termansen.info

Tilbage i juli måned begav jeg mig ud i spådommens kunst, da jeg gav mit bud på en slut stilling i denne sæsons Superliga. Der er nu spillet 15 runder af Suerligaen, altså næsten halvvejs og der er landsholdspause, hvorfor dette måske er et udmærkede tidspunkt at lave en lille status for hvordan det er gået.

Her er mit bud fra juli på en endelig slutstilling:

1. F.C. København
2. OB
3. FC Midtjylland
4. Silkeborg IF
5. Brøndby IF
6. AC Horsens
7. AGF
8. AaB
9. FC Nordsjælland
10. SønderJyskE
11. Lyngby Boldklub
12. HB Køge

(mere…)

Der er ingen tvivl om, at rigtig mange har set frem til denne weekend hen over sommeren – jeg har helt sikkert, da denne sommer har været uden slutrunder, og dermed ret fattig på fodbold.

Jeg har allerede før denne weekend gjort mine tanker om denne sæson. Jeg har blandet andet allerede annonceret mine bud på en top 3 og et bud på hvilke klubber der kommer til at kæmpe om nedrykning på Twitter. Jeg er på alle måder farvet i mine betragtesler som F.C. København fan, hvilket jeg aldrig vil ligge skjul på. Jeg mener dog også jeg er fair i mine analyser af de andre hold, da jeg ikke udelukkende ser “mine” hold, men også nyder blot at se en fodboldkamp, bare for at se noget god fodbold.

Som skrevet på Twitter, så ser mit bud på en top 3 i Superligaen 2011/2012 således ud:

1. F.C. København
2. OB
3. FC Midtjylland

Ikke nogle overraskelser der, det kan dog meget vel ske, at OB og FCM bytter plads, men jeg er ikke i tvivl om, at det er disse 3 hold der indtager top placeringerne. Både OB og F.C. København lagde da også fint ud – OB allerede i går mod et meget tamt FC Nordsjælland, der mest af alt lignede et hold der bare skulle have kampen overstået med så meget selvtillid i behold som muligt. Hans Henrik Andreasen scorede 2 noget lette mål, det første på et frispark hvor muren er mere eller mind ikke til stede, ligesom FCN målmanden heller ikke så for god ud. Det andet mål blev sat ind efter en kæmpe forsvarsfejl, som FCN skal gøre noget ved, hvis de ikke skal slutte helt nede omkring bunden. Jeg er dog ret sikker på FCN nok skal klare sig igennem denne sæson i Superligaen, med en placering som 7-9, men meget bliver det heller ikke til.

(mere…)

Jeg har længe været overrasket over, at en side som bold.dk ikke har haft en App til iPhone. Her i dag fandt jeg så deres App, som jeg kan se har været udgivet siden den 30. juni, noget jeg ikke har fået noget information om på hverken deres side eller via deres Twitter konto – hvilket må siges at være lidt overraskende.

Jeg har længe ventet på en App fra bold.dk, da jeg selv bruger deres live update, ligesom jeg ofte bruger siden til at checke stillingen i diverse ligaer, da man får et hurtigt overblik på siden.

Alt håb om et godt overblik over ligaerne rundt omkring i Europa forsvinder dog hurtigt når man starter appen. Det første der møder en er en overblik over de seneste nyheder, der tydeligvis er det man har satset på, sammen med en live update.

(mere…)

Faktisk kunne overskriften ikke være mere forkert, da samtlige hold er godt igang med forberedelserne til næste uges første runde i Superligaen. Jeg må indrømme, at jeg ikke har siddet klistret til computeren for at følge med i træningskampene de sidste par uger, da arbejdet har krævet en del den sidste måned. Der er dog alligevel et par resultater der sat sig i hukommelsen.

F.C. København har spillet nogle resultatmæssige tætte kampe, med 1-0 sejre over Sturm Graz og FC Volga Novorod samt 0-0 mod Helsingborgs IF. Altså ikke nogle storsejre, men der er heller ikke scoret mod et forsvar der mere eller mindre er helt nyt. Det er da også glædeligt, at det rent faktisk er Santin der har afgjort begge sejre, da man kun kan håbe han får mere gang i målscoringen under Nilsson, end han havde under Solbakken.

OB og FC Midtjylland har begge været mere eller mindre under radaren, hvis man lige ser bort fra FCM’s 5-4 sejr over Werder Bremen, der lige meget hvad, må siges at være et rigtig flot resultat.

(mere…)

Er du i overskud i Brøndby IF, så kan du altid få en plads på holdet i Lyngby Boldklub… sådan skulle man næsten tro filosofien er oppe i Kongens Lyngby, efter de i dag offentligjorde, at de har skrevet en ét årig kontrakt med Mikkel Bischoff, der de sidste 4 år har præsteret at deltage i 61 kampe (ifølge Wiki), hvilket er et flot (skrevet ret ironisk) snit på 15 kampe om året.

Lyngby har dermed overtaget Peter Madsen (lån hele sæsonen 2011/12) og Mikkel Bischoff, to spillere der om nogen kan siges at være blevet i overskud i Brøndby. Jeg kan nu fint forstå, at Brøndby ikke valgte at forlænge med Bischoff, manden er kendt for at være kronisk skadet og har aldrig holdt sig skadesfri i bare én sæson siden år 2000 (!!!). Jeg undrede mig faktisk allerede tilbage i 2007, da Brøndby IF præsenterede Bischoff som den nye forsvars general på Vestegnen.

(mere…)

Jeg har altid haft problemer med min ryg, lige siden jeg arbejdede som flaskedreng i kiosken på Vallø Camping som 14-15 årig, hvor der ikke lige var fokus på korrekte arbejdsstillinger, eller hensyntagen til sådan noget som regler – eller overholdelse af sådanne.

Jeg sidder slet ikke og klynker, for det var en rigtig fed tid, en tid jeg husker tilbage på med glæde, når min ryg altså ikke lige er som nu. Jeg kan ikke mindes en tid, hvor jeg havde mere frihed, eller “scorede” mere end de 2 sommer, hvor jeg stod bag kassen og “smed” rundt med 2-3 fyldte ølkasser af gangen når der var travlt.

Cirka en gang om året kommer jeg dog til at betale for den tid på campingpladsen, da kommer smerterne tilbage, i sådan en grad, at det nærmest er umuligt for mig bare at gå normalt. Jeg har altid problemer med at komme til lægen hurtigt nok når smerterne nærmer sig, hvilket nok er grunden til jeg sidder her og knap nok kan bevæge mig.

Jeg må dog også indrømme, at jeg ikke er helt flik ved mig selv når jeg har ondt i ryggen. Jeg har efterhånden lært, at der ikke er meget jeg kan gøre end at holde mig i ro når jeg får problemer med ryggen, alligevel går det galt. Bare her i dag havde jeg træning  med U11 holdet, hvor jeg havde alle intentioner om at holde mig ude på sidelinjen, alligevel endte jeg med at rende rundt på banen og spille med.

Det er lidt det samme med arbejdet, hvor jeg simpelthen ikke kan holde mig i ro, hvorfor jeg også rendte rundt og satte 39 laptops op med strøm og netværk. Faktisk sagde vores projektleder, at jeg lignede en der burde ligge i sengen, hvortil jeg kun kunne svare, at det var der ikke tid til, men nok burde ha’ sagt, at hvis hun afsatte tid til det i projektet, så skulle jeg nok gøre det.

Jeg har dog besluttet mig for, at det er på tide at tage turen til lægen i morgen, da jeg knap nok kan gå rundt og faktisk har det bedst når jeg ligger ned. Jeg har tidligere fået nogle piller for ryggen der virkede fint, da de løsnede fint op for den muskel eller nerve der sidder og gør ondt, eller hvad der nu end er galt.

Nå, jeg overlever sikkert, men hvis du møder en i morgen der går som klokkeren fra Notre Dame omkring Køge, så er det sikkert mig…

Personligt er jeg ret skeptisk over for playersponsorater – modelen hvor forretningsmænd laver en aftale med en klub om at de køber en spiller til klubben, som derefter har rådighed over spilleren i kontrakt perioden, mens overskud ved salg går til ejerne.

I går bekræftede FIFA-agent Lars Steffensen over for B.T., at Brøndby IF har arbejdet hårdt igennem de sidste 6 måneder, på at lave en aftale med engelske forretningsmænd om netop playersponsorater. Jeg kan derfor forstille mig, at der i disse dage sidder en masse Brøndby fans og glæder sig, da det nu tyder på, at der er et par profiler på vej til klubben der måtte lide den tort, at slutte 30 points efter F.C. København.

Igennem de sidste rigtig mange måneder (nærmere et år), har der gået vedvarende rygter i Brøndbys fanmiljø om, at klubben simpelthen er er løbet tør for kontanter. Nordea har lukket for kassen og her i foråret var det endda ikke muligt at få forhøjet kassekrediten i blot 25 dage. Jeg har på ingen måde belæg for at sige om det er sandt eller ej, det er blot rygter, som dog har været vedholdende.

Onsdag præsenterede Brøndby IF  Mikkel Thygesen som sommerens første “indkøb”. Thygesen er hentet på en fri transfer, altså et rent økonomisk billig indkøb, som næppe kom som den store overraskelse for de fleste. Dagen efter bekræftede Lars Steffensen så, at man arbejder hårdt på playersponsorater i Brøndby IF. Min første reaktion var – “okay, det er nok ikke det bedste signal at sende…”

Som virksomhed og fodboldklub, er det aldrig godt at sende et signal om, at man er presset på økonomien. Mulige investorer vil altid tænke sig en ekstra gang, hvis de få indrykket af, at deres penge blot kastes i et stort gabende hul og dermed ikke bruges til nok konstruktivt og fremadrettet. For mig at se, er playersponsorater den absolutte sidste nødløsning, da bare signalet det sender er yderst uheldigt.

Hvis Brøndby IF virkelig er der ude, hvis playersponsorater er sidste løsning, så er jeg ret sikker på, at der kommer til at sidde rigtig mange Brøndby fans, i rigtig lang tid, og husker tilbage på de “gode gamle dage”. En aftale omkring playersponsorater vil måske kaste 2-3 spillere af til Brøndby IF, hvilket helt sikkert er nødvendigt for at kæmpe med om medaljer, det er bare ingen garanti.

Skræk scenariet er, at Brøndby IF snubler 2 sæsoner mere og “blot” ender igen som nummer 3-4 i rækken. Dermed misser man den sportslige succes, med bærende profiler man ikke selv ejer. Spillernes ejere får ikke det store ud af deres investering, da det nu engang er nemmere at sælge en spiller med profit, når han spiller for et hold det går godt for. Kontrakterne er tæt på at løbe ud og der skal derfor sælges for at få blot nogle af pengene hjem – hvor villige er investorerne til at smide flere penge efter nye spillere på det tidspunkt?

Selvfølgelig kan det også gå godt, men i min verden er der for mange faktorer der er usikre, til det ville være noget jeg anbefalede. Måske er det derfor jeg er træner for et U11 hold og ikke direktør for en fodboldklub, det er meget muligt. Jeg mener dog, at man som fodboldklub bør satse på det mest sikre, hvilket også kan gå galt. F.C. København er et godt eksempel på, at selv det man betragtede som mest sikkert gik galt. Parken, Sport & Entertaintment investerede i ejendomme og faldt med et brag i værdi, da bunden gik ud af ejendomsmarkedet. Heldigvis for F.C. København, havde man på det tidspunkt nået at bygge et fodboldhold op, der var 4 skridt foran alle andre klubber i landet, hvorfor man blot kunne køre videre på den bølge man allerede havde sat igang.

Brøndby IF missede en kæmpe chance, da man brændte “KASI Jesper” af, om man kan li’ ham eller ej. Manden var villig til at sende penge afsted til klubben i en lind strøm mod noget indflydelse, noget Doktor Bjerregaard ikke kunne acceptere. Nu står man så med en flok forretningmænd der efter planen vil eje klubbens største profiler, uden klubben har indflydelse på – eller i det mindste kan blive presset til sælge, samt bruge på banen – uden nogen form for indflydelse.

Jeg mener helt klart, at Brøndby IF som klub har skudt sig selv i foden – men igen, jeg sidder blot og betragter det hele lidt på afstand…

Puha, det har været minimalt hvad der har været af overskud til at skrive på siden her de sidste par uger, da tingene pludselig er væltet ind på programmet.

Mandag i sidste uge startede jeg på nyt job i Køge Kommunes IT-afdeling, hvor jeg skal være med til skole projektet (KITU), der i bund og grund handler om, at skolerne nu skal køre på et fælles IT system, i stedet for at køre selvstændigt på IT området. Jeg var klar over fra starten af, at det ville være noget af en omvæltning at starte op igen, da man ligemeget hvad, altid vil halse efter de andre i afdelingen. Jeg syntes dog allerede nu, at jeg er faldet godt til og også haft lejlighed til at sætte et lille fingeraftryk på projektet, på trods af min korte tid indtil nu.

Foruden det nye job, har jeg stadig “jobbet” som træner for Køge FC’s U11 hold, et “job” som jeg holder utrolig meget af og allerede nu ville have svært ved at undværer. Alene fornøjelsen ved at se drengenes glæde ved at komme til træning, samt det at man kan følge deres udvikling som spillere, måden man kan påvirke drengene til en positiv indgangsvinkel til fodbold.

Som træner har jeg den holdning, at “mine” drenge skal snakke pænt på banen, ligegyldigt om det er til træning eller til kamp, ligesom man heller ikke brokker sig over/til dommeren under en kamp, men har respekt for det han dømmer og overlader “brok” og anden snak med dommeren til mig. Jeg ved dog også, at jeg er en rollemodel for drengene, hvorfor jeg har det princip om, at det ikke nytter noget, at jeg står og råber og skriger af dommeren, og så forventer at drengene ikke gør det.

Desværre kommer man lidt for ofte ud for, at andre trænere og forældre ikke har samme holdning, på trods af vi her har tale om drenge mellem 9 og 11 år. Senest fik vi “fornøjelsen” hos Herfølge Boldklub, hvor man ikke blot havde sat en “dommer” på kampen der kun kendte cirka 20 procent af reglerne, men man accepterede også spillere talte et sprog der havde givet Daniel 10 måneder på værelset uden adgang til andet end vand og brød.

Jeg kan leve med dommeren er dårlig, vi oplever ofte det er forældre der pludselig bliver kastet ud i det uden forvarsel, hvor de så står i en situation, hvor de pludselig skal dømme mod deres søn og hans kammerater. Jeg har selv haft fornøjelsen at dømme kampe Daniels kampe før i tiden, dengang Daniel spillede i Ejby IF 68, hvilket medførte kommentarer (alle i en meget venskablig tone) om, at jeg var alt for fair. Jeg husker specielt en kamp, hvor stillingen var 3-3. Jeg kikkede på uret og kunne se at der var cirka 10 sekunder tilbage af kampen. Modstander holdet havde lige erobret bolden og jeg besluttede mig for, at dette var absolut sidste chance. Hvis Daniels hold fik fat i bolden ville jeg fløjte kampen af. Daniels hold fik aldrig fat i bolden, da bolden lå bag Daniel inde i målet 2 afleveringer senere, hvorfor jeg blot kunne fløjte kampen af, efter Daniels hold havde givet bolden op igen.

Jeg har altid haft den holdning når jeg dømte, at man skal være fair over for begge hold. Alle drengene vil gerne komme hjem og fortælle de har vundet, få ros af træneren og forældre ved en sejr. Det mindste man kan gøre som dommer, er at sikre, at det rent faktisk er sket på en fair måde.

Heldigvis kunne dommeren ved onsdagens kamp ikke påvirke resultatet, som blev en klar 0-3 sejr til Køge FC, en sejr der burde ha’ været større efter fordelingen af spil, men vi havde en del problemer med lige at få den sidste aflevering på plads. Heldigvis blev drengene ved med at knokle på, således at Mikkel og Mads S. kunne score henholdsvis 1 og 2 mål i anden halvleg.

Dermed ligger vi stadig placeret som nummer 2, a point med Vemmedrup IF, der dog har spillet én kamp mindre end os og desværre vandt vores indbyrdes opgør med 3-4. Vi har dog fornøjelsen af Borup IF allerede på onsdag på hjemmebane, men inden da, skal der trænes i morgen og på mandag, helt sikkert til stor fornøjelse for både mig og drengene.

Jeg har mærke det i længere tid… Jeg har haft svære og sværere ved at sidde og juble over en fodboldkamp, har ikke været helt oppe og køre over mesterskaber eller super flotte resultater.

F.C. Københavns utrolig flotte Champions League resultater har nærmest blot kunne fremskaffe et anderkendende nik med hovedet… videre til næste kamp. Jeg har heller ikke rigtig nydt de seneste års mesterskaber, de har blot gjort det forventede.

Jeg har det ikke meget anderledes med F.C. København for tiden, jeg ser alle deres kampe og følger dog også rigtig godt med i nyheder og hvad der ellers er af rygter, men et rygte om en ny spiller eller træner skaber på ingen måde ”kriller” i maven på mig mere.

Alligevel har jeg fundet min glæde ved fodbolden frem igen, den glæde ved fodbolden der gør, at man kan være helt oppe i skyerne efter en sejr, ligesom et nederlag har den direkte modsatte effekt. Jeg har fundet min glæde på det helt basale sted i fodboldverden, nemlig som træner for en flok U11 spillere.

I går spillede ”mine” drenge en noget nær perfekt kamp, en kamp som gjorde, at jeg var glad det meste af dagen. Ikke så meget fordi vi vandt – det gjorde selvfølgelig det lidt bedre – men fordi jeg kunne se, at drengene havde lyttet efter hvad jeg havde talt med dem om før kampen og til vores træning.

Jeg har selv Daniel på holdet og selv om jeg skal tage ”stedfar” og ”træner” brillerne af, så er han med sikkerhed den bedste målmand jeg har set på hans alder. Han sluger de informationer jeg snakker med ham om, men han lytter ikke blot når vi sidder her hjemme og snakker, han bruger det også i kampene. Det var helt fantastisk at se ham i går, hvor han dirigerede hans forsvar og stort set ikke satte en fod forkert i kampen.

Selvfølgelig er det nemmest at påvirke Daniel, i og med jeg har ham her hjemme, men bare det at vores forsvarsspillere kan høre ham dirigere dem, gør at de kan spille mere roligt og fokusere på det de skal lave. En målmand er langt mere end ham der ”bare” skal tage skud på mål.

Jeg ved også at min glæde til fodbolden er vendt tilbage, fordi allerede 2 timer efter sejren var jeg videre, kampen blev skubbet i baggrunden, da jeg vidste at der var træning igen mandag, samt kamp igen onsdag. Hele aften i går lå disse to ting i mit baghoved og rumlede.

Hvilke øvelser skal jeg lave med dem mandag, hvad skal vi have snakket om? Skal jeg give dem en let træning efter sejren, eller fordi der allerede er kamp igen onsdag? Måske skal de piskes igennem en knald hård træning, så de ikke tror de kan gå på vandet efter en 6-0 sejr? Sådan tanker – og mange andre – kørte igennem hovedet i går.

Jeg skulle også til at finde ud af hvem der skal udtages til kampen onsdag. Allerede inden kampen i går, vidste jeg at en af vores vigtigste spillere ikke kan være med onsdag, hvilket selvfølgelig gør udtagelsen lidt nemmere, men giver også et ”hul” på holdet. Det er selvfølgelig ting som alle trænere skal forholde sig til, der er intet specielt i disse situationer – jeg havde bare ikke forventet, at det ville give mig så stor en glæde ved fodbolden igen.

Jeg kan virkelig mærke, at når jeg står ude på banen og ser drengene spille, det både til kamp og til træning, så giver det mig en stor glæde at se dem lykkes med noget, lige så stor glæde som de har. Jeg ved også derfor, at de bliver nød til at lære, at det ikke nytter noget at forsøge at drible igennem 6 mand gang på gang, da det kun vil skabe nederlag.

Vi har nogle drenge som virkelig godt kan spille fodbold, der virkelig godt forstår hvad der er vigtigt på en fodboldbane. Drenge som ikke bare kan skyde til en bold, men også ved, at det er vigtigt at løbe med hjem, at spille sine medspillere på det rigtige tidpunkt og være en del af et hold. Vi har også drenge som mister overblikket når de får bolden, drenge som nok ikke er de første der bliver valgt, når der bliver spillet fodbold over i skolen.

Mit ansvar som træner er mindst lige så stort over for de drenge. Som træner har jeg også en socialt ansvar over for drengene, de er alle en del af truppen og skal føle de er en del af truppen. Jeg har den holdning, at alle drengene skal med ud og spille kamp, men jeg har også den indstilling, at vi skal vinde de kampe vi spiller.

Jeg får stadig et smil på læberne, når jeg husker tilbage på vores træningskamp mod Lille Skensved i onsdags. Forfærdelig kamp på en forfærdelig bane. En af drengene som lige er startet på holdet, var dog med for første gang til en kamp, mor sad ude på sidelinjen og så score han et mål. Vi er mere eller mindre håbløst bagud, men bare den glæde han viste og den stolthed han havde efter kampen over at have scoret, var hele kampen værd. Han havde fået en personlig sejr, som intet kunne røre ved, han havde scoret et mål i hans første kamp.

Det er derfor en balancegang hver gang truppen skal udvælges. Derfor kan jeg heller ikke stille med 2 næsten forskellige hold hver anden uge, der bliver nød til at være en stamme, som resten af holdet kan læne sig op af, en stamme som der selvfølgelig kan ske udskiftninger i, hvis en eller flere spillere gør jeg fortjent til det.

Nå, bottom line var, at jeg har genfundet min glæde ved fodbold og jeg glæder min til i morgen, så skal der nemlig trænes på træningsbanen igen.

Der er ingen tvivl om, at jeg har haft set frem til denne dag. Jeg har haft set frem til den både med glæde og spænding, men også med en smule skeptisk. Glæden og spændingen siger sig næsten sig selv, jeg ville få officiel debut som træner for “mine” U11 drenge i rækken, det kan man kun glæde sig til.

Det skeptiske kom af, at vores 2 trænings kampe ikke helt er gået som forventet – og så dog alligevel. Efter vores 3-4 sejr over Herfølge Boldklub i forkampen til HB Køges forårs debut på hjemmebane, har vi spillet 2 træningskampe. Med alt respekt for de to klubber vi har mødt, så har deres baner været tæt på skandaløse ringe. Vi har også stillet med lidt uvante hold, hvor vi tog mere hensyn til alder end evner på fodboldbanen, da hele trænerteamet har den indstilling, at alle selvfølgelig skal have lov til at komme ud og spille.

Måske derfor er det også endt med 2 rungende nederlag, hvilket selvfølgelig ikke har været super sjovt for ungerne, men det har måske også lært dem, at de altså ikke kan gå på vandet. Jeg har også lært meget af de 2 kampe, både hvordan spillerne klare det på lidt uvante pladser, men så sandelig også om hvordan de håndtere lidt svære kampe rent mentalt.

I dagens kamp mod Køge Boldklub – ægte lokal opgør – stillede vi derfor i noget nær stærkeste opstilling. Jeg var før kampe klar over, at vores angriber og anfører ikke ville kunne spille onsdag, så jeg valgte at spare en af drengene til den kamp. Det der dog gjorde kampen ekstra god fra mit synspunkt, var dog ikke så meget at vi vandt, men at drengene overholdt vores aftale vi lavede før kampen, samt jeg kunne se de fulgte nogle af de ting som vi har haft talt om til træning. At “dommeren” så gjorde sit bedste for at bringe mit pis i kog, ja det tog drengene ikke så tungt, der var intet brok fra deres side, selv om jeg stod og bed mig i underlæben flere gange.

Jeg må klart indrømme, at jeg skal holde igen når jeg står ude på sidelinjen. Det er ikke fordi jeg er ved at svine dommeren til eller noget – jeg er meget bevidst om hvilket sprog jeg bruger når drengene er i nærheden – men det er sgu svært ikke at råbe til dommeren at han godt må dømme efter fodboldreglerne. Det var måske også derfor at vores holdleder Tommy, begyndte at nævne José Mourinho, da jeg har lidt svært ved at holde mig helt tilbage med mine gestikuleringer med armene under kampene.

Min ærlige mening er, at hvis man som træner ikke kan leve sig 100 procent ind i kampene og være drøn uenig med dommeren om domme i kampen – eller mangel på samme – så skal man holde sig væk fra at være træner. Selvfølgelig skal man gøre det i en ordenlig tone, uden man på nogen måde taler grimt, men man må godt fortælle dommeren at man er uenig. Jeg vil dog på ingen måde acceptere at mine spillere begynder at brokke sig til dommeren, det er 9/10/11 årige drenge slet ikke store nok til, lad de voksne om det.

Alt i alt var det dog en dejlig måde at starte lørdagen på, Daniel stod en fantastisk kamp, hvor han dirigerede sit forsvar som en ren prof, mens Mikkel voksede 100 procent med opgaven som anfører og målsluger. Set overordnet, så spillede drengene stort set en fejlfri kamp og de små fejl der blev begået, er ting der altid vil blive begået i den aldersgruppe. Så jeg må sgu indrømme, at det var en stolt træner der tog hjem efter kampen, noget drengene helt klart også kommer til at høre når trænings banerne kalder igen på mandag.