmer ofte, at deres fornemmeste opgave er ikke at give danskerne det de gerne vil se, det er faktisk underholdnings afdelingens job, men at give danskerne en 25 minutters overblik over de vigtigste begivenheder fra ind- og udland.

Det er meget muligt, at jeg er en iskold person, som ikke fatter hvor tragisk det er der dør en hval i Vejle Fjord, men det er ikke ligefrem noget der rykker noget i min hverdag. Jeg er ret sikker på, at det ikke var den sidste af sin art, ligesom det heller ikke var regeringens skyld (selv om der sikkert er nogen der ville ønske det).

Det er sgu sørgeligt når en nyhedsudsendelse skal bestå af 75 procent dækning af en hvals død, 20 procent med indslag om hvorfor Dennis Rommedahl ikke spiller som lort mere (hvilket han gør 80 procent af tiden), samt 5 procent vejr.

Nu er hvalen så død, så kunne man jo formode at historien var afsluttet – men nej! Efterfølgende skulle vi have historien om at hvalen som nogle mente var af hunkøn, havde en penis på 2 meter, hvilket ikke helt passede med et hunkøns anatomi. Vi havde altså at gøre med en “dreng”. Så startede slagsmålet om hvem der skulle ha’ hvalen – Vejle borgmester mente at hvalen tilhørte Vejle, da byen ikke har haft så meget positiv opmærksomhed siden 1984, hvor Vejle Boldklub sidst vandt det danske mesterskab i fodbold.

Arne Sigtenbjerggaard havde dog ikke lige læst lovgivningen på området, eller også satsede han på at embedsfolkene i Købehavn ikke havde læst den, da loven ellers er ret klar på området – hvalen er statens ejendom.

I dag var den store historie så, at hvalen nu er pateret og er ved at blive klar til at blive transporteret til København – jeg er dog sikker på, at vi kommer til at høre meget mere til hvalen, da det er tydeligt, at de fleste af TV2′s journalister er tager på sommerferie – og praktikanterne skal jo lave et eller andet…

Jeg var allerede klar over, at jeg ikke ville få multitaskning med i iOS4 på min 3G, det forventede jeg heller ikke, da min telefon trods alt er 2 generationer gammel (med udgivelsen af iPhone4). Jeg har ikke de store problemer med kun at kunne have et program åbent på min telefon af gangen, selvom det måske ville være rart at kunne skifte hurtigt imellem mail, twitter, facebook og de seneste scoringer ved VM. For mig var den nok vigtigste nye ting i iOS4 den nye e-mail del, da jeg efterhånden var ved at blive træt af at skulle skifte mellem mine to inboxe, hvis jeg skulle finde en mail, som jeg ikke var sikker på hvilke konto jeg havde modtaget med. Nu kan jeg blot åbne min mail, se hvad der ligger af ulæste mails, uden at jeg skal tænke på, om den er modtaget på min exchange server, eller på min gmail konto.

Jeg fandt dog hurtigt ud af, at jeg virkelig kunne spare en masse plads på min telefon med iOS4, da jeg nu kunne smide alle mine apps i mapper, så jeg i stedet for 7 skærme fyldt med apps, nu har 1½ skærm, hvor samme antal apps kan være. Jeg har tit siddet og bladret rundt, fordi jeg skulle finde en app, som jeg vidste jeg havde, men ikke lige kunne huske hvor lå. Flere gange har jeg tænkt “fuck det!”, fordi jeg simpelthen mistede tålmodigheden. Jeg føler selv jeg har fået et langt bedre overblik, så der er Appels mission helt sikkert lykkes.

Jeg ved ikke helt om det er indbilling, men jeg føler også min telefon er blevet hurtigere. Min telefon føles mere “snappy” når jeg starter en app op, hvilket nok ikke kommer til at betyde så meget i længden, da man jo hurtigt vender sig til det, men det gør alligevel, at ventetiden indtil jeg får købt mig en iPhone4 bliver lidt nemmere.

I foto delen er der også kommet nogle forbedringer, måske ikke den store revolution, men jeg syntes nu alligevel det er meget sødt, at man nu kan se på et kort hvor man har taget billederne. Jeg sad og legede lidt med det her i morges sammen med Daniel, som syntes det var sjovt at se på et kort, hvor det helt præcist var vi tog billederne på vores skiferie i Norge. Apple har også lagt 5 gange digitalt zoom med i foto delen, jeg tvivler dog på det er noget jeg kommer til at gøre meget brug af, da de billeder jeg tager, mest af alt er af ungerne, hvor jeg er rimelig tæt på i forvejen.

Billede taget med 5x Zoom

Billede taget uden Zoom

Alt i alt er jeg dog ganske godt tilfreds med iOS4, det ville dog ha’ været rart, hvis iPhone3G også havde haft mulighed for baggrundsbilleder, men det lever jeg nok med :).