termansen.info

Der har den seneste uge været en kraftig debat om TV2′s nye krimi serie ’Den som dræber’, som mange finder utrolig brutal og voldsom. Jeg har ikke selv set de 2 sendte afsnit, hvorfor jeg på ingen måde kan udtale mig om hverken volden eller andet indhold i serien. Kritikken går nu på, at serien starter klokken 20 – eller 20:05 nu når det er TV2 – og dermed sendes på et tidspunkt hvor mange børn stadig ser TV.

Jeg kan ærligtalt ikke tage denne kritik alvorlig, på trods af vi har en snart 11-årig knægt her i huset. Som forældre vil det efter min mening altid være Camilla og mit ansvar for hvad Daniel og Marcus ser i fjernsynet, det kan da aldrig være TV-stationernes ansvar. Hvis jeg mener der er et program i fjernsynet, som jeg ikke mener er egnet til mine unger, så må det da for pokker da være mit ansvar at han ikke ser det.

Vi lever efterhånden i en verden, hvor forældre skubber alt opdragelseansvar væk fra sig og forventer at børnehaver, skoler og TV-stationerne overtager rollerne over det vi selv har bragt til verden. Som forældre er vi ansvarlige over for vores børns handlinger, ligesom vi skal forberede dem til livet som voksen, i stedet lære vi dem nu, at ansvar er noget andre tager og det er sgu en farlig udvikling.

Hvis man som forældre ønsker at se et TV program, som gør det klart, at programmet ikke er egnet for de mindste poder, så er det ikke TV-stationens ansvar, men derimod forældrenes ansvar at finde en løsning. Vi lever i en teknologisk verden, hvor muligheden for at se et TV program senere end programsat har været muligt i mere end 30 år, enten via video- eller harddiskoptager, eller på den digitale måde via nettet.

Jeg erkender blankt at jeg ikke har 100 procent styr på hvad Daniel ser i fjernsynet på sit værelse, det ville kræve at jeg sad på skødet af ham, eller at jeg satte en kanal spærre op på hans antennekabel. Jeg har dog ikke en eneste gang oplevet – når jeg har været inde hos ham – at der har været andre TV programmer tændt end, Disney, Cartoon Networks eller hvad nu børnekanalerne hedder i programpakken.

Selvfølgelig kan Daniel komme ind i stuen og se noget i fjernsynet, som vi måske ikke bifalder han ser. Vi har dog en snedig anordning der hedder en “fjernbetjening”, der lynhurtigt kan skifte kanalen hen til noget andet – for det er nemlig noget ansvarlige forældre gør!