F.C. København annoncerede i går, at billetter til klubbens 3 gruppe kampe i Champions League, ville først og fremmest blive solgt som en samlet pakkeløsning, hvor alle 3 kampe (Rubin Kazan, FC Barcelona og Panathinaikos FC) vil blive solgt samlet for 1.145 eller 381,33 pr. kamp.

Da der allerede er mange der har forkøbsret på billetter, her i bland sponsorer og sæsonkortholdere, vil F.C. København “kun” sætte 9.000 pakker til salg. Skulle alle pakker ikke blive solgt, vil de enkelte kampe blive sat til salg enkeltvis, ligesom billetter som sæsonkortholdere ikke ønsker at købe, også vil blive sat til salg.

Dette har åbenbart sat sindende i kog hos en del læsere hos Ekstra Bladet, der ikke mener at det er fair, at man ikke bare kan gå ind fra gaden og købe en billet til den kamp man ønsker at se (læs: kampen mod FC Barcelona). Jeg kan selvfølgelig godt forså, at der er personer der meget gerne vil opleve FC Barcelona på dansk grund, ingen tvivl om at det er et klassemandskab, der selvfølgelig har mange fans her i landet (jeg er ikke selv en af dem). Jeg kan dog ikke helt forstå, hvorfor de mener, at de skulle have mere ret til se kampen, end de fans af F.C. København, som rent faktisk har en interesse i at sit “eget” hold på hjemmebane mod FC Barcelona.

Jeg har selv fulgt F.C. København siden 1992 (før det, B1903), så jeg kan udmærket sætter mig ind i, hvordan de faste gæster i Parken har det med deres hold. Jeg ville selv ikke syntes, at det ville være specielt fedt, hvis der stod 40 personer i fuldt Barcelona udstyr bag ved mig på Nedre C. F.C. København fortjener fuld opbakning i disse 3 kampe, så efter min mening, må fans af FC Barcelona købe deres billet ligesom alle andre fans af udehold i Parken, nemlig igennem udeholdets klub/fanklub.

Jeg syntes faktisk, at det er rigtig godt set af ledelsen i F.C. København, ved salg af billetpakken, sikre man klubben at der kommer ekstra tilskuere til den puljekamp der nok er mindst attraktiv (Rubin Kazan), ligesom man forhindre at alle billetterne til kampen mod FC Barcelona bliver solgt til folk der ikke har en interesse i at støtte F.C. København mest muligt.

Jeg håber alle får 6 gode kampe at se, om det er på stadion eller i fjernsynet.

Jeg er sikkert ikke den eneste der kan sidde og blive irriteret, når en kommentator på en fodboldkamp ikke kender fodboldreglerne. Jeg kan blive rigtig irriteret når en kommentator bruger udtrykket “sidste mand”, når en dommer vælger at give en spiller det røde kort, for en forseelse hvor den angribende spiller er ved at score et mål. Der finde i dag ikke en regel der omtaler “sidste mand”. Hvis man fratager den angribende spiller en åbenlys målchance, så skal dommeren give rødt kort, det er så ligemeget om han er sidste, næstsidste eller der står 6 andre spillere tættere på målet.

Et andet grelt tilfælde er fra kampen mellem AC Horsens og F.C. København i går. Carsten Werge mente klart, at Nabil Aslam begår forseelsen uden for feltet, hvorfor der ikke var straffespark. Nu skulle den kære Carsten Werge måske lige slå et smut forbi DBU’s website, så han kan få genopfrisket fodboldreglerne, noget han åbenbart ikke har fået gjort i et par år, da dette er tilføjet fodboldreglerne for mindst 4 år siden:

Hvis der begås en holde-forseelse mod en angrebsspiller, og kontaktstedet er uden for straffesparksfeltet men efterfølgende strækker sig ind i straffesparksfeltet, skal der dømmes straffespark. At holde er den eneste forseelse, hvor kontaktstedet kan strække sig over en længere distance, og det er derfor ikke rimeligt, at forsvarsspilleren skal slippe billigere, blot fordi forseelsen begyndte uden for straffesparksfeltet.

Kilde: DBU

Både straffesparket og det røde kort kan altså forsvares, da der vist ikke er tvivl om, at Nabil Aslam fratager Dame N’Doye en oplagt scoringsmulighed, ligesom der også blive hivet i trøjen hele vejen ind i feltet. Det er muligt at Dame N’Doye også hiver i Aslam, men det må være op til dommeren at tolke dette.

Det ville klæde de danske fodbold kommentatorer, hvis de blot holdt sig en smule up-to-date med reglerne, så de kunne formidle det de er ansat til gøre, i stedet for at sidde med DBU’s håndbog fra 1986, for derefter at kritisere dommere og andre fra DBU for ikke at følge med tiden – en kritik jeg så er helt enig i, men det er en helt anden snak.

Lørdag startede ellers så fint her hjemme, vi havde en hyggelig dag, inden vi alle fire (Daniel er stadig i Pakistan) tog ned til min storebror, hvor vi skulle tilbringe aften sammen med fælles bekendte. Invitationen lød, at der ville blive tændt op på grillen, så kunne man selv medbringe kød eller andet til grillen, mens min bror og hans kone ville stå for tilbehør og drikkevare.

Vi havde alle en hyggelig aften, Marcus gik kold omkring klokken 22, men tog det utrolig pænt da jeg løftede ham ud til bilen, på trods af jeg kom til at sætte ham oven på dynen i hans autostol, så han løfte “måsen” for at få selen på. Efter et hurtigt bleskifte på Marcus da vi kom hjem, kunne jeg godt mærke, at jeg havde en lidt mærkelig “rumlen” i maven, sådan lidt tømmermænds mave, hvilket jeg ikke få til at stemme, da tømmermænd normalt ikke forekommer så tidligt efter en “våd” aften, ligesom jeg heller ikke havde indtaget nok til at fremprovokere tømmermænd.

Jeg lagde mig derfor til at sove, med tanken om, at det nok var væk søndag når jeg stod op… Klokken 6:30 (Grrrr) besluttede Marcus sig for at stå op, hvilket medførte at jeg så åbenbart også skulle vækkes, noget jeg normalt ikke har nogen problemer med, da han altid vækker mig ganske blidt med et sødt “Go’morgen Far”, men lige søndag morgen kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var helt klar til en ny dag.

Jeg fik hurtigt smidt en tegnefil på fjernsynet, hvorefter jeg luntede ud til toilettet – her kom det første tegn på der var noget galt. Jeg skal nok skåne alle for at komme med det store grafiske fortællinger, men det var helt sikkert ikke et tegn på en mave i balance der viste sig. Nå, jeg tænkte at jeg hvis det var det værste kroppen kunne stille op, så skulle jeg nok komme igennem dagen… Jeg havde dog forregnet mig med den tanke.

Knap havde jeg sat mig ind i sofaen igen, før jeg kunne mærke den var helt gal, denne gang ville der ting ud af min krop, fra samme sted som det var kommet ind – og det skulle gå hurtigt – så hurtigt, at jeg kunne mærke at toilettet absolut ikke var muligt at nå. Valget stod mellem gulvet eller haven, og da jeg ikke lige mente, at en gulvvask var det jeg var mest opstemt på at fortage, så blev det haven. Her står jeg altså og knækker mig i haven, mens der inde fra sofaen kommer et spørgsmål fra en søvnig barnestemme, “Hva laver du Far?”.

Resten af dagen lå jeg enten i sengen eller på sofaen, bare gennemført træt og øm i kroppen, noget Camilla også klagede over senere på aften. Camilla fik dog natten til i dag nogle voldsomme kramper i maven, hvilke absolut ikke så morsomme ud. Her i morges følte jeg mig faktisk ganske ok, mens Camilla stadig havde kramper i maven, kramper der kom og gik. Camilla fik derfor en tid hos lægen, som straks ville indlægge Camilla, da hun havde mistanke til, at det måske var den brok, som hun har fået efter sit kejsersnit der skabte problemerne.

Marcus var allerede i børnehave, så Camilla og Niclas blev smidt på Køge Sygehus, hvor hun stadig er. Lægerne tror ikke længere det er hendes brok der er årsagen, men ville gerne beholde hende natten over, specielt fordi hun stadig ammer Niclas. Marcus og jeg har derfor tilbragt aften alene hjemme – jeg havde planlagt at vi skulle hygge med lidt ostehaps, chokolade og chips, men efter en lang dag i børnehaven uden middagslur, gik han simpelthen kold klokken 18.

1½ time senere vågnede han dog med ordene, “Mig stået op”. Jeg fik hurtigt smurt en mad med leverpostej, hvorefter vi spiste ostehaps og chips, mens vi så “FCK Light” tabe 1-0 til Horsens, til farens store fornøjelse.

Marcus er dog hoppet tilbage i seng (uden sure miner) og jeg nyder lige nu, at der bare er stille og roligt i huset. I morgen står den på aflevering af Marcus i børnehaven, samt en tur til Køge Sygehus, for lige at checke op på Camilla og Niclas.

Der er selvfølgelig altid en chance for, at dette kommer til at “jinxe” F.C. Københavns chancer i det videre Champions League forløb, men jeg tager chancen denne gang.

F.C. København beskrev selv kampen som “en solid indsats”, hvilket vel nærmest er hovedrystende. Alle der blot har en smule forstand på fodbold, kunne efter de 90 minutter konstatere, at F.C. København hev 0-0 hjem uden at imponere på nogen som helst positiv måde, samt at der skal helt andre takter frem, hvis BATE skal slås på hjemmebane, da deres forsvar om noget kommer til at stå endnu mere kompakt, end det var tilfældet i Hviderusland i går.

Jeg er dog alligevel optimist med hensyn til den videre kvalifikation, da jeg er sikker på at sidste års misserable resultat mod APOEL FC på udebane stadig lå i baghovedet. Derfor vil jeg heller ikke kritisere spillerne for deres indsats, selvom forsvaret så noget rystet ud i visse situationer.

Spillerne har taget nogle solide skridt mod dette års Champions League – nu skal der fokuseres på kampen mod AaB på lørdag i Parken, inden det atter går løs i den sidste Champions League kvalifikations kamp.

Alle i min omgangskreds ved jeg følger meget med i fodbold, det er ikke altid jeg har den bedste hukommelse ang. kampe for flere år siden, men jeg er selv ret godt tilfreds med min viden omkring spillet, samt hvem der er hvem inden for fodbolden. Som en fan af sporten, har jeg derfor set frem til VM i år, både på grund af der vil komme nogle gode fodboldkampe, men også fordi dette VM vil være det første hvor man vil have mulighed for at se kampene i HD.

Jeg må dog indrømme at jeg er blevet skuffet over kvaliteten på de 3 HD kanaler, DR HD samt de 2 kanaler som Canal9 og TV2 har fået lavet til lige netop formålet.

DR HD – Lagde ud med til åbningskampen at sende lyden 1½ sekund før billederne, samtidig med at de ikke kunne finde ud af at sætte grafik på billedet, således det er komplet umuligt at holde styr på tiden i kampen, hvis man ikke sidder med et stopur. De har nu 3 dage inde i VM stadig ikke kunne finde ud af at få grafik på skærmen.

TV2 HD – Havde massive billedeudfald i den første kamp, så voldsomme at min YouSee boks mente jeg muligvis havde hevet antennestikket ud af boksen – alle andre kanaler kørte fint. I dag havde de annonceret, at de ville vise kampen Algeriet – Slovenien, hvilket dog aldrig skete. Hva’ fanden er formålet med at have en HD kanal, rettighederne til at sende i HD, annoncere at man sender kampen i HD, men så aldrig sende kampen?!?

CANAL9 HD – Faktisk den mest stabile sending i HD af de 3 kanaler. Det eneste man kan sætte en lille finger på, er at de ikke kan finde ud af at vise tiden når der er spillet mere end de 90 minutter – grafikken viser simpelthen ikke hvor langt man er henne i overtiden. Det er en lille ting, man kan leve med. Et plus er helt sikkert Peter Møller, Niclas Jensen og Mads Junker i studiet før, under og efter kampen.

Lad os nu for pokker se fodbold i HD, uden at lave fejl på fejl. I det mindste er det dog ikke så galt som ITV, der afbrød England – USA 3 minutter inde i kampen med 1½ minuts reklame (England scorede efter 4 minutter)…

Jeg har aldrig kunne se det store i AGF’s Jakob Poulsen, udover et serdeles flot fornavn, heller ikke da han scorede målet mod Sverige her i efteråret. Måske er det mine farvede F.C. København briller der blokere for at se talentet, det skal jeg ikke udelukke.

Efter min mening er Jakob Poulsen en midelmådig boldflytter, der har opnået det maksimale af sit talent, sidst han skrev en kontrakt med AGF, en klub jeg heller ikke kan se det helt store i. Jeg må dog indrømme, at jeg 5 kampe inde i sæsonen lavede et væddemål med en nu tidligere kollega, hvor jeg gav AGF lidt kredit (de lå på førstepladsen på det tidspunkt). Jeg valgte at sige til min kollega, at jeg spåede at AGF nok ville blive dobbelt så gode som sidste sæson, hvilket ville betyde, at jeg ville købe ham en stor fadøl, hvis AGF sluttede tættere end 15 points op til F.C. København (AGF sluttede 30 points efter F.C. København i sæsonen 2008/2009).

Lige nu er der 10 points mellem F.C. København og AGF, hvilket betyder at F.C. København blot skal få 5 points mere end AGF i hele foråret, for at jeg vinder en stor fadøl, samt selvfølgelig endnu vigtigere håneret.

Jakob Poulsen har dog her i dag fortjænt en stor bunke respekt, i det han har sagt nej tak til en kontrakt med Italiens svar på AGF, nemlig SS Lazio, den eneste klub i Italien med flere White Pride medlemmer end AGF.

Der hersker ingen tvivl om, at Lazio ville betale en noget bedre løn end AGF, selv til en mellemklasses vare som Jakob Poulsen. Den kære Jakob Poulsen valgte dog som sagt at sige nej tak til en kontrakt, idet han ifølge Ekstra Bladet og Ritzau, vejer spilletid i AGF højere end en plads på bænken i Lazio – da han formoder at han indgår i landstræner Morten Olsens planer for VM.

Jeg finder det forfriskende, at der stadig findes spillere, der vejer spilletid over en hurtig økonomisk gevinst, i stedet for at lave en Peter Møller, hvor man tilbringer 1½ år på bænken, udelunkende for tjæne kassen.

At jeg så finder det horribelt, at en landstræner for andre lande end San Marino, overvejer at inkludere en spiller som Jakob Poulsen, det betyder ikke det store. Der er stadig ikke nogen der vil finde mig sidde og heppe på det danske landshold under VM, dertil påskønner jeg Italien og Portugal alt for meget, hvilket også vil være de to hold som jeg vil heppe på under hele turneringen i Sydafrika.

På trods af knoldesparkeri i Århus, skal der dog lyde et stort Respekt til Jakob Poulsen for hans valg.

Der er ingen tvivl – 98 procent af alle forældre til børn i 2 års alderen kan skrive under på det – børn er alt for aktive i weekenderne. Det er selvfølgelig ikke noget man kan gøre ved, andet end at ligge sig i fosterstilling og håbe på bedre tider.

Og de bedre tider kommer da også – når ungerne finder ud af at det er okay at sove længe når det bliver lørdag og søndag, eller fordi forældrene beslutter sig for at ligge deres unge poder i seng så sent fredag og lørdag aften, at ungerne simpelthen ikke har chancen for at stå tideligt op.

På et senere tidspunkt i livet (omkring de 13-15 år) kan ungerne så slet ikke finde ud af at komme i seng i weekenderne, hvorefter det så bliver forældrene der kommer til at brokke sig over ungerne ikke kan komme ud af sengen i weekenderne… sådan er livets cirkel, og der er nok ikke så meget vi kan gøre ved det…

Marcus har rent faktisk sovet lidt “længe” her til morgen – Camilla vækkede ihvertfald først mig omkring klokken 8, med beskeden “DIN søn er vågen” – altid rart at få besked om, at man er blevet alenefar sådan en søndag morgen, da moren åbenbart ikke mente hun havde sovet nok.

Sådan en søndag morgen har Marcus og jeg en stiltiendeaftale – Marcus sidder og ser “Pingvinerne fra Madagascar” (har de første 30 afsnit – dog med original tale), mens far får lov til at sidde lidt ved computeren. Marcus kommer dog tit hen til mig for lige at checke, at hans far har det okay, samt hvis afsnittet ikke lige falder i hans smag… så vi ser hinanden ca. hver 10 min… en god aftale der vist passer og begge ganske fint.

Dagen i dag skal bruges på vasketøj, samt et par fodboldkampe – altså en rigtig søndag!

P.S. Der er nye billeder i arkivet fra flytningen…