termansen.info

I torsdags opkom dagen, hvor vi havde haft fornøjelsen af Niclas i ét år, ét år med en af de mest fredfyldte unger – noget der dog dramatisk ændre sig når han er sulten.

Vi havde lørdag eftermiddag besøg af Svigermor og Svigerfar, min bror Peter, min egen mor og “tante” Ketty, til en omgang kaffe, kage og hjemmebagte boller. Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder lørdag, men fik nappet nogle stykker sidst på dagen, samt da Niclas spiste den kage som Camilla havde lavet til ham.

Her søndag formiddag gik vi en tur til stranden sammen med Kaj og Hanne (Svigerfar og Svigermor), som overnattede. Jeg har nu samlet de billeder jeg fik “skudt” her i weekenden, hvis der skulle være nogen der vil kikke dem igennem.

Efter mange måneders kamp, er det endelig lykkes mig at overbevise Camilla om, at det var på tide at Niclas skulle klippes.

Camilla er gået fra at true med skilsmisse, til tudeture, for til sidst at indrømme, at det nok var en god idé at der lige blev snittet et par centimeter af hårpragten.

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke kan tåle drenge med langt hår. Det frembringer en eller anden form for trækninger i min krop, som jeg slet ikke bryder mig om. Derfor har det også irriteret mig voldsomt, at jeg havde en knægt som lignede jeg ved ikke hvad.

Nå, i dag blev han så klippet, dog ikke til den store glæde for ham selv under klipningen, men jeg tror oplevelsen er glemt nu og alle er glade.

Der er billeder af den nyklippede unge under Foto, eller ved at trykke på billedet her i indlægget.