Jeg er heldigvis i den situation, at jeg nyder at være i selskab med min svigerfar og svigermor, hvilket altid gør det til en hyggelig og dejlig oplevelse at komme ned og besøge dem i deres sommerhus på Langeland. Heldigvis virker det også til at svigerforældrene også nyder når vi kommer her ned, hvilket unægteligt gør det hele lidt nemmere :).

Camilla, Niclas og jeg har nu tilbragt en lille uge (siden søndag) her, mens Marcus har været her nede et par dage ekstra. De sidste par dage har vi dog brugt på at se os lidt rundt omkring på Langeland, da jeg stort set kun har set Rudkøbing og Spodsbjerg, samt vejen mellem de to byer.

Denne gang har vi så været lidt rundt, med tur til både Lohals og Bagenkop, samt en masse af de mindre byer der ligger spredt rundt på Langeland. I går gjorde vi også et forsøg med Egeskov Slot, men det viste sig nok at være en lidt for stor mundfuld for Marcus, der ikke helt kunne håndtere alle de indtryk på en gang. Vi fandt hurtigt ud af, at det passede os alle meget bedre, hvis vi kørte rundt på må og få i bilen, kikkede på det vi så på vejen og stoppede når vi så noget spændende.

I går eftermiddags vendte vi bilen mod det nordlige Langeland, med Lohals som ende destination, men med indlagte stop i Tranekær og  Snøde. Jeg indrømmer blankt, at stoppet i Tranekær var min idé, da jeg ved at Camilla nok ikke syntes at Tranekær Slot var så spændende, men det var også kun for at tage et par billeder at der blev stoppet. I Snøde blev der stoppet hos “Bolchepigen”, hvor Marcus (med lidt hjælp fra sin far) fik lavet en stor fin slikkepind til 10.- kroner (som han har glemt alt om – vi må hellere huske at give ham den i morgen), mens moren og faren fik købt lidt bolcher.

I dag kørte vi mod syd og Bagenkop, som viste sig at være langt mindre end jeg havde forstillet mig. Camilla og Marcus fik dog jagtet måger på havnen, mens jeg fik taget lidt billeder af fiskekutterne og talt lidt med en af de gamle fiskere. Efter Bagenkop så jeg et skilt, der fik mig til at tænke på noget jeg havde læst om for lang tid siden – “Vilde Heste”. Bilen blev kastet ind af en smal vej og 7 kilometer senere var de der, de vilde heste. Vi kørte lidt videre og endte ved Dovnsklint, som jeg efterfølgende kunne konstatere, er det sydligste punkt på øen.

I morgen vender vi så snuden mod Sjælland, med en tur hen over Lolland-Falster og Moseby, hvor min Farmor og Farfar havde sommerhus. Jeg er ret sikker på jeg ikke har været der i mindst 20 år, så det bliver lidt mærkeligt at se stedet igen.