I går blev det offenligjort, at Anders Bjerregaard havde opsagt sin stilling som Sportschef i Brøndby IF – til stor jubel for det store flertal af Brøndby fans. Som så meget andet i fodboldklubber, ligger der ofte mere bag sådanne “officielle” opsigelser – her taler jeg af erfaringer oplevet i F.C. København.
Jeg ved ikke om Anders Bjerregaard har været dygtig nok til sit job, meget tyder ikke på det, men meget tyder også på, at Anders Bjerregaard måske ikke helt var den der trak i trådene. Jeg har ingen “inside” viden fra Brøndby IF, har aldrig haft kontakter i klubben, hvilket nok også skyldes at jeg aldrig har opsøgt personer ansat i klubben. Jeg havde et udemærket forhold til Åge Hareide, da han var træner i Brøndby, men vi hilste og snakkede udelukkende når han var på KB’s anlæg for at overværre de 2 klubbers 2. divisions holds inbyrdes møder.
Jeg ved dog fra en anden mindre klub, der lå i forhandlinger med Brøndby om en spiller (der ikke længere er aktiv), at da der skulle forhandles pris for spilleren, og Brøndby (Anders Bjerregaard) blev presenteret for en pris der lå en del over, hvad Brøndby ønskede at betale, lød beskeden fra Anders Bjerregaard, “Det bliver min far ikke glad for”. Dette ene tilfælde betyder naturlig vis ikke, at Per Bjerregaard trak (trækker) i alle trådene, men sammenholdt med andre lignene historier, er der alligevel noget der tyder på det.
I den officeille pressemeddelse udtaler Anders Bjerregaard, at han vælger at stoppe som Sportschef i Brøndby, da “Jeg ønsker ikke at byde min kone og vores børn en hverdag, hvor de grundet emails samt breve på privatadressen ikke føler sig trygge. For mig er det et arbejde, jeg har været glad for, men det er trods alt stadig kun fodbold”. Dette er naturligvis forståligt, det er aldrig rart når ens job begynder at gå ud over famillien. Men hvad jeg finder slående, er at det først er nu det er begyndt at gå ud over famillien. Jeg følger dagligt med på Brøndby Supports debatforum, og det er jo ikke fordi det ligefrem først er nu at Brøndby fans har fået en kritisk holdning til Anders Bjerregaard – den har faktisk eksisteret siden den dag det blev offenligjort, at han skulle stå for den sportslige ledelse af Brøndby IF. At de tosser (og jeg mener tosser) der kunne finde på at skrive til Anders Bjerregaard via e-mail / post, først skulle begynde at gøre det nu, det finder jeg yderst tvivlsomt – forkasteligt at gøre det, men stadig tvivlsomt at det først sker nu.
I min tid på FCK-Online som redaktør, oplevede vi det tætteste man kan komme på en fyring af en spiller. Vi valgte den gang ikke at bringe historien, efter spillerens ønske, og udelukkende derfor – personligt havde jeg et stort ønske om at skrive den. Den omtalte spiller, blev bedt om at indfinde sig i Farum Boldklub en formiddag til møde med selveste Peter Brixtofte. Der blev talt om en udlejning af spilleren resten af sæsonen til Farum Boldklub – og der skulle falde et svar inden for 24 timer. Spilleren valgte at fravælge denne udlejning, dels pga. omstendighederne, dels fordi han ønskede at blive og kæmpe for en plads på holdet, efter sin skade. Dette blev absolut ikke modtaget pænt i kontortårnet i Parken, der efterfølgende gav spilleren besked på at pakke sit skab i omklædningsrumet og flytte det til et skab i et andet omklædningsrum, samt besked om at han for fremtiden skulle træne sammen med 2. holdet. Kort besked, “Du er ikke længere velkommen!”. Jeg behøver vel næppe understrege, at spilleren ikke fik flere kampe for F.C. Københanvs superliga trup…
Jeg skal ikke udtale mig om han virkelig ikke var god nok til F.C. København – det har/havde jeg ingen forudsætninger for at kunne bedømme – “sagen” kunne dog godt være håndteret pænere over for spilleren. Jeg overhørte telefonsamtalen, da jeg sad ved siden af spilleren da han blev ringet op, og det var ikke til at misforstå – på trods af jeg kun hørte hvad spilleren sagde – klubbens holdning til afslaget til udlejningen.
I går aftes sad jeg sammen med Camilla i stuen, da snakken netop faldt på Anders Bjerregaards opsigelse. Jeg fortalte Camilla, at efter min mening, så var denne “opsigelse” nok lige lidt nem efter min mening. Det var en rigtig pæn måde for begge parter at slippe ud af “sagen”, uden nogen tabte ansigt. Bestyrelsen i Brøndby behøvede ikke at indrømme, at de havde begået en fejl ved at ansætte Anders Bjerregaard (nok efter råd fra Per Bjerregaard), og Anders Bjerregaard blev ikke smidt ud af Brøndby IF på røv og albuer.
Man kunne så komme til at tro, at der nu ville falde lidt arbejdsro af til bestyrelsen i Brøndby IF – men nej. Under 24 timer efter Anders Bjerregaard har “opsagt” sin stilling, kan B.T. berette, at Anders Bjerregaard måske ikke helt så frivilligt har forladt sin stilling. B.T. kan også fortælle, at Per Bjerregaard er blevet nedstemt af bestyrelsen (vill også undere mig, hvis han stemte for en fyring af sin egen søn), og Anders Bjerregaard har fået 2 muligheder – gå selv, eller du bliver fyret. Anders Bjerregaard vælger naturlig vis at gå selv – på den måde kommer det til at se bedst ud i pressen og hans fars klub slipper nok pænest ud af det i pressen.
Problemet er dog blot, at Brøndby IF er så gennemsyret af inten splid, at historier som denne kommer ud. Der må simpelthen sidde folk tæt på bestyrelsen (hvis ikke I bestyrrelsen), der har et ønske om at skade famillien Bjerregaards position i Brøndby. Dette er aldrig sket i F.C. København – jeg siger ikke at det ikke kunne ske – da Flemming Østergaard har fået bygget en helt sammentømmeret direktion op, der alle bevæger sig i samme retning. Der er nok medarbejder der ikke er enige i retningen man bevæger sig, men loyaliteten er der, og der bliver bakket op om den retning man har besluttet sig for at gå.
Min vurdering er, at Per Bjerregaard har overvurderet loyaliteten over for hans person i Brøndby IF, og dette er den første bid på et magtskifte i Brøndby IF. Jeg har respekt for det arbejde Per Bjerregaard har lagt i Brøndby, men jeg tror også Per Bjerregaard overvurdere Brøndby IF’s position i dansk fodbold – Brøndby IF er ikke længere Danmarks største klub, der er ikke længere en aura af magi når man siger Brøndby IF. Jo, Brøndby IF er stadig en af de store spillere i Danmark, men fejldispositioner på fejldispositioner, samt stilstand har fået klubben til at stå i stampe, mens en klub som OB er rykket tættere og tætter på (hvis ikke helt op på siden), samt F.C. København til at overtage rollen som den store i Danmark. Dette er naturligvis svært at sluge for garvede Brøndby fans – ligesom den gang FCKFC rykkede forbi Brøndby Support i medlemstal.
Jeg tvivler stærkt på at B.T. artiklen ikke holder vand – ligemeget hvor chorkeret og opbakning Thomas Rasmussen giver Anders Bjerregaard. Når faste B.T. journalister som Michael Qureshi ligger navn til den slags historier, og det ikke blot er en praktikant som B.T. sætter på, så plejer der at være hold i “rygterne”.
Jeg vælger nu at sætte mig tilbage og afvente en fyring af Kent Nielsen – for manden der frede Kent Nielsen for 4 dage siden, er lige blevet “fyret”, hvor længe gælder den fredning så…?