Jeg er blevet en af den slags forældre som jeg hadet for 10 år siden – den gang var det kvalmende at sidde og høre på et forældre par, der ikke kunne snakke om andet end deres børn. Man havde mest af alt lyst til at råbe dem ind i hovedet, at nu var man sgu træt af at høre om deres unger.
Nu er det så mig selv der sidder og snakker om min knægt(e) (der er ikke så meget at fortælle om Niclas endnu, han sover, spiser og skider). Jeg har dog lært at have styr på hvem jeg snakker med, da jeg ved hvor stor en “pain-in-the-ass” det kan være for folk der ikke selv er forældre at høre om anders unger. Så hvis du som læser ikke har børn, ikke finder interesse for børn, så klik videre, for dette indlæg handler om børn… :)
Da Marcus og jeg skulle afsted mod børnehaven i morges ville han cykle, ikke på sin egen tre-hjulet cykel, næ nej, vi skulle cykle på mors cykel. Jeg har ikke nogen cykel selv, så jeg cykler på Camillas cykel, til stor lykke for Marcus, der elsker at cykle sammen med sin far. Jeg fortalte dog Marcus, at vi ikke kunne cykle ned til børnehaven i dag, men at vi kunne cykle en tur når jeg hentede ham i børnehaven. Camilla, Niclas og jeg kom dog i bil for at hente Marcus i dag, da vi kom hjem nede fra byen, og lige så godt kunne hente ham, nu da vi lige kørte forbi på vejen hjem.
Nede i børnehaven havde en meget venlig ældre mand, sat en seddel op om, at han havde en køjeseng i god stand, som han gerne ville give væk, da hans børnebørn ikke længere havde brug for den. Jeg ringede straks vi så sedlen, da vi netop gik og planlagde, at det var ved at være på tide, at Marcus skulle til at have en “stor drengs seng”, i stedet for tremmesengen. Jeg kørte derfor Camilla og Niclas hjem, mens Marcus og jeg kørte ned for at hente sengen, mens Marcus brokkede sig højlydt, da han ville ned og se på toge ved stationen.
Vi fik hentet sengen, kørte hurtigt hjem, lod sengen blive i bilen, for derefter at kaste os op på cyklen, så vi kunne komme ud og cykle vores tur. Med “cykel en tur”, mener Marcus ikke at vi bare skal ud og køre på må og få – næ nej – vi skal cykle ned til Køge Station, så vi kan stå og kikke på alle togene. Marcus kan sidde på cyklen i timevis, mens han sidder og holder øje med om der kommer et tog.
Efter en time på Køge Station, besluttede jeg mig for, at nu måtte det være nok for i dag. Vi cyklede hjem, da jeg godt var klar over, at det ikke kun ville tage 20 minutter at samle hans seng, og jeg havde allerede besluttet, at han skulle sove i den i nat.
Sengen blev samlet med hjælp fra Marcus, der gladeligt hentede skruer til sin far, ligesom han også gladeligt spredte dem ud og hele gulvet. Da det endelig blev senge tid og sengen stod klar, fik han læst Halfdans A-B-C (som altid), hvorefter der blev sagt godnat som altid. Jeg havde forinden lavet et væddemål med Camilla, om hvor mange gange jeg skulle ind for at ligge ham til at sove, når nu han selv kunne komme ud af sengen. Det blev til 3 gange, hvoraf de 2 af gangene jeg fandt ham sidde på gulvet (ganske stille og roligt) sidde og lege med sit legetøj. Jeg må derfor erkende, at jeg tabte væddemålet…
Sidste gang jeg var inde hos ham, lå han i sengen og var tæt på at falde i søvn – dog på den forkerte led. Jeg havde allerede inden jeg gik der ind, besluttet mig for, at jeg ville ligge mig hos ham i 10 minutter, hvis det kunne være med til at gøre det nemmere for ham at falde til ro. Efter 2 minutter lå han blot og stirrede på mig, hvorefter jeg spurte ham, om jeg skulle gå ud – svaret kom tydeligt og klart – ja!
20 minutter efter kikkede jeg ind til ham, og kunne konstatere at han lå i den dybeste søvn, for første gang i hans nye seng – det var en stolt far der lukkede døren stille efter sig.
Nu kommer det spændende så i morgen… normalt står Marcus inde i sengen og råber “FAR!”, når han er vågen – i morgen har han muligheden for at komme ud af sengen selv. Jeg har lidt på fornemmelsen, at jeg i morgen tidelig har en unge der står og rusker i mig – og han skal være mere end velkommen, så længe klokken blot er over 6:00. Camilla og jeg skal nok overleve at blive vækket, Camilla er alligevel oppe hver 3 time med Niclas, og Daniel sover inde hos naboen, som han går i klasse med og efterhånden er blevet bedste venner med.
Daniel har været med “klubben” på fisketorvet i dag, hvor han fik 50 kroner med – en del af pengene gik åbenbart til et Happy-Meal på McDonald’s, for han havde legetøj med hjem til sin lillebror. Det må man give ham, han er satme betænksom over for sin små brødre.
Nå – jeg kan høre Niclas skriger, så jeg må nok heller give Camilla en hånd, da det er den stolte far der står for bøvs-ningen her i huset… :)
