App Review: Kamera X.dk
søndag, marts 25th, 2012
Her den 16. marts udkom seneste skud på et dansk socialt medie, nemlig “Kamera X.dk” app’en til iOS.
Det er lidt svært at beskrive “Kamera X.dk” uden at kommer til at lyde nedladende, men lad mig slå fast med det samme, det er ikke sådan ment. Den bedste beskrivelse af “Kamera X.dk”, er Instragram Lite på dansk. Jeg har selv brugt Instragram en del, som det også kan ses på siden her, så en dansk version er absolut ikke noget jeg finder negativt.
Kamera X.dk bager naturligvis præg af, at det er version 1.0, hvorfor der også blot er de mest basale ting med i deres App. Tag et billede, skrive en beskrivelse og upload.
Inde i App’en bliver man som det første mødt af de nyeste billeder der er uploadet, der stadig bager præg af, at der endnu ikke er ret mange der er fundet frem til denne App. Jeg har taget 3 billeder her til morgen, fra klokken ca. 7 og et par timer frem og det er disse 3 billeder der her klokken 10 stadig er de 3 nyeste billeder der er blevet uploadet.
Det skal dog ikke holde folk væk fra at bruge “Kamera X.dk”, der foruden deres App også byder på siden X.dk, hvor man kan uploade billeder fra computeren, samt kommentere på billeder.
Jeg har på fornemmelsen, at jeg kommer til at bruge Kamera X.dk, da jeg finder selve kamera delen rigtig god, samt ideen med, at man bare skyder løs med kameraet og så vælger det billede man vil bruge. Jeg savner dog at App’en gemmer de billeder man tager på telefonen, eller i det mindste giver en muligheden for det, ligesom der for min skyld også gerne må komme et par filtre man kan ligge på billederne inden man uploader dem.
Ideen med App’en er rigtig god og jeg kan se rigtig mange fremtidsmuligheder i den, hvis udviklerne bliver ved med at holde den høje standard de har lagt op til med version 1.0.
Jeg vælger at give “Kamera X.dk” en ret høj karakter, baseret på fremtidsmulighederne, ideen, en rigtig god kamera funktion (som jo er ret vigtig) samt det overordnet design valg – helt ned til fonten der bruges i kommentar feltet til ens billeder, samt ikke mindst den lille detalje at topbaren på ens viser hvor langt ens upload er kommet – super detalje, der godt nok ikke har den store funktion, men det viser at der er kælet for App’en. Upload til Facebook er også integreret i App’en, hvilket fungere rigtig godt, jeg savner dog lidt muligheden for også at ligge billedet direkte på Twitter – i det mindste som et link.
Det tæller dog lidt ned, at når der bliver skrevet en kommentar til ens billede, kommer kommentaren ikke med i den push besked der bliver sendt til ens telefon, men blot “”, hvilket helt sikkert er en fejl der vil blive rettet. Samtidig er det også lidt skuffende, at man ikke kan gemme sine billeder på telefonen, noget folkene bag “Kamera X.dk” helt sikkert bør overvej i fremtiden.
Karakter: 7 / 10











![IMG_2684[1]](http://www.termansen.info/blog/wp-content/uploads/2011/03/IMG_26841-200x300.png)
![IMG_2686[1]](http://www.termansen.info/blog/wp-content/uploads/2011/03/IMG_26861-200x300.png)




















