Her i dag havde jeg taget en beslutning om, at nu skulle jeg langt om længe en tur til “storbyen”, hvilket her nede betyder Rennes…

Jeg havde regnet med at tilbringe et par timer i Rennes, men da der åbenbart ikke er timedrift i togdriften mellem Rennes, stod valget mellem 20 minutter, eller 4 timer i Rennes. Det ville selvfølgelig været tåbeligt at tage til Rennes for kun 20 minutter, så jeg besluttede mig for at tilbringe 4 timer inde i Rennes.

Jeg havde dog ikke de store planer om hvad jeg skulle se inde i Rennes, da min viden om byen kunne ligge et meget lille sted. Jeg besluttede mig derfor at gå mod det centrale af byen, da jeg i det mindste ville kunne finde noget frokost der. Før jeg ramte det centrale Rennes, fandt jeg dog “Jardin du Thabor”, der mest af alt lignede en park set udefra. Jardin du Thabor er dog mest af alt en botaniskhave med et kæmpe udvalg af utrolig flotte blomster - og specielt roser. Billedet af roserne i dette indlæg er da også fra Jardin du Thabor. Ud over blomster, buske og træer, virker Jardin du Thabor også som et fristed for indbyggerne i Rennes.

Efter en tur igennem Jardin du Thabor, fandt jeg centrum af Rennes. En yderst hyggelig by, hvor man ganske overraskede finder flere skandinaviske butikker. B&O, Jack & Jones og H&M er alle repræsenteret i Rennes. Jeg fandt dog en Subway, hvor jeg fik købt mig en sandwich som jeg kunne nyde til frokost. Jeg besluttede mig dog for at komme lidt væk fra det store lørdags rush i Rennes og søgte derfor ned mod floden der løber igennem Rennes. Jeg fandt et lille grønt sted med en bænk, hvor jeg kunne nyde min sandwich.

Under 500 meter fra hvor jeg havde spist min sandwich ser jeg pludselig et kendt ansigt. Pludselig står Clair fra mit arbejde her i Vitré foran mig og er på vej ind i en butik. Jeg er dermed løbet ind i den éneste person jeg kender som bor i Rennes - der bor også kun 200.000 mennesker i byen.

Clair var sammen med en stor flok af hendes venner og hun invitere mig straks til at gøre dem selskab. Fra at gå alene rundt i Rennes uden noget rigtigt mål eller planer, sidder jeg nu sammen med 10 andre på en fortorvscafé i Rennes og nyder mit selskab og et par iskolde øl.

Når man er i godt selskab, så løber tiden dog hurtigt. Mens jeg sidder og drikker min øl og snakker ringer min telefon dog. Camilla ringede og spurte om jeg havde mulighed for at komme på Skype, hvilket ikke ligefrem var muligt til en pris på 15 kr. pr. MB (prisen falder drastisk den 1. juli, men jeg får snart et telefon abb. af firmaet med fri data). Det viste sig, at mens Camilla har slået græs, er Niclas på en eller anden måde kommet til skade og han ville pludselig ikke støtte på sit ene ben. Camilla ville derfor tage på skadestuen med ham. 

Jeg har lige fået besked fra Camilla, at Niclas har brækket en lille knogle i foden, så nu venter jeg bare på de kommer hjem, så jeg kan få hele historien og snakke med den lille uheldige mand…

Så er der gået endnu en uge her i det franske, en uge hvor vejret har været alt fra høj solskin og 22 grader, til halvkoldt med regn der væltede ned.

Torsdag var det den årlige musik festivals dag her i Frankrig, hvor alle byer i Frankrig bliver forvandlet til et mylder af musik af alle former. Vitré er naturligvis ingen undtagelse her, omend det ikke ligefrem er verdensnavne der optræder her. Sebastien var så flink at invitere mig torsdag, da der jo som bekendt for det fleste også var fodbold på programmet.

Efter lidt aftensmad (kebab) fandt vi vejen til en af de mest populære barer i Vitré. Jeg havde været der en enkelt gang før, faktisk var det den bar jeg havde opsøgt i min første uge her nede, i mit forsøg på at finde et sted som jeg kunne bruge som “base”, når fodboldsæsonen igen starter rundt om i Europa. Mit forsøg gav dog ikke det store, da kommunikationen på engelsk ikke lige var deres stærke sidde.

Med Sebastien ved min side, var der dog mere held. Det viste sig nemlig, at de rent faktisk har den kanal som viser stort set alt international fodbold her i Frankrig, nemlig alt fra den Franske Liga (Liegue1) til Champions League og Premiere League. Dermed er min “Fodbold Fremtid” mere eller mindre sikret her i Vitré, der er øl til fornuftige priser og fodbold på fjernsynet.

Da regnen stod ned over Vitré det meste af torsdagen, valgte Sebastien og jeg at tilbringe aften i selskab med Portugal og Tjekkiet, samt en bartænder der godt kunne huske mig fra mit første besøg i baren. Jeg ved ikke om jeg skiller mig voldsomt ud fra den “normale” franskmand, eller om han bare stadig kunne huske mig som ham der pludselig stod og talte engelsk i baren.

Vi havde dog en hyggelig aften, men et par gode glas øl og godt selskab, samt en god fodboldkamp i fjernsynet. Jeg glæder mig allerede til Ligue1 starter, da Sebastien har lovet mig at tage mig med ind og se Rennes spille, da det også er det hold han følger.

Jeg har ikke rigtig de store planer her for weekenden, måske bliver det til en tur til Rennes, for at se storbyen her i området (200.000 indbyggere), men jeg regner helt sikkert med at tilbringe aften nede i Vitré på “min” lokale bar, da Frankrig jo som bekendt spiller mod Spanien i aften og det skal sgu opleves i selskab med de lokale…

Der er ikke nogen tvivl om, at det har været en stor omvæltning at rykke fra Danmark til Frankrig.

Det har ikke blot været en stor omvæltning for mig, der rent fysisk har fortaget flytningen, men også for Camilla og ungerne der hjemme.

Jeg sidder lige nu på et helt stille hotelværelse, hvor jeg normalt ville ha’ siddet der hjemme, i et hjem hvor der altid var gang i den mellem 6 og 19, med børn der skulle ha først det ene, så det andet.

Jeg er dog ret sikker på, at når først den første måned er gået, så vil både Camilla og jeg være faldet ind i en rytme, så alting bliver lidt nemmere. Det er dog utrolig svært at komme ind i en rytme, når man bor på et hotelværelse.

Jeg er faktisk blevet overrasket over, hvor mange ting man bare tager for givet, at man har inden for rækkevide der hjemme. Man savner virkelig et køleskab når man ikke har et, bare så man kan holde sin vand og sodavand kolde. En kaffemaskine er også noget man virkelig savner, når man for at få en kop kaffe pludselig skal ned fra 3. sal og 200 meter ned af vejen for at købe en kop kaffe hos McDonalds.

I morgen efter arbejde går jeg derfor også ned i det lokale supermarked og køber en elkedel, en kop og noget Nescafé, bare så man kan få en kop kaffe om aften eller om morgen. Der er selvfølgelig kaffe til morgenmaden her på hotellet, men når man står op klokken 6 og først går ned til morgenmad klokken 8 - da jeg først møder klokken 9 - så er der lige 2 timer man skal igennem … her vil kaffe hjælpe.

Ellers har jeg været rundt og se det meste af det centrale Vitré, men som den lille by det er - her bor omkring 15.000 mennesker - så er det overstået ret hurtigt. Jeg glæder mig også derfor til at få den bil som Oberthur lejer til mig mens jeg er her nede, da det giver mig mulighed for at komme ud og se lidt mere.

Jeg glæder mig specielt til at kunne opleve Rennes, der ligger små 42 km i bil vest fra Vitré, der må siges at være noget større end Vitré, da der bor lidt over 200.000 mennesker i Rennes.