Igennem det sidste års tid har jeg haft et stort ønske om, at den største af mine drenge - Marcus - på 5 år, skulle begynde til fodbold. Jeg besluttede mig derfor at gå til den lokale klub - Køge FC - for at høre om mulighederne for at knægten kunne komme til at spille noget bold.
Jeg havde for et års tid siden forhørt om det rent faktisk var muligt for Marcus at spille fodbold, hvilket det desværre ikke var, da det yngste hold var et U8 hold. Her i år var min plan så, at jeg rent faktisk selv ville forsøge at skaffe spillere til et U6 hold, eller hvis dette ikke var muligt, at køre de nødvendige kilometer til Herfølge, for at få ham til fodbold.
Dette skulle dog vise sig, at ingen af de to ting var nødvendige, da netop var startet en masse drenge på Marcus alder i klubben, så der dermed var mere end rigeligt med drenge. Klubben havde dog også fundet en træner, som dog kun kunne træne drengene mellem 18 og 19, hvilket efter min mening nok lige var sent nok for drenge i den alder, men det var dog bedre end intet fodbold.
Allerede til Marcus første træning, havde den nye træner dog meldt sig syg, hvilket betød at der stod 12 drenge i alderen 5-7 år uden træner til træningen. Vores kære formand i klubben, der selv har en drenge på det hold - U12 - jeg tidligere har trænet, fik hurtigt hi-jacket mig til at overtage træningen.
Det viste sig dog hurtigt, at træneren som klubben havde fundet ikke havde de store erfaringer med børn i denne alder. Jeg kan også sagtens forstille mig hvor stor en mundfuld det må være at stå som 22-årig med 12-14 unger i 5-7 års alderen - jeg ville selv ha’ løbet væk hurtigere end de kunne sige mit navn den gang jeg var 22 år.
Det er nu endt med, at jeg har overtaget drengene fast og er dermed træner for en flok unger der er klar til at lære det spil som jeg selv holder så meget af.
Jeg indrømmer blankt, at jeg har været lidt i vildrede med hvordan pokker træningen skal være. Jeg ved af erfaringer med min egen knægt, at det ikke ligefrem gør den store nytte at give de store instruktioner. Udfordringen bliver derfor at starte helt fra nul og så bygge på stille og roligt. De første par gange har jeg mest givet drengene lov til at spille bold, mens jeg har givet instruktioner mens vi har spillet, specielt givet en masse ros når der var ting der var gået godt, mens sprunget let og elegant over de fejl de fejl der er blevet begået.
Et par enkelte gange har jeg dog været nød til at gribe ind, når et par af drengene - inklusiv min egen - har prøvet et par af de ting som de har set i fjernsynet. Her tænker jeg specielt på glidende taklinger, som for børn i den alder ser fantastisk og sejt ud, men som vi alle ved er helt vildt farligt - for begge parter - hvis de ikke bliver udført korrekt. Der er derfor nedlagt et forbud mod glidende taklinger, de har nok at fokusere på, bare med at holde sig på benene engang imellem…
Jeg vil prøve at dele ud af mine nylærte erfaringer her på siden, hvis der skulle være andre der kunne får nytte af dem, eller blot kunne tænke sig lidt indsigt i hvordan tingene forgår på det helt mindste plan.
