termansen.info

Det er efterhånden rigtig mange år siden, jeg sådan for alvor begav mig ud på dybt vand med et nyt styresystem, realistisk set var det nok da jeg skiftede fra min trofaste Amiga 1200 til DOS/Windows 3.11. Jeg har dog haft lyst længe, men økonomien har ikke været til at skifte til en Apple Mac Book Pro, så OS X må vente et stykke tid endnu.

Sidste weekend besluttede jeg mig dog for at prøve noget helt nyt, nemlig springet ud i Linux, nærmere betegnet Ubuntu 10.10, en verden jeg mere eller mindre lykkeligt havde undgået som hardcore Windows mand.

Fra starten havde jeg lagt nogle faste rammer:

1. Absolut intet grafisk interface
2. Jeg ville satse på Ubuntu
3. Målet var at hoste denne side

Jeg havde dog også bestemt mig for, at jeg ikke ville ligge og bruge flere timer/dage på at finde drivere og bare få maskinen til at køre. Jeg ønskede dog heller ikke en “Windows” oplevelse, da jeg ønskede at lære noget nyt, samt bruge nogle af de muligheder som Linux har at tilbyde, uden at have et grafisk interface til at hjælpe. Jeg ønskede nemlig også at bruge så lidt maskinkraft som muligt på styresystemet, så det kunne bruges på det der galt noget.

Valget af maskine var ret enkelt, jeg havde en ældre desktop maskine af mærket Acer liggende over i garagen, med et onboard grafikkort og netkort, samt et løst PCI netkort. Selve maskinen har en Intel Celeron 2.40GHz CPU, ligesom jeg allerede tidligere havde smidt 2 GB Ram i maskinen. Altså ingen vidundermaskine, men dog nok til, at den burde kunne køre Linux nogenlunde.

Da jeg vidste at maskinen skulle køre denne blog, var der også en del af softwaren jeg var forberedt på. Jeg var klar over der skulle Apache webserver på, ligesom MySQL database også var noget jeg kendte til, da jeg også brugte denne på min Windows 2003 server til at hoste siden før. PHP kunne jeg heller ikke komme uden om, da jeg ønskede at fortsætte med WordPress som blog system.

Det var her jeg stod – det var disse rammer og ønsker jeg havde. Jeg var helt klar over dette ville være et projekt som ville strække sig over flere dage, da jeg var rimelig på bar bund, samt stadig havde kone og 3 børn der skulle passes.

Min første installation af Ubuntu 10.10 server gik galt – det var dog ikke Ubuntu der var noget galt med, men udelukkende min egen skyld. Jeg fik ikke sat netkablet i porten, ligesom jeg vist også mistede toldmodigeheden under installationen. Efter at netkablet var kommet i maskinen og installationen startet igen, begyndte tingene straks at se lysere ud igen.

Jeg havde nu en ren Linux boks med stort set intet installeret, men med et fungerende net- og grafikkort, så tingene så positive ud. Nu skulle der til at læres noget, da jeg jo manglede noget software til at få min blog op og køre. Heldigvis er der et rigtig godt community i Linux verden, der er absolut glade for at dele ud af deres viden, det var derfor ikke det store problem at finde ud af, at jeg ikke havde brug for Apache, men Apache2. Der var også rigtig mange der har lavet små guides til Apache2, så selve installationen var ikke det store problem, nemlig blot kommandoen: apt-get install apache2

Sammen princip gik med PHP5 og MySQL, der begge blev installeret uden problemer. I min søgen efter viden omkring Ubuntu, fik jeg spottet Webmin, et administrations tool via et web interface, som jeg valgte at installere, på trods af beslutningen af fravalg af grafisk bruger interface.

Lige som så meget andet her i livet, finder man pludselig ud af hvad man mangler når man ikke har det mere. Jeg stod derfor pludselig med en Linux boks klar til at hoste min blog, men ikke rigtig nogen mulighed for at overføre filerne fra min Windows 2003 server til Linux boksen, ligesom jeg også var klar over, jeg måske ville ha’ et ønske om at kunne rette i nogle af PHP filerne direkte fra Windows. Jeg havde derfor mindst brug for også at køre en lille FTP server – som WordPress forøvrigt gør brug af ved opdateringer – samt et ønske om at kunne se og have adgang til direkte igennem Windows.

En hurtig søgning på “Ubuntu FTP Server” fik mig frem til ProFTPD som FTP server, samt SAMBA der gør der muligt at dele filer med Windows maskiner. ProFTPD er ret ligetil hvis man blot ønsker at dele noget simpelt via FTP. SAMBA er dog noget mere vanskeligt, hvilket også er grunden til, at det lige pt. er sat op uden nogen form for sikkerhed på mit lokale netværk.

Netop netværk har været en af de ting der har taget noget tid at få sat op. Efter serveren var sat op – på det lokale netværk – Apache2, PHP5 og Mysql virkede og jeg havde fået flyttet filer over på serveren så den kunne vise min blog, skulle maskinen jo også gerne på internettet. Her kom min andet netkort til sin ret, da jeg ønskede fuld adgang til maskinen fra mit lokale netværk, men kun adgang via port 80 (www) ude fra nettet af.

Jeg tænkte, at det måtte være dejligt nemt at sætte et netkort mere i, give kortet en lokal IP, for så at give en af mine offentlige IP adresser til det netkort der sad på bundkortet. Installationen af mit ekstra netkort gik ret smertefrit, efter lidt redigering af nogle filer, således at Ubuntu rent faktisk begyndte at gøre brug af kortet.

Jeg begyndte derfor at teste, lave kald til serveren over port 80 på både den lokale og den offentlige IP, hvilket kørte fint. Jeg tænkte derfor at boksen var klar og lavet en ændring i den nameserver jeg bruger, således at mit domain (termansen.info) pegede over på den offentlige IP jeg havde givet min server…

Her var det så at mit største hovedbrud begyndte, for kald til www.termansen.info virkede uden problemer her fra huset, der kom bare intet ud til resten af verden. Jeg skal ikke kunne sige hvor mange konfigurations filer jeg har været inde i, samt hvor mange rettelser jeg har lavet, før jeg fandt ud af hvad problemet var.

Efter utallige søgninger og hovedbrud fandt jeg ud af, at det var min routing tables den var galt med. Kort og så u-teknisk som jeg kan, var problemstillingen følgende:

Netkortet med min offentlige ip (eth0) modtog fint kaldet på port 80 til serveren, det sendte blot alt data ud igen på mit lokalnet netkort (eth1) og ville sende dataen ud på nettet via min egen router (gateway). Min router så dog aldrig det indkommende kald, hvorfor routeren nægtede at sende dataen ud på nettet. Det var naturligvis intet problem, når jeg selv sad og kikkede på min egen blog, da dataen så aldrig havde brug for at komme ud igennem routeren.

Nu har jeg fået routet min data således, at alt data der kommer ind igennem eth0, går ud igennem eth0 og hvad der kommer ind på eth1 går også ud igennem eth1. Jeg har også fået sat en firewall op, således at der kun kan komme data ind igennem port 80 på eth0, mens der er åbent for lidt mere på det lokale netværk.

Mit projekt Ubuntu er langt fra overstået, jeg kommer helt sikkert til at grave dybere ned i Linux. Jeg har fået lært en del, uden dog på det mindste plan at kunne kalde mig ekspert i Linux. En ting ville jeg dog helt sikkert gøre anderledes, hvis jeg skulle sætte en ny Linux boks op. Jeg ville som det første sætte en SSH server, således det er muligt at lave en remote forbindelse til maskinen, således man slipper for at skulle ha’ en skærm på maskinen.

Køre du din egen Ubuntu/Linux server og kunne du tænke at dele ud af dine guldkort, så skriv endelig…