termansen.info

Dagen i dag skulle mest af alt ha’ stået i oprydning/opfølgningens tegn, da vi skulle følge op på vores udskydning af software i sidste uge, samt jeg skulle ud og hente vores netværks udstyr (kabler og switch), efter fredagens “skydning”.

Som jeg nævnte her på bloggen i går, så havde jeg også et lægebesøg jeg gene ville presse ind, ligesom Marcus skulle have en samtale med Lisbeth fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) på Søndre Skole klokken 10. Alt var dog timet og tilrettelagt, da vores opfølgnings møde lå mellem 9 og 10.

Alt gik da også  fint og efter planen, indtil klokken 11, da min telefon ringede. Pludselig stod jeg med Daniels lærer i røret, der kunne fortælle, at Daniel var faldet og slået baghovedet og havde fortalt, at han var lidt svimmel og havde en lille smule kvalme – de “bedste” tegn på en hjernerystelse.

Det var ikke værre, end at jeg måtte hente ham, heldigvis var jeg ikke så langt væk og da jeg “blot” var igang med at pakke vores udstyr sammen, var det ikke noget problem at have ham ved siden af. Vi fik da også pakket sammen hurtigt og var ude af døren omkring det tidspunkt hvor Camilla havde fri. Camilla svarede dog ikke på sin telefon, hvorfor jeg måtte tage Daniel med tilbage på Rådhuset.

Daniel fandt hurtigt ud af, at det ikke var en helt dårlig ting at være med stedfar på arbejde, da der både var kage og sodavand, samt mulighed for at sidde ved en computer. Camilla fik dog ringet tilbage, da det viste sig, at hendes telefon var løbet tør for strøm. En lille halv time efter blev Daniel hentet, og han havde det da ikke mere skidt, end at han kun løbe hele vejen hjem fra Rådhuset, ved siden af Camilla der cyklede hjem.

Dermed var arbejdsdagen næsten slut, da jeg havde fået en tid hos lægen klokken 14:30, der “blot” kunne konstatere, at jeg havde fået en omgang akut lumbago. Jeg fik en recept på 20 Diklofenak, som jeg har fået før med held. Jeg fik dog også en mindre skideballe, da jeg fortalte, at jeg “måske” var kommet til at spille lidt fodbold i går sammen med mit U11 hold.

Heldigvis kunne jeg allerede i morges mærke, at jeg havde mindre smerter end i går, men det var nu rart lige at få nogle piller til lige at tage det værste af de smerter der stadig sidder i ryggen.

Dermed skulle jeg være klar til endnu en arbejdsdag i morgen, hvor der igen skal skydes software, denne gang i test på Sct. Nikolai skole. Forhåbentlig uden børn der slå hovedet…

Åh ja, så nærmer vi fastelavn, eller tidspunktet som alle katte frygtede i gamle dage. Her i huset har der ikke været tvivl et eneste sekund om, at Marcus i år skulle være Spider-man. Niclas overtager Marcus kostume fra sidste år og er Hafferlaffen fra Peter Plys.

Marcus tog forskud på fastelavn i går, hvor han hele aften havde sit nye Spider-Man tøj på, hvilket gik ud over os alle, dog mest Camilla som det kan ses her…

Marcus har selvfølgelig også sit Spider-Man tøj på i børnehave i dag, ligesom det også skal på mandag, hvor de holder fastelavn officielt nede i børnehaven.

Jeg har prøvet det før i et tidligere forhold, men det er nu noget helt andet når det er ens egen. Man mærker det ikke til at starte med, men pludselig har man svært ved at bevæge sig i sengen. Det er som om der er et eller andet der fylder for meget og man har mest af alt lyst til at give konen et ordenligt skub, samt råbe, “skrid over på din egen side af sengen”.

Et hurtigt kig rundt i soveværelset viser dog, at konen ligger 20 centimeter væk og ikke er i nærheden af en, men det der holder en nede i sengen stadig er der… og det bevæger sig! Det første man gør er at smide klumpen ud af soveværelset, få den til at forsvinde, så man blot kan få en smule mere søvn, for uret på telefonen viser, at der dagen blot er 4 timer gammel og man har på ingen måde lyst til at vågne endnu.

20 minutter efter sker det samme, denne gang er klumpen dog ikke alene, men har formeret sig, så der nu er 2, den nye er dog væsentlig mindre og dækket af pels, men ligger til gengæld helt oppe i ansigtet på en, mens den brummer højlydt af nydelse. Jeg indrømmer blankt at jeg gav op på det tidspunkt, Camilla havde smidt Marcus i seng en gang før jeg gjorde det, så det var nu tredje gang han var kommet ind i soveværelset – denne gang havde katten også set sit snit til at komme med ind, så jeg vidste der kun var 3 muligheder. 1) Jeg forsøgte at smide Marcus ind i sin seng igen. 2) Vi stod begge op. 3) Jeg forsøgte at få ham til at falde i søvn inde i soveværelset.

Jeg valgte den tredje mulighed, da det var alt for tidligt at stå op, og hvis jeg smed ham ind i seng, kunne jeg blot ligge og vente på han kom listende igen. Jeg havde dog ikke den store tiltro til at min plan ville lykkes, da Marcus aldrig tidligere har ville ligge sig til at sove inde i vores soveværelse. Han har sågar bedt om at komme ind i sin egen seng, mens vi har ligget og set en film i soveværelset, fordi han ikke ville ligge sig til at sove i vores seng.

Jeg havde derfor ikke speciel stor tiltro til min egen plan, men tænkte, at hvis han bare kunne ligge stille i en halv time, så ville tidspunktet være mere acceptabelt. Nu er det så næsten 1½ time senere, jeg sidder her ved computeren, mens Camilla og Marcus snorker om kap inde i soveværelset, sammen med Niclas, der dog trods alt har sin egen seng der inde. Marcus faldt overraskede hurtigt i søvn inde i sengen, mens han lå med en arm omkring mig og sin stofble trygt i den anden arm. Faktisk var det overraskede nemt at få lidt mere søvn, på trods af jeg lå klemt mellem Camilla og Marcus (han ville absolut ikke ligge i midten).

Faktisk stod jeg op da katten havde lagt sig oppe ved mit ansigt 2 gange efterfølgende. Nu sidder jeg så her, mens jeg sidder og lytter efter lyden af små fødder og det velkendte, “faaaaaar?”, som Marcus altid kommer med når han vågner.

Jeg er sikker på, at der ikke går så længe, da han allerede faldt i søvn klokken 18 i går, efter en lang uge i børnehave og 4 dage i steg, hvor han ikke har sovet til middag. Min knægt er ved at blive stor, men han skal ikke høre noget ondt ord, hvis han finder vej til soveværelset igen en anden nat, for det var faktisk lidt hyggeligt…

P.S. Husk lige at lukke døren efter dig næste gang Marcus, så katten ikke kommer med ind i soveværelset!