Mit nye projekt: Sofabold.dk
fredag, august 19th, 2011Jeg har længe tænkt på at gå i gang med et nyt web projekt, noget der skulle “kodes” i PHP op imod en MySQL server. Jeg havde dog svært ved at finde ud af hvad det entlig var jeg ville lave. Det skulle ikke bare være for min egen fornøjelse, men også være noget andre skulle være interesseret i at bruge.
Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at jeg har en interesse i fodbold, ligesom jeg efterhånden er blevet godt magelig. Jeg ved næsten ikke noget bedre, end at smide mig på sofaen en søndag eftermiddag, hvor der ikke er nogen planer på programmet, for at se en Superliga kamp. Men hvilke kampe er på programmet og hvilke kanaler bliver de sendt på? Jeg kan selvfølgelig checke tv programmet, men hvorfor ikke en hurtig webside, der bare gav mig informationerne nemt og overskueligt…
Hermed var idéen om Sofabold.dk fanget. Jeg lagde mig allerede fra start fast på, at jeg på intet tidspunkt ville tjene penge på siden, så der er ikke plads til reklamer på siden, ligesom der helt sikkert heller ikke vil blive gjort plads til dem på et senere tidspunkt. Siden kræver selvfølgelig noget administration, da kampene jo på den ene eller den anden måde skal indtastes eller fanges. Hvis jeg dog kan se at bare én person har glæde af siden, så gennemtrævler jeg gerne tv kanalernes programmer for fodboldkampe.
Til at starte med, er det dog kun kampe fra Superligaen, 1. Division og Champions League der vil være på siden, dette vil dog ændre sig efterhånden som siden kommer mere og mere igang.
Lige nu køre siden dog, de kommende kampe er publiceret … nu mangler du bare en sofa og et TV… :)




















