termansen.info » iTunes

Posts Tagged ‘iTunes’

København vs. Brøndby – på telefonen

onsdag, marts 16th, 2011

26 dage skulle der kun gå, imellem F.C. København og Brøndby IF udgav deres officielle app på iPhone. F.C. København udgav deres officielle app den 18 februar, mens Brøndby IF her i dag debuterede offcielet i Apples App Store.

 

Jeg har taget et kik på konkurrenternes udspil på iOS, der mere eller mindre er timet perfekt til en lille pre-match mellem de to klubber, inden de mødes på banen søndag aften.

Folk der har læst med her på bloggen, er måske allerede klar over, at jeg tidligere har taget et grundigt kik på F.C. Københavns app, som klarede sig flot, dog uden at vælte mig ned af stolen. Som jeg skrev i min gennemgang, så ville F.C. Københavns app sætte standarden, da klubben var de første på markedet med en app.

Jeg vil gøre mit absolut bedste for at se igennem klubfarver i denne gennemgang.

Det første der møder en i app’en er en nyhedsoversigt, med seneste nyheder fra Brøndby IF – samt links i toppen til køb af billetter og Brøndby Shoppen. Hvis man benytter disse to links, bliver man automatisk sendt ud i Safari browseren i Brøndby’s app, mens FCK’s app åbner en intern browser inde i appen. F.C. Københavns app holder dermed brugeren inde i app’en, mens man må taske tilbage til Brøndby’s app, hvis man ønsker at finde mere information.

Jeg har personligt ikke den store præference for den ene løsning over den anden, men man kan dog undre sig over, at Brøndby’s billetsalg via nettet, endnu ikke har fået et mobil site, det det kan være noget uoverskueligt at købe en billet på et fuldt site. Samme problem finder man hos både Brøndby’s og F.C. Københavns merchandise butikker på nettet, der er mere eller mindre ubrugelig via en mobil browser.

Under nyhederne er der direkte adgang til FiB TV (Fodbold i Brøndby) klip, noget man godt kunne savne i F.C. Københavns app, der dog til gengæld har samlet alle klip under et enkelt menupunkt.

I kamp kalenderen finder man en hurtig oversigt over Brøndbys kommende kampe, uden den store lir eller anden information, hvilket lidt virker som fyld i selve app’en.

Jeg skal ikke kunne sige om udviklerne af Brøndby’s app – OrangeBox – har planer med denne del af app’en, men man savner måske muligheden for at tilføje kampene til ens kalender, eller et direkte link til køb af billetter til kampene.

Man kunne måske også håbe på information omkring TV dækning af kampene, som man finder i F.C. Københavns app.

 

 

Under menupunktet Superliga, finder man stillingen i ligaen, samt det fulde program for alle runder i ligaen. Her 2 dage efter kampen mellem OB og Lyngby (2-0), er stillingen dog stadig ikke opdateret, hvilket forhåbentlig er en misser og ikke et tegn på det generelle opdaterings niveau.

Der skal dog gives kredit til Brøndby for overhovedet at have stillingen samt det fulde superliga program med i deres app, da det absolut er en stor manglevare i F.C. Københavns tilsvarende app.

 

 

4. og sidste menupunkt er live-update fra Brøndby IF’s kampe, som igen kun kan roses, da dette også er en absolut manglevare i F.C. Københavns app.

Da der endnu ikke har været en kamp siden Brøndby’s app er udkommet, har der ikke været mulighed for at se hvordan live-update rent faktisk fungere, men i og med den er med i app’en, så må man gå ud fra det er gennemtestet og klar til søndagens kamp i Parken mellem F.C. København og Brøndby IF.

 

 

 

Konklusion: Til forskel fra F.C. Københavns app, så er denne app bygget op fra bunden, uden brug af skabeloner, hvorfor app’en nok også er mindre omfattende end F.C. Københavns.

Der skal dog lyde ros for nyheds delen i denne app, der virker mere overskuelig og med et bedre flow, samt at man kan afspille TV klip direkte fra nyheden, uden man skal ind under et andet menupunkt.

Ligesom F.C. Københavns app, sidder man dog lidt med fornemmelsen om, at der godt kunne være blevet lagt mere arbejde i projektet, således at man benytter nogle af de data omkring tidligere kampe, samt information man ligger inde med, bliver gjort tilgængelige for brugerne af app’en.

Her fra virker det som om, at ingen af de to klubber for alvor har satset på projektet, men mere eller mindre er “hoppet med”, fordi man skal. Det virker ikke som om nogle af klubberne har gennemført en markedsanalyse, for hvad det er klubbernes fans ønsker af en mobil app, hvilket nok skyldes at på den korte bane, så er disse mobile apps blot en udgift.

Jeg vil dog rose Brøndby for både at have inkluderet fuldt superliga program, stillingen i ligaen (som dog lige skal opdateres) samt ikke mindst live-update fra klubbens kampe. Selve appen kommer dog ikke på højde med F.C. Københavns, da den simpelthen er mindre omfattende, samt der ikke engang er en oversigt over truppen i Brøndby IF.

Det bliver dog spændende at følge udviklingen af de to klubbers apps.

 

Karakter: 6 / 10

 

- Brøndby IF har netop opdateret stillingen i Superligaen med resultaterne af kampen i mandags…

App Review: Onside Live til iPhone/iPad

mandag, februar 21st, 2011

I går brugte jeg lidt tid på at lave et review af den nye iOS app til iPhone fra F.C. København, som jeg generelt syntes udmærket om, men som dog efter min mening havde nogle mangler. F.C. København var hurtige til at melde ud, at der var stadig en masse børnesygdomme der ville blive rettet.

Jeg er meget imod “børnesygdomme” i apps, det er tegn på dårlig testning og ringe forarbejde, men når der er tale om en fan app, så er folk mere tilgivende end normalt. Her i dag har jeg så taget et kik på “Onside Live“, der udkom i fredags, samme dag som F.C. Københavns app.

Det første der møder en når man starter Onside Live, er valgmuligheden for at vælge de hold man ønsker at holde et ekstra øje med under “Mine Hold”. Man får valgmuligheden mellem 27 hold, hvoraf de 12 er holdene i den danske Superliga, mens resten er hold fra Italien, Spanien, England og et enkelt fra Nederlandene.

Når man har fortaget sit valg – jeg valgte F.C. København, Chelsea og Real Madrid – kommer man straks til oversigten “Mine nyheder”, hvor man finder de seneste 50 nyheder fra de valgte klubber. Nyhedsoversigten indeholder både “almindelige” nyheder, samt video nyheder, hvor de sidste er markeret med et play ikon.

Foruden “Mine nyheder”, kan man vælge “Superliga”, “Champions League” samt “Premier League”, ligesom der også er fundet plads til et web link til Bet365 samt Indstillinger under “Mere”.

Vi har altså tale om en meget simple app, der undelukkende formidler de seneste historier fra Onside.dk, med den mulighed at få alle historier i en lang række, eller – ganske fornuftigt – vælge at sortere ens nyheder efter Nyheder / Video, ved at trykke på valgmulighederne oppe i højre hjørne.

Konklusion: Set fra denne stol, virker denne app lidt som en prøveballon fra Onside, for at se om man kan stable en app på benene hurtigt og uden for mange komplikationer – hvilket sikkert også er lykkes. Ambitionsniveauet er dog efter min mening alt for lavt her.

Som ejer af en iPhone, havde jeg langt større forventninger end det der foldede sig ud da jeg startede “Online Live”. Jeg havde håbet / forventet live scores som det mindste var inkluderet, eller i det mindste blot muligheden for at se stillingerne i de europæiske ligaer.

Som det er nu, må jeg stadig hive “TjekFodbold” frem, hvis jeg ønsker at følge med i fodboldkampe rundt omkring i Europa i en dansk app, mens “Onside Live” nok vil blive hentet frem for de seneste nyheder, hvis jeg er på farten kun med mobilen.

Det positive er dog at “Onside Live” også kan udnytte iPad’en og dens store skærm, således det er muligt at se videoklip på den 9.7″  skærm, hvilket absolut tæller som et plus.

 

 

Karakter: 6 / 10