termansen.info

B.T. har her i nat lagt en artikel online, hvor de beskriver hvordan flere og flere offentlige ansatte oplever, at borgere griber til “digital selvtægt”.

Nu har jeg aldrig selv hængt personer ud, hverken her på siden eller på Facebook, da det går ret kraftigt imod mine moralske begreber, ligesom jeg heller ikke har kæmpet de store kampe med det offentlige – og forhåbentlig aldrig kommer til det. Jeg har dog haft en enkelt kamp med en virksomhed, som jeg gjorde offentlig, nemlig min lille sag med ComputerPlanet, som dog blev løst til – forhåbentlig – alles tilfredshed.

Artiklen i B.T. fortæller, at flere og flere offentlige ansatte oplever, at borgere optager samtaler på deres telefoner, for derefter at ligge dem online, enten på blogs eller på Facebook. Jeg skal blankt indrømme, at hvis jeg lå i en kamp om tvangsfjernelse af mine børn, så ville jeg optage samtlige samtaler med det offentlige, ligesom jeg ville kræve alle personlige samtaler optaget, enten på min telefon eller på en diktafon, hvor jeg fik en kopi inden jeg gik ud af døren.

Jeg ville aldrig tilgive mig selv, hvis jeg pludselig sad 2 eller 7 måneder senere og ikke kunne dokumentere et eller andet en offentlig ansat havde sagt til mig, hvorfor mine børn så ville blive fjernet.

Selvfølgelig skal man ikke bruge skjulte optagelser til at hænge folk ud med, men offentlige ansatte sidder ofte og tager beslutninger omkring borgere, der virkelig kan vende deres verden fuldstændig rundt på hovedet. Det kan være i situationer hvor man ikke har noget job, eller i forbindelse med tvangsfjernelser af børn.

Jeg er seriøst af den overbevisning, at hvis man sidder og tager afgørelser omkring tvangsfjernelser af børn, og vel og mærket tager en beslutning der er himmelråbende forkert, så må man også stilles til ansvar for denne fejl. Selvfølgelig skal medarbejderne ikke trues på nogen måde, hverken i samtaler eller via Facebook grupper – det høre på ingen måde hjemme – men hvis man skal publicere en telefonsamtale for at kunne dokumentere en fejl, så er det helt fint med mig. Vi kan vel hurtigt blive enige om, at hvis medarbejderen ikke har lavet en fejl, så har man vel intet problem med at samtalen kommer i offentlighedens kendskab… for så har man jo bare passet sit arbejde.

Vi lever i et samfund, hvor der er så mange regler og love, at det er umuligt for den enkelte borger at kende til alt, ligesom de fleste offentlige ansatte også har problemer med det, på trods af de arbejder med det til dagligt. Jeg har flere gange oplevet, at jeg måtte gøre en ansat ved kommunen opmærksom på, at i henhold til gældende lovgivning, var det altså direkte forkert det personen sad og fortalte mig. Jeg har også oplevet, at jeg har måtte hive en 4 måneder gammel e-mail frem, for at kunne dokumentere, at jeg altså havde ret, hvilket den ansatte havde nægtet flere gange.

Når man sidder i situationer, hvor man føler sig som den lille, der bare bliver førsøgt kørt over af et stort offentligt system, vil man ofte ty til de metoder man kan for at komme til orde, det må de offentlige ansatte altså lærer. Offentlige ansatte glemmer ofte, at det altså er borgerne der betaler deres løn, og derfor også kan blive stillet til ansvar af borgerne… det er der ikke ret mange i det offentlige der husker på…

Og det er sagt af en tidligere offentlig ansat…

Jeg har efterhånden været på Google+ i små 3 uger, takket værre en invitation som jeg fik lokket mig til via min Twitter konto, ligesom jeg også har en Facebook konto sammen med 750 millioner (!!!) andre.

Der er ingen tvivl om, at Google er gode til at skabe en hype omkring deres services, hvem husker ikke da GMail blev annonceret og folk nærmest kæmpede om at få en konto, samt ikke mindst Android som man vel også roligt kan sige har klaret sig ganske udmærket.

Jeg må dog indrømme, at allerede nu har Google+ haft en hård fødsel. Jeg bruger ikke Facebook det vilde, den bliver checket sådan én til to gange max om dagen, mens jeg oftere bruger Twitter, da Twitter for mig ikke er et socialt medie, men mere en mulighed for at få de nyheder serveret direkte, fra de kilder som jeg finder spændende, om det så er virksomhedder eller privat personer.

Som jeg ser det, så er Google+ en sammenblanding af Facebook og Twitter, hvor man kan følge personer ligesom på Twitter, mens man også har mange af funktionerne fra Facebook. Men hvorfor er det lige jeg skal skifte? Stort set alle jeg kender har en Facebook konto, hvor jeg lyn hurtigt kan komme i kontakt med dem og dele det jeg gerne vil dele. På Twitter kan jeg følge virksomheder og personer som jeg ikke har noget personligt forhold til – hvad er det så jeg skal bruge Google+ til?

(mere…)

Hvad gør man som (hmm) professionel fodboldklub, når man glemmer årstallet ved afsløringen af nyeste spiller på landsholds væggen? – Man sætter straks en medarbejder til at rette billedet med Photoshop!

Det er blot surt, at en anden medarbejder har lagt det originale billede online på Facebook, for derefter at prøve med undskyldningen, “Vi lavede en joke med Wass”…

Photoshop fail!

Det er nu åbenbart lykkeds én gammel sur mand på Rådhuspladsen at formere sig med galloperede hastighed. Her til formiddag har Ritzau kørt nyheden om, at “Seernes Redaktør” på DR, nu også mener, at Facebook fylder for meget på DR.

“Henvisninger til Facebook fra tv- og radioudsendelser bør udføres med omtanke og mådehold. Der skal være en stærk redaktionel begrundelse i hvert enkelt tilfælde, så man ikke risikerer, at det får karakter af reklame” – Jacob Mollerup

På DR’s egen side - under DIN MENING – køre der lige nu en debat om emnet, på et plan der er ren komik. Her sidder en flok personer, hvor den ene halvdel stolt udråber, at de aldrig har været på Facebook, da det ikke er andet end spil og pjat, mens den anden halvdel mener det er skjult reklame for et kommacielt produkt og DR ikke bør reklamere for denne side, da DR jo er en public service kanal.

Jeg er ikke den store TV seerer af DR’s programmer, men lytter dog en smule til P3. Jeg har lagt mærke til “reklamerne” for Facebook i visse programmer, uden det dog er noget der har generet mig. Som jeg skrev i mit indlæg i går, så er jeg ikke den store Facebook bruger mere, jeg har dog stadig min konto og kikker forbi Facebook et par gange om ugen.

Jeg skal ikke udtale mig om hvorvidt DR har overforbrugt Facebook i deres programmer, dertil ser eller lytter jeg ikke nok til DR’s programflade. Men så vidt jeg kan se, så har DR ikke lukket ned for deres egen website, så det er jo ikke fordi der er lukket ned for alle andre end Facebook brugere.

På Facebook er der nu engang andre muligheder end der er på DR’s egen webside, blandt andet muligheden for at sende billeder, ligesom dem der nu engang bruger Facebook, nok besøger Facebook mere end DR.dk. Hvis man samtidig kan få seererne / lytterne til at følge programmet på Facebook (eller Twitter), så har du fat i din målgruppe, hvilket giver en unik mulighed for at komminikere med ens seerer / lyttere.

Denne debat er efter min mening helt ude i hampen, da dem der brokker sig over DR’s brug af Facebook, er dem der i forvejen – af sikkert mange grunde – hader Facebook i forvejen, som i forvejen stort set aldrig i har deltaget i en debat om DR’s programmer, men nu ser endnu en lejlighed til at fortælle omverden hvor lidt de kan li’ Facebook.

Nogle gange tager jeg mig selv i, at sidde og ryste på hovedet over “journalister” på Ekstra Bladet. Ja, jeg ved godt at jeg nok skulle ha’ lært, at bundniveauet er yderst lavt inde på Rådhuspladsen, men alligevel…

Denne gang er det Uffe Riis Sørensen der spreder sin galde, ikke bare imod Facebook men specielt imod DR, da de ifølge hans mening tvinger folk til at oprette en Facebook konto. Den kære Uffe er nemlig ikke bare sur, han er rasende over, at hvis han skal kunne udbrede hans galde over ting der er sendt på DR, så kræver Danmarks public service kanal nemlig, at man hopper med på Facebook vognen.

Uffe Riis Sørensen har nemlig læst rapporter om, hvor nemt det er at få fat i folks personlige informationer, så han skal sandelig ikke på Facebook. Dermed hopper Uffe Riis Sørensen lige ned i brokke kurven, der i forvejen er fyldt med mennesker der råber, skriger og brokker sig over ting som de intet ved om – en kurv hvor der i forvejen ligger rigtig mange medarbejdere inde fra Ekstra Bladet, så man kan forstå hvorfor han føler sig tryg der nede.

Jeg har fuld forståelse for dem der er forsigtige med hvilke informationer de udgiver på Facebook, faktisk har jeg ikke kun forståelse for dem, jeg er rent faktisk en af dem. Jeg kunne aldrig drømme om at skrive på Facebook, at nu tager vi alle samme på ferie, så huset er tomt de næste 14 dage. Jeg er lige så forsigtig når jeg bruger Twitter, hvor jeg heller ikke udgiver min lokalitet, hvis jeg ved at der ikke er nogen hjemme de næste mange timer.

Man skal altid være påpasselig med hvilke informationer man deler med andre, det være på Facebook, Twitter eller nede i det lokale supermarked. Men det er også tilladt at sætte sig ind i det ting man brokker sig over, specielt når det er noget man får løn for, men det glemmer de ofte inde på Ekstra Bladet.

Personligt har jeg intet problem med DR’s brug på Facebook, faktisk kan jeg godt forstå dem. Der er efterhånden en rigtig stor del af den danske befolkning på Facebook, hvilket også gør siden langt mere benyttet end DR’s egen side. Samtidig er folk allerede “valideret” – med mindre man har en “fake” Facebook konto – hvilket gør at folk har en mindre tendens til at lukke lort ud, når alle ens venner kan se det.

Jeg er ret sikker på, at DR har haft dette emne oppe og vende, ligesom jeg er sikker på de har langt flere grunde til at bruge Facebook end jeg lige umildbart kan komme på. Uffe Riis Sørensen vælger dog at tage udgangspunkt i hans eget navlepilleri og ikke tage hensyn til, at der måske findes mennesker med et andet syn end hans – for eksempel folk der ved hvad de snakker om.

Dette skal ikke lyde som en forhælligeles af Facebook. Jeg har ingen problemer med Facebook, men det er heller ikke et medie som jeg bruger ret meget. Jeg er hoppet på Twitter vognen, da det giver mig et bedre vifte af nyheder og information på en let og overskuelige måde.

@termansen