Ligger på sofaen, har nu vendt og drejet mig i to timer, intet hjælper. Har haft en svær samtale i går (mandag), tog en svær beslutning, men sådan må det være.
Har for meget i tankerne til at der er plads til personer i min famillie, der prioterere “fremmede” frem for famillien. Ingen grund til at komme ind på det nærmere her, da det er lidt for privat til nettet, men bliver nød til bare at få sat lidt ord på det.
Har det af helveds til, men skal nok klare mig… Ked af det mor, men du forstyrre for meget i mit hoved til at jeg har plads til dig. Du vil ikke høre på mine argumenter og virker ikke til at ville ændre mening, og jeg ved, at jeg ikke ændre min mening.
Ked af det skulle ende sådan…