Projekt Have – År 2
fredag, april 22nd, 2011Vi er nu igang med det andet forår her på Drusesvej, hvilket naturligvis betyder, at der skal til at ligges nogle timer i haven. Sidste år lagde jeg rigtig mange timer i haven, da den virkelig trængte til en ordenlig omgang. Hele foråret og sommeren sidste år gik tiden i haven med at beskærer træerne og køre haveaffald på genbrugspladsen. 14-15 gange måtte jeg køre på genbrugspladsen med haveaffald, alene nedfaldne nåle fra de træerne fyldte 22 fyldte plasticsække.
Sidste år fik jeg også etableret en lille køkkenhave, samt mit højtelskede jordbærbed. Vi fik desværre ikke så meget ud af køkkenhaven sidste år, hvilket mest af alt nok skyldes min mangel på pleje og omsorg, da resten af haven simpelthen tog alt tid. Jordbærbedet gav heller ikke det store udbytte, men det skyldes at jeg først fik plantet vores medbragte jordbærplanter omkring den 1. november 2009 da vi flyttede ind – ikke det optimale tidspunkt at plante ud. I år kan jeg se jordbærplanterne virkelig har sat sig, hvilket helt sikkert vil bringe lykke blandt ungerne til sommer.
Hækken er vokset helt enormt den seneste måned, hvilket passer og ganske godt. Sidste år klippede jeg den stort set kun på siderne, da vi ønskede lidt mere højde på den – det må man sige vi har fået her til foråret. Hækken mangler stadig lidt tæthed, men det ser ud til at komme.
Mit helt store projekt sidste år var opstamningen af vores træer i haven. Træerne havde fået lov til at vokse “vildt” de sidste 10-15 år, hvilket betød at de var alt for voldsomme og tog så meget lys fra haven, at ca. 30 m2 af grunden var fuldstændig utilgængelig. Efter opstamningen fik jeg sået græs, som rent faktisk kom ganske godt. Her til foråret er alt det nye græs dog forsvundet og da jeg ikke er den store have ekspert, har jeg ikke en forklaring på problemet.
I går gik jeg dog i gang med riven, så jeg kom godt ned i jorden. Jeg gik derfor straks igang med at så noget nyt græs, samt vande jorden godt igennem, mens jeg krydsende fingerne for et godt resultat. Jeg er dog ret sikker på, at ligemeget hvad, så skal jeg så græs igen til efteråret, bare lige for at være sikker på et godt resultat til næste år.
Dermed er der kun ukrudtpleje - som altid – samt det helt store projekt i år, nemlig malingen af alt træværket udenfor. Når man kikker på træværket udenfor, så er det næppe mange der er i tvivl om, at det er mange år siden det sidst har set en pensel. Dette skal der gøres noget ved i år hen over foråret / sommeren.
Lige nu vil jeg dog fokusere på dagen i dag, da Camilla har fødselsdag og næppe acceptere, at jeg bruger hele dagen i haven. :)



















