Efter 1 1/2 uge er det nu endelig lykkeds mig at finde en el-kedel som jeg ville bruge penge på. Jeg har haft kikket på flere i den tid jeg har været her nede, men jeg har været for nærig til at bruge €25-€30 på en el-kedel.

Her til eftermiddag fandt jeg så endelig en el-kedel til €19, der faktisk også er af en vis kvalitet (Moulinex - bliver nok ikke mere fransk :)). Da jeg endelig fandt en el-kedel måtte jeg jo så også have ALT andet man skal bruge for en kop kaffe. 

Jeg kunne sikkert ha’ nappet en kop og ske her fra hotellet, men jeg fandt faktisk koppen her på billedet til under €2, ligesom der var 3 skeer for €1. Lige som alle andre steder, er det naturligvis også muligt at få Nescafé her i Frankrig. Det var dog et større mysterium at finde hylden med sukker, der åbenbart er gemt godt væk.

Supermarkederne her nede er helt anderledes bygget op end hjemme i Danmark, til gengæld er udvalget cirka 5 gange større. Ved sidste optælling (1. januar 2012) boede der 35.200 personer i Køge, her i Vitré bor der cirka 16-17.000, alligevel har de 4 store supermarkeder, der alle er større end det største supermarked i Køge. De har kæmpe store udvalg af fisk, kød, brød, ost og grøntsager. Jeg skal forsøge at snappe nogle billeder på et tidspunkt.

Da jeg stod og kikkede på kop og skeer, fandt jeg også et askebæger til €1, der er noget større end det som der er på hotellet - jeg var ved at blive sindsyg over skulle tømme askebæger efter hver anden smøg.

I går var jeg på bar sammen med mine kollegaer her fra Oberthur i Vitré, hvilket var ganske hyggeligt. Vi var samlet for at se Frankrig - Ukraine, der jo som bekendt blev en del forsinket pga. den tordenstorm der pludselig dukkede op. Stemningen blev dog ikke ødelagt af den grund, måske også fordi man kunne den øl de selv laver på stedet til €1.30 pr. glas - det bliver lidt sjovere at være på en bar, når man kan drikke øl til 10-12 kr. pr. glas under en fodboldkamp. Stemningen blev heller ikke dårligere af at Frankrig vandt 2-0.

Ellers er der ikke sket det store her nede - Niclas har fødselsdag (2 år) der hjemme, hvor Camilla har haft huset mere eller mindre fyldt af gæster. Jeg må indrømme, at jeg ikke er det bedste humør her i dag, da jeg stort set ikke har fået snakket med ungerne nu i 2 dage (jeg var ikke “hjemme” i går pga. fodboldkampen). Camilla og jeg er (efter min mening) ikke helt enige omkring prioteringen omkring mine opkald hjem via Skype. Det er meget muligt det er mig der har lidt hjemve.

Jeg var godt klar over det ikke ville være en dans på roser at være her nede, men jeg må også indrømme, at jeg virkelig savner at være der hjemme - bare det at man mangler ALT er en underlig fornemmelse. Jeg ved ikke om det bliver nemmere når jeg får en lejlighed, men det der med at mangle alt fra køleskab til kunne bruge data på sin telefon (det har de dog lovet at kikke på på arbejdet). 

Jeg prøver dog at holde humøret oppe, blandt andet ved at lytte til P3, så man får lidt nyheder hjemmefra, samt høre lidt dansk. Weekenderne er faktisk de hårdeste at komme igennem, da jeg faktisk har det rigtig godt op arbejdet. Jeg har fået nogle rigtig gode kollegere, der er begyndt at tale mere og mere engelsk. Faktisk er de også begyndt at tale lidt dansk, da jeg lærer dem et nyt dansk ord hver dag. Så nu høre man pludselig ord som “God Morgen”, “Farvel”, “Kaffe Pause”, “Ryge Pause”, “SIM Kort” og “Fløde” (lidt sjov skulle jeg ha’ ;)).

Jeg vil på et tidspunkt få lagt lidt billeder op af dem jeg arbejder med - vi må dog ikke tage nogle billeder inde fra produktionen, da det er sikkert område, så jeg kan desværre ikke vise nogle billeder fra selve jobbet.

Så er det vist tid til en lille update her fra det franske… 

Jeg har nu været i Vitré, Frankrig i lidt over en uge (ankom onsdag aften sidste uge), og jeg er så småt ved at vende mig til at være omgivet af franskmænd (og kvinder). Det har specielt været en stor hjælp, at de personer jeg arbejder sammen med, har taget utrolig godt imod mig.

Når man kommer til en “ny” arbejdsplads med en sammentømret gruppe af mennesker, og når man specielt slet ikke taler det lokale sprog, så er det dejligt når man bliver taget godt imod en. Her til eftermiddag blev jeg spurt om jeg ville med på en bar i Vitré i morgen aften, for at se Frankrig - Ukraine spille, hvilket jeg takkede pænt ja tak til. Det er absolut mere spændende at se en fodboldkamp sammen med folk man “kender”, end at se den alene på et hotelværelse. Jeg fandt senere ud af, at alle faktisk har valgt at blive i Vitré og se kampen, fordi jeg er kommet og de gerne ville gøre det så jeg ikke bare skulle sidde alene på hotelværelset hele tiden.

I anledningen af at jeg kommet, har de også genindført “Tal engelsk onsdag” igen på kontoret, sådan at de får øvet deres engelsk, samtidig med at det giver mig en mulighed for at følge med i hvad der sker hele dagen - i det mindste når det er onsdag. :) Det blev faktisk holdt ret godt, selvom Clair (der sidder over for mig) snød engang imellem.

Som sagt er jeg ved at vende mig til det hele, også at man render rundt og siger “BonJour” hele tiden… virkelig HELE tiden. Hver gang man møder en person bliver der sagt “BonJour”. Når man skal ud og ryge og der i forvejen står 4 personer, så bliver man mødt af 4 x “BonJour”. Franskmænd er i det hele taget meget glade for personlig kontakt, hvilket man lige skal vende sig til, når man kommer fra kolde Danmark.

Bare når man møder folk man kender, så bliver der givet håndtryk til alle, eller kindkys hvis det er mand / kvinde eller kvinde / kvinde der mødes. Faktisk fik jeg mit første kindkys her i dag, af en kvinde jeg har set 2 gange før i denne uge, men fordi hun kendte alle dem jeg stod sammen med, og gav kindkys til dem, så var det åbenbart naturligt at jeg også lige skulle ha’ et med… (Her i Britange er det ét kys på hver kind).

Så alt er faktisk vel her i det franske, jeg glæder mig til en hyggelig aften sammen med mine nye franske venner - som helt sikker vil nyde aften en del mere hvis Frankrig vinder. :)

Der er ikke nogen tvivl om, at det har været en stor omvæltning at rykke fra Danmark til Frankrig.

Det har ikke blot været en stor omvæltning for mig, der rent fysisk har fortaget flytningen, men også for Camilla og ungerne der hjemme.

Jeg sidder lige nu på et helt stille hotelværelse, hvor jeg normalt ville ha’ siddet der hjemme, i et hjem hvor der altid var gang i den mellem 6 og 19, med børn der skulle ha først det ene, så det andet.

Jeg er dog ret sikker på, at når først den første måned er gået, så vil både Camilla og jeg være faldet ind i en rytme, så alting bliver lidt nemmere. Det er dog utrolig svært at komme ind i en rytme, når man bor på et hotelværelse.

Jeg er faktisk blevet overrasket over, hvor mange ting man bare tager for givet, at man har inden for rækkevide der hjemme. Man savner virkelig et køleskab når man ikke har et, bare så man kan holde sin vand og sodavand kolde. En kaffemaskine er også noget man virkelig savner, når man for at få en kop kaffe pludselig skal ned fra 3. sal og 200 meter ned af vejen for at købe en kop kaffe hos McDonalds.

I morgen efter arbejde går jeg derfor også ned i det lokale supermarked og køber en elkedel, en kop og noget Nescafé, bare så man kan få en kop kaffe om aften eller om morgen. Der er selvfølgelig kaffe til morgenmaden her på hotellet, men når man står op klokken 6 og først går ned til morgenmad klokken 8 - da jeg først møder klokken 9 - så er der lige 2 timer man skal igennem … her vil kaffe hjælpe.

Ellers har jeg været rundt og se det meste af det centrale Vitré, men som den lille by det er - her bor omkring 15.000 mennesker - så er det overstået ret hurtigt. Jeg glæder mig også derfor til at få den bil som Oberthur lejer til mig mens jeg er her nede, da det giver mig mulighed for at komme ud og se lidt mere.

Jeg glæder mig specielt til at kunne opleve Rennes, der ligger små 42 km i bil vest fra Vitré, der må siges at være noget større end Vitré, da der bor lidt over 200.000 mennesker i Rennes.

Så er jeg kommet til Frankrig, nærmere betegnet Vitré, der er i den østlige del af Frankrig.

Turen her ned gik ganske problem frit, faktisk var flyet fra København til Paris 10 minutter for tideligt på den, hvilket ikke var den helt store fordel, da jeg skulle vente 1 1/2 time på TGV toget til Rennes, der ligger tæt på Vitré.

Turen med toget tog små 3 timer, hvor det i det mindste lykkedes mig at få en lille time på øjet. Ankommet i Rennes ca. 10 minutter forsinket, skulle jeg videre til Vitré med det lokale tog. Jeg faldt i snak med en ung kvinde i toget, der trods hendes begrænset engelsk, var flink til at hjælpe mig med at finde hotellet i Vitré.

Jeg ankom til hotellet omkring klokken 17:30, efter jeg var taget hjemmefra klokken 6:30, så det var lidt af en lang dag. Her til morgen blev jeg hentet på hotellet af den lokale Site Manager fra Oberthur klokken 8:30.

Jeg må blankt indrømme, at jeg har ikke fået set meget af byen, da det kun blev til en kort tur rundt omkring hotellet, samt en tur hos den lokale McDonalds, hvor der blev kastet lidt hurtigt mad i kroppen, efter jeg kun havde indtaget 2 stk. Coca-Cola, 1 kop kaffe og en sandwich på hele turen her ned.

Heldigvis er det rent faktisk muligt at få et værelse hvor man må ryge i Frankrig, så jeg skal ikke udenfor hele tiden.

Her i dag blev jeg som sagt hentet klokken 8:30, mens jeg var hjemme igen på hotellet her klokken 19:00, så det har også været noget af en lang dag i dag. Det skal dog siges, at jeg på vejen hjem var forbi det lokale supermarked - her kunne vi lærer noget i Danmark - for lige at hente lidt drikkevare og hvad jeg ellers lige stod og manglede.

I morgen står der lidt vigtige ting på programmet, jeg skal bl.a. finde ud af at få en eller anden form for telefon abonnement, hvor jeg kan hive noget data på min iPhone, samt få en snak med HR om hvad planen er for mit videre ophold, først her på hotellet og senere i en lejlighed. 

Puha, tiden begynder efterhånden kraftigt at nærme sig mit afgangs tidspunkt, hvilket heldigvis også kan mærkes ved, at jeg får “lukket” flere og flere af de små opgaver der lige har manglet her til slut.

Her til middag var jeg lige et smut forbi arbejdet sammen med Daniel, for lige at få de sidste ting der inde på plads, hvilket der nu er styr på.

Nu mangler jeg stort set kun at pakke mine 2 kufferter, samt lige få vasket en lille bunke tøj, så er alting faktisk på plads. Så aften i dag står på tøjvask, mens dagens opgave i morgen er, at få pakket alt det jeg skal ha’ med ned i 2 kufferter, samt få plads til mine 3 computere, iPad og 2 telefoner i min håndbegage.

Min mor var forbi her i dag, hvor jeg fik installeret Skype på hendes computer, samt vist hende hvor nemt det er at lave et videoopkald til mig nede i Frankrig. Det er efterhånden blevet så enkelt at lave et videoopkald via computeren, at jeg faktisk er ret fortrystningsfuld på hendes vegne.

Om 48 timer er jeg nede i Vitré…

Jeg må blankt indrømme, at jeg har lidt overrasket mig selv her de sidste par dag. Jeg har siden den 28 februar, været forberedt på, at jeg skulle tilbringe mindst 2-3 måneder i Frankrig. 

Siden jeg skrev under på kontrakten med Oberthur, har jeg haft den overbevisning om, at jeg skulle mindst bruge et par uger, på sådan mentalt at befinde mig i Frankrig.

Dette har vist sig ikke at være helt korrekt. Det er meget muligt at jeg skal bruge noget tid på at indfinde mig i Frankrig, men rent mentalt har jeg forladt Danmark. Faktisk skete det omkring fredag eftermiddag, efter jeg havde været sammen med mine gamle kollegaer fra Køge Kommune. Sidst vi mødtes, aftalte vi, at vi lige skulle ses en sidste gang inden jeg skulle afsted til Frankrig. Det viste sig så, at den eneste mulighed jeg havde, var netop den allersidste fredag før min afrejse.

Jeg kan mærke på mig selv, at jeg ikke rigtig kan tage stilling til ting her hjemme. Selvfølgelig følger jeg med i hvad der sker med Niclas - det vil jeg jo også gøre nede i Frankrig - men hvad der skal tages af beslutninger, det har jeg mere eller mindre smidt 100 procent over til Camilla.

Jeg er fuldt ud klar over, at det selvfølgelig ikke er helt fair over for Camilla, der kommer til at være omgivet af 3 unger mens jeg er væk, det er dog bare noget jeg har rigtig svært ved at lave om på.

Mandag og tirsdag skal bruges på at vaske tøj, pakke kuffert samt de sidste småting jeg har lovet at fixe inden jeg tager afsted… faktisk burde jeg gå i gang med vaske tøj lige nu…

Jeg har igennem de sidste 4 1/2 år været en af den slags irriterende fædre, der altid tager billeder af deres børn, om det så er ungens første skridt eller en tur ned i det lokale supermarked.

Jeg kan rigtig godt li at tage billeder af mine unger, og jeg håber da også de vil syntes det er “cool”, når de sidder om 10-15 år og kan se hvordan de er vokset og det rent faktisk er dokumenteret ret godt.

Der er dog en enkelt ting jeg ikke er så god til, det er nemlig at holde styr på alle de her billeder. Jeg har derfor besluttet mig for, at importere alle de billeder jeg har taget igennem min tid med iPhone i iPhoto, for så at få lidt styr på billeder, mens jeg er i Frankrig.

Lige pt. har jeg importeret 4.666 billeder, som jeg skal på en eller anden måde skal få lidt styr på, dele op i events (albums) - det skal sikkert nok blive sjovt på de stille aftner i Frankrig.

Det vil dog helt sikkert komme til at betyde, at jeg falder over nogle billeder jeg gerne vil dele her på siden, hvilket jeg håber folk vil bære over med - siden her bruger jeg også som en slags “dagbog” for mig selv, så der vil komme nogle ting, som nok ikke har den store betydning for den “almindelige” læser her på siden, men som vil betyde meget for mig selv samt Camilla og andre medlemmer af familien.

Selvfølgelig vil der også blive lagt en masse nye billeder ind i min samling mens jeg er i Frankrig, Vitré er kendt for at have en utrolig flot bymidte, hvilket jeg helt sikkert nok skal komme til at dokumentere her på siden.

Der er ingen tvivl om, at jeg nu kan begynde og mærke i kroppen, at det nu er ved at være tid til afgang mod Vitré.

Jeg har altid haft et ret afslappet forhold til det at rejse, sådan noget med at pakke og gøre klar til afrejse, det var noget der blev gjort tidligst 48 timer før afgang.

Denne gang kan jeg dog godt mærke, at det er lidt anderledes.

Jeg tror ikke det har så meget at gøre med hvor jeg skal hen, eller i hvilken forbindelse. Jeg er ret afklaret med, at jeg skal ned og lærer en masse, samt at det ikke er fornøjelse men rent arbejde. Selvfølgelig vil der være plads til fornøjelse, men det er ikke derfor jeg skal afsted.

Jeg tror det der påvirker mig, er uden tvivl, at det er første gang jeg skal være væk i længere tid, efter jeg har stiftet familie og fået børn. Jeg er faktisk ikke bekymret over hvad der sker her hjemme, det er jeg sikker på Camilla nok skal få til at fungere. Faktisk er jeg nok mere tryg ved det her hjemme end Camilla er.

Min bekymring ligger mere i, om jeg kan få det til at fungere nede i Frankrig uden Camilla og ungerne. Jeg kan mærke at mit hoved har fået nogle flere år på bagen. For 10 år siden havde jeg sprunget ud i det med lukkede øjne og set hvad der skete, nu kører tanker rundt omkring det hele 24 timer i døgnet, så jeg får vendt og drejet alle detaljer.

Jeg føler dog, at jeg så småt er ved at få styr på alle de store ting, det er kun detaljer der sådan nager mig for tiden. Det er dog alt sammen detaljer som jeg burde kunne nå at få styr på inden min afrejse.

I forbindelse med mit nye arbejde (startede 12. marts 2012) hos Oberthur Technologies i Rødovre, rejser jeg her den 6. juni 6 måneder til Vitré i Frankrig.

Allerede da jeg blev kontaktet af rekrutterings bureauet tilbage i februar måned, var det med beskeden om, at jobbet krævede mindst 3 måneders uddannelse i Frankrig.

Tiden er nu ved at være inde til, at jeg rent faktisk skal afsted til Frankrig, efter turen først var blevet planlagt til midten af april, for så derefter at blive udskudt til 6. juni, da de pludselig ikke var klar ned i Frankrig.

Jeg kan nu se frem til min afrejse om små 14 dage, samt cirka den første måned på hotel i Frankrig. Dermed kan jeg se frem til 6 måneder som “ungkarl” i Frankrig, med forhåbentlig massere af tid til kodning på Sofabold.dk, samt ikke mindst nogle PS3 gaming de aftner, hvor jeg ikke har fået proppet så meget information i hovedet, at jeg falder om på sengen når jeg kommer hjem.

Jeg skal blankt indrømme, at jeg godt kan begynde at mærke på mig selv, at jeg snart skal “forlade” Camilla og ungerne, samt de trygge omgivelser her hjemme. 

Jeg vil uden tvivl bruge denne Tumblr konto meget i min tid i Frankrig, sådan for at holde alle jeg kender opdateret med hvordan det går, samt ikke mindst for at komme lidt lidt stikord omkring mine oplevelser som “ungkarl” i 6 måneder.