termansen.info » Superliga

Posts Tagged ‘Superliga’

Vi er nu – næsten – halvejs i sæsonen

tirsdag, november 8th, 2011

Tilbage i juli måned begav jeg mig ud i spådommens kunst, da jeg gav mit bud på en slut stilling i denne sæsons Superliga. Der er nu spillet 15 runder af Suerligaen, altså næsten halvvejs og der er landsholdspause, hvorfor dette måske er et udmærkede tidspunkt at lave en lille status for hvordan det er gået.

Her er mit bud fra juli på en endelig slutstilling:

  1. F.C. København
  2. OB
  3. FC Midtjylland
  4. Silkeborg IF
  5. Brøndby IF
  6. AC Horsens
  7. AGF
  8. AaB
  9. FC Nordsjælland
  10. SønderJyskE
  11. Lyngby Boldklub
  12. HB Køge

(mere…)

Mit bud på rundens kampe (Superligaen runde 8) – del 2/2

lørdag, september 10th, 2011

Så er jeg klar med mine bud på de sidste 3 superliga kampe i runde 8, efter jeg har fået en god omgang søvn og lidt mere pencelin i kroppen, så jeg kan slippe af med min lungebetændelse.

AaB – FC Nordsjælland (Søndag klokken 14:00)
AaB har fået en rigtig flot start på denne sæson af Superligaen, hvor de før denne runde er placeret på en flot 2. plads, blot 4 point efter F.C. København. Efter de med en sen Esbjerg scoring med nød og næppe fik endnu et år i Superligaen sidste sæson, var det nok de færreste der havde forventet, at AaB skulle ligge så godt til i ligaen.

FC Nordsjælland er også kommet godt med i Superligaen, efter en noget skuffende start i de første par runder, har de fået vendt skuden og ligger placeret i midten af ligaen, uden dog at imponere på nogen måde.

Jeg er overbevist om, at AaB klarer ærterne på hjemmebane med en 2-0 sejr.

SønderJyskE – AC Horsens (Søndag klokken 16:00)
En spændende kamp, der efter min bedste overbevisning kan gå begge veje. SønderJyskE er kommet godt i gang, hvor man specielt kan fremhæve den flotte 2-4 sejr over OB i Odense, hvor specielt Antipas viste rigtig gode takter. Horsens er faldet lidt af på den efter deres flotte start på sæsonen, hvilket vist mest af alt blot viser, at holdet overpræsterede voldsomt i de første runder, og nu mere og mere er tilbage på det plan som man kan forvente af dem.

Jeg tror SønderJyskE holder fast i takterne fra før landskamps pausen og kører en 3-1 sejr hjem.

(mere…)

Mit bud på rundens kampe (Superligaen runde 8) – del 1/2

fredag, september 9th, 2011

Efter et par runders fravær, blandt andet på grund af et større projekt på jobbet, er jeg nu klar til endnu engang, at våge mig ud som spåmand på de danske superliga kampe.

I de seneste par runder – hvor jeg ikke har haft tid til at skive – har der tegnet sig et billede af, at F.C. Købehavn absolut ikke har vist samme styrke som sidste sæson. Til gengæld har ingen af de klubber der burde stå på spring for at udnytte dette (OB, FC Midtjylland og Brøndby IF), dog kunne vise blot den mindste stabilitet, hvorfor F.C. København lige nu fører med 4 point ned til AaB og 7 point til SønderJyskE på henholdsvis anden og tredje pladsen. Faktisk skal man helt ned til fjerde og femte pladsen for at finde henholdsvis FC Midtjylland og OB, mens Brøndby IF er placeret på 9. pladsen, hele 13 point efter – og de er dermed i min bog ikke engang tæt på at være en reel konkurrent til dette års mesterskab.

Læs mere efter breaket for at se mine bud på denne rundes superliga kampe  (mere…)

Mit nye projekt: Sofabold.dk

fredag, august 19th, 2011

Jeg har længe tænkt på at gå i gang med et nyt web projekt, noget der skulle “kodes” i PHP op imod en MySQL server. Jeg havde dog svært ved at finde ud af hvad det entlig var jeg ville lave. Det skulle ikke bare være for min egen fornøjelse, men også være noget andre skulle være interesseret i at bruge.

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at jeg har en interesse i fodbold, ligesom jeg efterhånden er blevet godt magelig. Jeg ved næsten ikke noget bedre, end at smide mig på sofaen en søndag eftermiddag, hvor der ikke er nogen planer på programmet, for at se en Superliga kamp. Men hvilke kampe er på programmet og hvilke kanaler bliver de sendt på? Jeg kan selvfølgelig checke tv programmet, men hvorfor ikke en hurtig webside, der bare gav mig informationerne nemt og overskueligt…

Hermed var idéen om Sofabold.dk fanget. Jeg lagde mig allerede fra start fast på, at jeg på intet tidspunkt ville tjene penge på siden, så der er ikke plads til reklamer på siden, ligesom der helt sikkert heller ikke vil blive gjort plads til dem på et senere tidspunkt. Siden kræver selvfølgelig noget administration, da kampene jo på den ene eller den anden måde skal indtastes eller fanges. Hvis jeg dog kan se at bare én person har glæde af siden, så gennemtrævler jeg gerne tv kanalernes programmer for fodboldkampe.

Til at starte med, er det dog kun kampe fra Superligaen, 1. Division og Champions League der vil være på siden, dette vil dog ændre sig efterhånden som siden kommer mere og mere igang.

Lige nu køre siden dog, de kommende kampe er publiceret … nu mangler du bare en sofa og et TV… :)

Mit bud på rundens kampe (Superligaen runde 5)

tirsdag, august 9th, 2011

Med et par lange arbejdsdage i vente i denne uge, samt fodboldtræning med Køge FC’s U11 og U12 i morgen, tænkte jeg, at jeg hellere måtte begive mig ud i spådommene lidt tidligere end jeg plejer.

Sidste uge gik det ikke helt god med mine forudsigelser, F.C. København hev dog en forventet sejr hjem mod HB Køge, omend den ikke blev så overbevisende som jeg havde forventet. AC Horsens og AaB leverede nok rundens mest underholdende kamp, selvom resultatet ikke blev en sejr til AaB som jeg havde forventet, men derimod 3-3 som vel også var en fair resultat af en kamp jeg vil huske fra runde 4.

Silkeborg kom planmæssigt foran mod FC Nordsjælland i første halvleg, hvorefter FCN må siges at komme i gang i de sidste 45 minutter og fik scoret 2 mål, hvilket jeg ikke lige havde forudset.

(mere…)

Mit bud på rundens kampe (Superligaen runde 4)

fredag, august 5th, 2011

Vi er nået til runde 4 af dette års Superliga, der allerede nu har budt på et par solide overraskelser med sig. Alene i sidste runde, må alle nok indrømme, at selvom en del havde set en AC Horsens sejr over Brøndby IF, så var det nok de færreste der havde forudset, at kampen ville ende 1-4 efter et totalt Brøndby kollaps i anden halvleg – noget de iøvrigt gentog torsdag aften i Europa League kvalifikationen.

Denne runde af Superligaen byder dog på mange lige kampe, hvor der efter mit bedste skøn kun er 2-3 kampe, hvor jeg er ret sikker på udfaldet af kampen på forhånd.

SønderJyskE – AGF (Lørdag klokken 17:00)
Utrolig svær kamp for begge hold der begge er kommet ganske fint i gang med 1 sejr, 1 uafgjort og ét nederlag. AGF fik ganske flot 2-2 mod OB i sidste runde, noget der helt sikkert har givet selvtillid til truppen, mens SønderJyskE måtte “nøjes” med 1-1 ude mod Silkeborg IF, i en kamp hvor de ellers fuldstændig satte sig på anden halvleg.
(mere…)

Superligaen ruller igen – mit bud på slutstillingen

mandag, juli 18th, 2011

Der er ingen tvivl om, at rigtig mange har set frem til denne weekend hen over sommeren – jeg har helt sikkert, da denne sommer har været uden slutrunder, og dermed ret fattig på fodbold.

Jeg har allerede før denne weekend gjort mine tanker om denne sæson. Jeg har blandet andet allerede annonceret mine bud på en top 3 og et bud på hvilke klubber der kommer til at kæmpe om nedrykning på Twitter. Jeg er på alle måder farvet i mine betragtesler som F.C. København fan, hvilket jeg aldrig vil ligge skjul på. Jeg mener dog også jeg er fair i mine analyser af de andre hold, da jeg ikke udelukkende ser “mine” hold, men også nyder blot at se en fodboldkamp, bare for at se noget god fodbold.

Som skrevet på Twitter, så ser mit bud på en top 3 i Superligaen 2011/2012 således ud:

  1. F.C. København
  2. OB
  3. FC Midtjylland

Ikke nogle overraskelser der, det kan dog meget vel ske, at OB og FCM bytter plads, men jeg er ikke i tvivl om, at det er disse 3 hold der indtager top placeringerne. Både OB og F.C. København lagde da også fint ud – OB allerede i går mod et meget tamt FC Nordsjælland, der mest af alt lignede et hold der bare skulle have kampen overstået med så meget selvtillid i behold som muligt. Hans Henrik Andreasen scorede 2 noget lette mål, det første på et frispark hvor muren er mere eller mind ikke til stede, ligesom FCN målmanden heller ikke så for god ud. Det andet mål blev sat ind efter en kæmpe forsvarsfejl, som FCN skal gøre noget ved, hvis de ikke skal slutte helt nede omkring bunden. Jeg er dog ret sikker på FCN nok skal klare sig igennem denne sæson i Superligaen, med en placering som 7-9, men meget bliver det heller ikke til.

(mere…)

Nyt Superliga wallpaiper til iPad

mandag, januar 31st, 2011

Superliga WallpaiperJeg har efter lidt fiflen fået et resultat, som jeg kan være bekendt at dele med andre.

Efter jeg har gået og savnet en meget enkelt baggrund til min låseskærm på min iPad, og samtidig følger meget med i dansk fodbold, tænkte jeg, at jeg kunne slå 2 fluer med et smæk.

Da jeg faktisk godt kan li’ det nye Superliga logo, prøvede jeg at lave lidt ekstra lir med logoet, samt logoerne for de 12 Superliga klubber.

Mit eneste “problem” med dette design, har været Randers FC’s logo, da det rent faktisk ikke fylder så meget, og derfor er svært at se. Logoerne ligger i rækkefølge som stillingen er i Superligaen her i vinterpausen.