F.C. København annoncerede i går, at billetter til klubbens 3 gruppe kampe i Champions League, ville først og fremmest blive solgt som en samlet pakkeløsning, hvor alle 3 kampe (Rubin Kazan, FC Barcelona og Panathinaikos FC) vil blive solgt samlet for 1.145 eller 381,33 pr. kamp.
Da der allerede er mange der har forkøbsret på billetter, her i bland sponsorer og sæsonkortholdere, vil F.C. København “kun” sætte 9.000 pakker til salg. Skulle alle pakker ikke blive solgt, vil de enkelte kampe blive sat til salg enkeltvis, ligesom billetter som sæsonkortholdere ikke ønsker at købe, også vil blive sat til salg.
Dette har åbenbart sat sindende i kog hos en del læsere hos Ekstra Bladet, der ikke mener at det er fair, at man ikke bare kan gå ind fra gaden og købe en billet til den kamp man ønsker at se (læs: kampen mod FC Barcelona). Jeg kan selvfølgelig godt forså, at der er personer der meget gerne vil opleve FC Barcelona på dansk grund, ingen tvivl om at det er et klassemandskab, der selvfølgelig har mange fans her i landet (jeg er ikke selv en af dem). Jeg kan dog ikke helt forstå, hvorfor de mener, at de skulle have mere ret til se kampen, end de fans af F.C. København, som rent faktisk har en interesse i at sit “eget” hold på hjemmebane mod FC Barcelona.
Jeg har selv fulgt F.C. København siden 1992 (før det, B1903), så jeg kan udmærket sætter mig ind i, hvordan de faste gæster i Parken har det med deres hold. Jeg ville selv ikke syntes, at det ville være specielt fedt, hvis der stod 40 personer i fuldt Barcelona udstyr bag ved mig på Nedre C. F.C. København fortjener fuld opbakning i disse 3 kampe, så efter min mening, må fans af FC Barcelona købe deres billet ligesom alle andre fans af udehold i Parken, nemlig igennem udeholdets klub/fanklub.
Jeg syntes faktisk, at det er rigtig godt set af ledelsen i F.C. København, ved salg af billetpakken, sikre man klubben at der kommer ekstra tilskuere til den puljekamp der nok er mindst attraktiv (Rubin Kazan), ligesom man forhindre at alle billetterne til kampen mod FC Barcelona bliver solgt til folk der ikke har en interesse i at støtte F.C. København mest muligt.
Jeg håber alle får 6 gode kampe at se, om det er på stadion eller i fjernsynet.





